Områdeansvarlig til Svanemøllen Skybrudstunnel

HOFOR


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Et af Danmarks vigtigste anlægsprojekter

Svanemøllens Skybrudstunnel vil danne hovedinfrastrukturen for fremtidens skybrudssikring af det nordlige Københavnsområde – en 10 km lang motorvej for regnvand under jorden med et bassinvolumen på 100.000 m³. Projektet er under projektering og forventes at gå i udbud i slutningen af i år, med idriftsættelse planlagt til 2033.

Områdeansvarlig med daglig ledelse af tre byggepladser

Vi søger nu en områdeansvarlig med ansvar for 3 byggepladser (skakte) til projektets største kontrakt, som indeholder den samlede tunnelentreprise inkl. etablering af skakte mv., eksklusive M&E og afsluttende arbejder . Som områdeansvarlig vil du være del-projektleder på et geografisk område af kontrakten, svarende til et projekt i størrelsesordenen +300 millioner kroner.

Dine ansvarsområder inkluderer

  • Daglig ledelse af egen organisation, herunder Site Managers, tilsyn m.fl., samt lede opad til seniorprojektleder og projektchef.
  • Sikre ensartethed og koordination på tværs med de øvrige områdeansvarlige under ledelse af seniorprojektleder.
  • Opstille tydelige forventninger til Site Managers og andre funktioner, specificere klare leverancer, følge op på status, og sikre medarbejdernes motivation og trivsel.
  • Demonstrere god ledelse med vægt på medarbejdertrivsel, resultater, engagement, kommunikation, udvikling og helhedsorientering.
  • Deltage i bygge- og teknikmøder, samt sikkerhedsmøder mv. for egne områder.
  • Håndtere uenigheder med entreprenøren og vurdere hvornår det er nødvendigt at eskalere til seniorprojektleder.
  • Håndtere økonomi og teknik vedrørende det pågældende område i samarbejde med byggeleder.
  • Sikre rettidig dokumentation af projektet efter alle faser.
  • Bistå seniorprojektleder i overholdelsen af gældende krav og retningslinjer omkring anlægsprojekter i HOFOR og benytte PPL værktøjer og metoder.
  • Bistå seniorprojektleder med opgaver forbundet med gennemførslen af udbudsproces som fx spørgsmål/svar.


Erfaren projektleder med fokus på koordination, samarbejde og ledelse

Vi forventer, at du har minimum 5 års erfaring som projektleder på anlægsprojekter. Du har sandsynligvis en baggrund som ingeniør eller bygningskonstruktør.

Derudover har du:

  • Stor viden om projektledelse, både teoretisk og praktisk, samt viden om byggeriets retsforhold.
  • Erfaring med og interesse for ledelse af mennesker
  • Kendskab til politiske organisationer og myndighedssamarbejde.
  • Erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale.
  • Erfaring med at sikre et godt arbejdsmiljø, samt styring, planlægning og rapportering af økonomi, tid og kvalitet.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har spildevandsteknisk viden


Din arbejdsstil kendetegnes ved, at du:

  • Evner at lede nedad, opad og på tværs, og evner at navigere i et komplekst interessentlandskab
  • Har overblik og tænker helhedsorienteret, og evner at koordinere på tværs med andre områdeansvarlige.
  • Prioriterer et positivt arbejdsmiljø og arbejder aktivt med at forbedre og udvikle dette.
  • Er samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer.
  • Er konstruktiv i din tilgang til at løse uoverensstemmelser og andre situationer.


En del af et større hold

Vi arbejder i en matrixorganisation, hvor projektcheferne og seniorprojektledere har fokus på porteføljerne og projekterne, mens linjeledelsen har fokus på medarbejderne. Som områdeansvarlig vil du fagligt referere til projektchef, Helle Kay og linjemæssigt til teamleder, Sara Melhedegård Mørch.

Hos os er det vigtigt at skabe plads til et godt og bæredygtigt arbejdsliv. Derfor lægger vi vægt på samarbejde og faglig sparring på tværs, ligesom den gode trivsel og motivation prioriteres højt. Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø og giver plads og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her .

Send dit CV hvis du er klar til nye muligheder hos os

Send dit CV på 1-2 sider hvor du kort beskriver din motivation for at søge stillingen, samt hvordan du vil bidrage til rollen og HOFOR med netop din erfaring og kompetencer.

Ansøgningsfristen er d. 12. juni.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder, Sara Melhedegård Mørch på 34458090 eller projektchef, Helle Kay på 27954635.

Vi planlægger at holde 1. samtaler d. 16. og 17. juni og 2. samtaler d. 4. juli. Til 2. samtale vil indgå test.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hos os får du plads

Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.

HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.

Inkluderende kultur og rekruttering

I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.
Send et CV