IT Administrator
Teknologiens Mediehus

På Ingeniøren mener vi, at kritisk, fair og dybdegående journalistik om teknologi er et af fundamenterne for at forstå vores samfund i dag.
Teknologi præger alle dele af vores samfund. Fra algoritmer, der nudger dig til at købe 10 varer på Amazon i stedet for kun den ene, du faktisk manglede, over til vedvarende elektricitet og tårnhøje havvindmøller placeret i Nordsøen.
Og som Danmarks største teknologimedie forpligter vi os på at dække de vigtigste teknologiske tendenser og nybrud.
Derfor har vi mere end 100 medarbejdere, som hver dag udkommer på skrift, lyd og video. Vi afholder events, der tiltrækker flere tusinde deltagere, vi hjælper virksomheder med at rekruttere de skarpeste specialister via Techjob og meget, meget mere.
Ingeniøren har over 91.000 digitale abonnenter og et voksende publikum, der forventer kritisk, dybdegående og velfortalt journalistik, der gør dem klogere.
Om stillingen
Er du en initiativrig IT’er med sans for struktur og orden? Vil du tage ansvar for den daglige IT-drift med et skarpt øje for IT-sikkerhed og løbende forbedringer? Så har vi en spændende mulighed for dig som IT Administrator i vores innovative IT- og serviceafdeling. Fysisk kommer du til at sidde sammen med vores innovative IT & udviklingsafdeling.
Stillingen er på fuld tid med base på kontoret – da vi ofte skal håndtere fysiske opgaver (fx ved netværksudstyr og patching), kan der ikke aftales faste hjemmearbejdsdage, men enkelte hjemmearbejdsdage kan aftales, når det passer.
Ansvarsområder
- Server- og VM-administration: Vedligeholde og administrere vores Windows Servere (VM) samt vores VM hos Rackhosting.
- Systemadministration: Administration af Active Directory, VPN, antivirus, telefoni og planlægning af løbende opdateringer.
- IT-sikkerhed: Arbejde målrettet på at undersøge og styrke vores IT-sikkerhed – med fokus på strukturerede og systematiske tiltag.
- Domænehåndtering: Håndtere administration af domæner, justering af DNS records mm.
- Cloud og Google Workspace: Administrere vores Google Workspace-konfiguration samt rettigheder i Google Cloud Platform – Google Workspace-certificering er et plus.
- Indkøb og budget: Undersøge priser, forhandle med leverandører og indkøbe IT-udstyr samt assistere med budgettering og godkendelse af fakturaer. [Sikre de bedste aftaler]
- Forståelse for web: En basal forståelse for webudvikling, fx at kunne anvende Chrome’s netværk inspektor (chrome developer tools) for at kunne assistere medarbejdere med diverse IT-udfordringer.
- Supportkoordinering: Koordinere supportsager fra vores system og sikre, at intet bliver glemt – i tæt samarbejde med et team af dygtige studenter med speciale i web- og IT-support.
- Gennemlæse databehandleraftaler med særligt fokus på privacy, eu-hosting mm, i henhold til gældende GDPR regler.
Ønskede kvalifikationer
- Du er struktureret, elsker orden og har et systematisk og løsningsorienteret mindset.
- Erfaring med daglig IT-drift, herunder administration af servere, Active Directory og IT-sikkerhed.
- Erfaring med VM-administration er en klar fordel – her er der mulighed for oplæring, hvis det skulle mangle.
- Erfaring med Ubiquiti Unifi netværkskonfiguration, eller tilsvarende
- Erfaring med Google Workspace er et plus.
- Du er initiativrig, venlig, service-mindet og tør tage ansvar.
- Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau og stærkt sammenhold.
Vi tilbyder
- En central rolle i en drift- og serviceafdeling med fokus på innovation og kvalitet.
- Et arbejdsmiljø med højt sammenhold, hvor vi løfter i flok.
- Huset afholder næsten hver måned en fredagsbar, samt sommerfester, julefrokoster og andre sociale arrangementer arrangeret af personaleforeningen "PING".
- Muligheder for personlig og faglig udvikling med oplæring og støtte under overdragelsen af opgaver.
- En arbejdsplads, hvor service og kvalitet i IT-driften er i højsædet.
Om vores afdeling
Vi er en innovativ IT & udviklingsafdeling med et meget højt serviceniveau for drift og support. Vores team arbejder tæt sammen om at levere førsteklasses service og sikre, at vores IT-løsninger hele tiden er opdaterede og sikre. Vores kultur er præget af samarbejde, faglig udvikling og et stærkt socialt sammenhold.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at få uddybet specifikke områder, er du velkommen til at kontakte Lars Emil Christensen, Head of AI & Automation på mail: [email protected].
Du søger stillingen ved at klikke på knappen "Ansøg job" og uploade dit CV samt en motiveret ansøgning.
Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer derfor til, at du søger stillingen hurtigst muligt. Vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringen, så snart den rette kandidat er fundet.
Arbejdssted:
Ingeniøren, Gammel Mønt 3A, 4. sal, 1117 København.
Se flere job i København, Region Hovedstaden