Digital Campaign Manager
PHD Media Denmark

Kunne du tænke dig at arbejde med rådgivning, planlægning, indkøb og optimering af digitale kampagner? PHD søger en Digital Campaign Manager til at varetage annoncering for nogle af landets største brands.
Om jobbet
Hos PHD har vi en holistisk tilgang til mediarådgivning, indkøb og optimering, og som Digital Campaign Manager hos os kommer du derfor til at arbejde på tværs af alle tænkelige digitale platforme. Du kommer med andre ord til at arbejde med alle digitale mediakampagner uanset om det drejer sig om indkøb af f.eks. Paid Social, Programmatic Display, Native eller Online Video. Jobbet giver derfor gode muligheder for at tilegne sig nye kompetencer og udvikle sig fagligt og karrieremæssigt. Dine daglige opgaver vil bl.a. komme til at dække over:
- Opsætte, indkøbe og optimere kampagner i relevante indkøbsplatforme såsom Meta, Snapchat, TikTok, YouTube, LinkedIn, Pinterest, Google, Adform og mange andre
- Udarbejde opfølgninger på kampagner og formidle kampagneresultater
- Kombinere teknologi, data og målgruppeindsigter til målretning inden for de mange forskellige digitale discipliner
- Bidrage til udarbejdelse af digitale mediestrategier og -kampagner
- Indgå i daglig dialog med kunder, reklamebureauer, medier og andre samarbejdspartnere
Om dig
Hos PHD vil du opleve en udpræget grad af åbenhed, nysgerrighed, kreativitet og mod til at gøre tingene anderledes. Vi er alle holdspillere og vi gør en dyd ud af at spille hinanden og kunderne gode. Vi forestiller os at du arbejder godt i teams, hvor beslutninger tages efter dialog med øvrige kollegaer og faglige specialister. Du skal have mod på at udfordre eksisterende løsninger og tilgange, lige så vel som du bringer nye og kreative idéer i spil. Vi forestiller os derfor, at du:
- Enten har minimum en bacheloruddannelse indenfor marketing, medier eller kommunikation eller 1-2 års erfaring fra mediebranchen
- Brænder for at arbejde med digitale medier og digital marketing
- Ønsker at arbejde med avancerede systemer til indkøb og effektmåling af digital annoncering
- Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med digitale indkøbsplatforme, men hvis du er nyuddannet, skal vi nok selv stå for oplæringen
- Har gode analytiske evner, økonomisk forståelse, flair for tal og er logisk tænkende
- Er struktureret, serviceminded og velorganiseret
- Er nysgerrig og proaktiv i din arbejdstilgang
- Arbejder hjemmevant i Office-pakken, specielt Microsoft Excel
- Er præcis i din kommunikation og begår dig ubesværet på dansk og engelsk i såvel skrift som tale
Vi tilbyder
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, kan vi love at du:
- Bliver en del af en arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø med fokus på din udvikling, og hvor du gennem tæt samarbejde med dygtige kollegaer vil udfordres dagligt
- Bliver en del af et mindre bureau med en stærk kultur og højt til loftet, hvor det er sjovt at gå på arbejde
- Bliver en del af en ung og dynamisk virksomhed med mange sociale arrangementer (fredagsbarer, interne klubber, årlige fester, mm.)
Vil du være med?
Send gerne din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne stillingsopslaget inden ansøgningsfristen, såfremt vi har fundet den rette kandidat.
Se flere job i København, Region Hovedstaden