Driftsvagt til styring af det danske elnet

Energinet


Dato: for 2 uger siden
By: Fredericia, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Vær med til at sikre dansk elforsyning nu og i fremtiden, når du som driftsvagt har ansvar for

at overvåge det overordnede elsystem. Et elsystem i hastig forandring, som bliver rygraden i fremtidens grønne energisystem. Du indgår i vagtfunktionen i vores kontrolcenter i Fredericia, som er bemandet med minimum tre driftsvagter døgnet rundt. Herudover deltager du i projektarbejde eller planlægningsopgaver relateret til driften.

”Du kan se frem til et spændende job i en afdeling, hvor opgaverne udvikler sig løbende. Nye udlandsforbindelser, havvindmølleparker og øget vedvarende energi i elsystemet er blot nogle af de opgaver, som vi ser ind i,” fortæller Senior Manager, Henning Haugaard Rasmussen.

Du bidrager til at sikre en stabil elforsyning i Danmark

KontrolCenter El består af to afdelinger med i alt 42 driftsvagter med baggrund som bl.a. maskinmester, som i fællesskab har det udførende ansvar for sikker drift af det overordnede elsystem. Du indgår, efter tre måneders dedikeret oplæring, i et dygtigt team i driftsvagten, hvor du overvåger og drifter transmissionsnettet samt balancerer forbrug og produktion, så der altid er overensstemmelse mellem disse.

Ved afvigelser og driftsforstyrrelser er det din opgave at gribe ind, så vi sikrer stabilitet i elsystemet. I den forbindelse overvåger du forbindelserne til England, Norge, Sverige, Holland og Tyskland - og kommunikerer med kolleger i vores nabolande, samtidig med at du har kontakt til produktionsselskaber og balanceansvarlige markedsaktører om forhold relateret til styringen af elsystemet.

”Du får derudover rig mulighed for at uddanne og udvikle dig i et job, hvor du bliver ekspert i

det danske elsystem. En viden, du bringer ind i en stadig stigende opgaveportefølje i resten af organisationen, fx som deltager i tværfaglige udviklingsprojekter om it-systemer til fremtidens drift eller arbejdsgrupper i KontrolCenter El relateret til fx træning og beredskab,” uddyber Henning.

I Energinet bliver du en del af en organisation, hvor trivsel og fleksibilitet står højt på dagsordenen, og hvor vi går langt for at få privatliv og arbejdsliv til at spille sammen.

Er du beslutningsstærk, og har du et køligt overblik?

Det er en forudsætning for jobbet, at du har en relevant uddannelse eller erfaring, som gør

dig i stand til at være sagkyndig på el-området. Du har derfor nok en teknisk baggrund, gerne kombineret med færdigheder inden for energisystemer, automation og digitalisering. Du kan fx være maskinmester eller elinstallatør. Vi vægter positivt, at du har nogle års erfaring fra elsek-

toren, men du kan også være nyuddannet med motivation til læring og udviklende opgaver i et job med stort ansvar.

Du har stort overblik og kan overskue komplekse driftssituationer, samtidig med at du holder hovedet koldt i tilfælde af driftsforstyrrelser. Samtidig er du beslutningsdygtig og analytisk stærk, så du træffer de rigtige beslutninger i den daglige drift. Endelig er du god til at kommunikere, særligt i din mundtlige kommunikation på både dansk og engelsk.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.

På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse . I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-

godkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 3. juni. Sæt allerede nu et forsigtigt kryds i kalenderen uge 24, hvor vi holder 1. samtale online og 19. og 20. juni, hvor vi holder

  • samtale i Fredericia.


Har du spørgsmål til jobbet? Så er du velkommen til at ringe til Senior Manager, Henning Haugaard Rasmussen på tlf. 2333 8644.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele , der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.
Send et CV