Controller

Monjasa


Dato: for 2 uger siden
By: Fredericia, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid

Er du en detaljeorienteret og analytisk controller med naturlig flair for tal og stærke analytiske evner? Kunne du tænke dig at spille en central rolle i vores Finance Europe-team med stor indsigt i vores forretning og eget ansvar? Så er dette en unik mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer i en moderne og dynamisk organisation.


Mette Soelberg, Finance Manager beskriver controller rollen i teamet således:

“Som vores nye controller bliver du en del af et stærkt team af økonomispecialister, revisorer og bogholdere, hvor samarbejdet både internt i teamet og på tværs af afdelinger vægtes højt. Du får tæt sparring med dygtige kolleger og din nærmeste leder om komplekse forretningsområder. Hvis du kan tage initiativ, få tingene gjort rettidigt, levere arbejde af høj kvalitet og udvise en stærk ansvarsfølelse, er denne stilling det helt rigtige for dig.”


Rollebeskrivelse

Dine primære ansvarsområder vil omfatte:


  • Kontrol og gennemgang af kerneforretningsområder, herunder varelager og kontrakthåndtering
  • Udarbejdelse af månedlige rapporteringer
  • Deltagelse i budget- og estimatprocessen
  • Ansvarlig for den årlige revisionsproces
  • Tæt dialog med interne interessenter
  • Godkendelse af udgående betalinger


Ovenstående liste er ikke udtømmende, og der vil derfor være mulighed for at engagere sig i forskellige projekter. Det er altafgørende for både stillingen og afdelingen som helhed, at du overholder dine deadlines, tager ejerskab over dine opgaver og værdsætter en tæt dialog med dit team


Dine faglige kompetencer

Vi forestiller os, at du har en HD-R uddannelse eller tilsvarende kombineret med mindst 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling eller som revisor. Du besidder stærke Excel-kompetencer og har erfaring med ERP-systemer, gerne Microsoft Dynamics NAV. Kendskab til Business Intelligence-værktøjer er en fordel, gerne Targit. Du behersker både dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt.

Send et CV