Relæ- og testingeniør

KONSTANT Net A/S


Dato: for 2 uger siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Vil du arbejde med kritisk infrastruktur og være med til at sikre stabil elforsyning i fremtidens elnet?


Hos KONSTANT Net A/S søger vi en engageret og fagligt dygtig relæ- og testingeniør, der har lyst til at arbejde med både engineering, test og idriftsættelse af beskyttelsesrelæer på 60/10(15) kV-niveau. Du bliver en del af et professionelt team, hvor samarbejde, faglig sparring og ansvarlighed er nøgleord.


Dit job – mellem skrivebord og station

Som relæ- og testingeniør får du en alsidig hverdag, hvor du både arbejder på kontoret og ude på vores 60/10(15) kV-stationer. Cirka 60 % af tiden foregår på en af vores lokationer, mens de resterende 40 % tilbringes i felten. Her er du med hele vejen – fra engineering og parametrering af relæer til test, idriftsættelse og vedligehold.


Du kommer blandt andet til at arbejde med konfigurering og afprøvning af beskyttelsesrelæer, funktionsafprøvning af koblingsfelter, test med OMICRON-udstyr og analyse af fejlskriverfiler. Derudover vil du løbende bidrage med ad hoc-opgaver for driftsafdelingen og være en vigtig del af vores indsats for at sikre høj forsyningssikkerhed.


Din profil – teknisk erfaren og samarbejdsorienteret

Vi søger en kollega, der trives i et tæt samarbejde med både SCADA- og RTU-ingeniører samt teknikere. Du trives i vekslingen mellem arbejdet på kontoret og ude på stationerne, hvor du samarbejder med og instruerer elektrikere og andre teknikere i forbindelse med test og idriftsættelse.


Du har en baggrund som stærkstrømsingeniør, elinstallatør eller en anden relevant videregående el-teknisk uddannelse. Du har en faglært baggrund som elektriker, automatiktekniker eller lignende.


Du har erfaring fra elforsyning eller automation – men vi hører også gerne fra nyuddannede med den rette motivation og tekniske forståelse.

Det er et krav, at du har kørekort til personbil, og at du kan opnå og opretholde en sikkerhedsgodkendelse.


Derfor skal du vælge os

Hos KONSTANT Net A/S bliver du en del af en virksomhed, der spiller en central rolle i den grønne omstilling og fremtidens energiinfrastruktur.

Du kan se frem til en arbejdsdag med mange forskellige opgaver, frihed til at tage initiativer og mulighed for at udvide dine kvalifikationer i et miljø, der prioriterer kvalitet og samarbejde.


Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Afdelingschef Brian Guldbæk Christensen på 22 10 08 14 eller

Stærkstrømsingeniør Nicolaj Nielsen på 20 11 86 69.

Tiltrædelse sker hurtigst muligt, og løn forhandles efter kvalifikationer.

Send et CV