Vil du være café-frivillig for ensomme seniorer i Aarhus? Røde Kors

Ungdommens Røde Kors Aalborg


Dato: for 2 uger siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Som café-frivillig er du med til at skabe rammerne for en tryg og hyggelig social café for seniorer i Aarhus. I caféen hygger vi og sludrer over en god kop kaffe og et stykke kage. Her vil der være mulighed for at seniorerne kommer i snak med nye mennesker eller med bekendte fra lokalområdet. I caféen kan der foregå forskellige aktiviteter, som f.eks. kortspil, sang mm.

Caféen afvikles hver anden fredag (i ulige uger) kl. 14.00-16.00, og som frivillig er du med fra ca kl. 13.00-17.00. Du kan også vælge at bidrage yderligere som følgeven, hvor du hjælper ensomme seniorer i fx. bus eller på gåben, som ikke selv formår at komme afsted til lignende sociale arrangementer. Som café-frivillig (og evt også som følgeven) sikrer du rammerne for at ensomme seniorer oplever stunder med glæde, socialt liv, hygge, øget livskvalitet og mindsket ensomhed.

I caféen er opgaverne at gøre kaffe og kage klar, skabe hyggelige rammer og evt pynte lidt op, og undervejs er du med til at hygge om seniorerne og understøtte den rolige og rare sociale stemning. Efterfølgende rydder vi op i fællesskab.

Som følgeven følges du med senioren fra borgerens eget hjem til caféen på Trøjborg, fx i bus, letbane eller gåben. Efter caféen sikrer du at borgeren kommer sikkert hjem igen. Omkostninger til transport til og fra caféen dækkes for dig som frivillig. Borgeren betaler selv egen transport samt en symbolsk pris for at deltage i caféen.

Som Frivillig Får Du

  • Stjernestunder og sociale oplevelser med seniorer
  • Mulighed for at gøre en meningsfuld forskel for andre mennesker
  • Fællesskab med andre frivillige café - og følgevenner
  • Adgang til Røde Kors´ kurser og arrangementer
  • Forsikring, når du er på arbejde som frivillig
  • Oplevelsen af at gå glad hjem, og have beriget dig selv og dine medmennesker

Vi Ser Gerne, At Du

  • Nyder at være sammen med mennesker og at være social
  • Har lyst til at indgå i en social kontekst med sårbare mennesker
  • Har tid og mulighed for at være frivillig fredage i ulige uger kl. 13.00-17.00, gerne min. et halvt år frem
  • Er indstillet på at samarbejde med andre frivillige

Hvis det har vakt din interesse, så kontakt os endelig ved at udfylde kontaktformularen "Kontakt Organisationen".
Send et CV