Business Controller - Viby J.
AS3

Er du vild med data, har du et skarpt analytisk blik og lysten til at gøre en forskel i en forretning i udvikling? Ser du mønstre i tal og motiveres af at bruge dem til at skabe værdi og resultater? Så er du måske vores nye Business Controller!
Vi er i gang med en spændende udvikling i AS3, og derfor søger vi nu en engageret Business Controller til vores hovedkontor i Viby J., Aarhus - en rolle, hvor du får en central placering tæt på både data og beslutningstagere.
DER HVOR DU KOMMER IND I BILLEDET
Du bliver en del af en fagligt stærk og ansvarsbevidst Finance afdeling, der – som en del af AS3’s koncernfunktioner – har til opgave at supportere forretningen inden for regnskab og controlling. Med direkte reference til AS3’s CFO kommer din hverdag til at bestå af en bred vifte af opgaver, der tilsammen skal bidrage til at skabe et validt beslutningsgrundlag og udvikling inden for koncernens brug af data.
Dine vigtigste opgaver som vores nye Business Controller bliver, at:
- Udarbejde budgetter og forecast i samarbejde med forretningen, herunder også opfølgning på disse
- Udarbejde værdiskabende analyser, der skal bidrage til udvikling af forretningen
- Samarbejde med stakeholders på tværs af organisationen for at forstå data og behovet for data-drevne beslutningsrapporter
- Udarbejdelse og optimering af datamodeller samt udvikling af rapporter i Power BI til understøttelse af forretningsbehov
- Udarbejde prismodeller i tilbudsprocessen og efterkalkulationer på projekter.
Du bliver kort sagt en nøglespiller i at omsætte tal til handling og data til udvikling.
VORES KOMMENDE KOLLEGA
Vi forestiller os, at du har en baggrund som cand.merc. i økonomi, BI eller en anden relevant uddannelse – det vigtigste er ikke din titel, men din tilgang. Måske er du nyuddannet og klar på at kaste dig ud i dit første job med masser af gåpåmod, eller også har du et par års erfaring og er klar til at tage næste skridt i din karriere.
Det afgørende for os er, at du er ambitiøs og har høj arbejdsmoral, er imødekommende og ikke mindst, at du har lyst til at udvikle dig og lære nyt.
Derudover er det afgørende, at du:
- Er selvstændig, struktureret og har en kritisk tilgang til arbejdsopgaverne, som sikrer et stærkt økonomisk fundament
- Har en analytisk tilgang og en evne til at tænke ud af boksen
- Har et holdorienteret mindset, og ser værdien i at spille hinanden gode hvor resultaterne skabes i sammenspil mellem Finance og forretningen
Kendskab til Power BI og/eller andre BI-værktøjer er et stort plus!
Som vores nye kollega i finansafdelingen, bliver du en del af en afdeling på 10 kollegaer, hvor vi har en uformel omgangstone og et stærkt sammenhold, og hvor vi altid møder talstærkt op til sociale arrangementer.
Og så tilbyder vi både frokostordning og sundhedsforsikring.
AMBITIØS, VÆRDIBASERET VIRKSOMHED
AS3’s kultur er professionel og uformel. Vores værdier ’ordentlig, forretningsorienteret og langsigtet’ gennemsyrer alt, hvad vi gør. Det gælder overfor vores kunder og kandidater, men også internt hvor gensidig respekt samt faglig og menneskelig udvikling præger vores arbejdsdag.
I AS3 vægter vi fællesskabet højt, og i løbet af året inviterer vores personaleforening, Social Club, til diverse sociale aktiviteter, som eksempelvis fredagsbar, DHL-stafet, sommerfest og julefrokost.
Vi sørger naturligvis for grundig oplæring, certificering på AS3 Academy og løbende sparring fra en ambitiøs organisation, hvor vi arbejder struktureret med vores arbejdsmiljø.
YDERLIGERE INFORMATION
Vil du være vores kommende kollega? Så klik på ’Søg jobbet’ og upload dit CV sammen med en kort, motiveret ansøgning.
Ansøgningsfrist: 1. juni.
Lokation: AS3 Hovedkontor i Viby J.
Opstart: 18. august.
Stillingstype: Fastansættelse, fuldtid.
Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Konsulent Camilla Fredriksen på +45 30 45 28 33 eller [email protected].
Se flere job i Århus, Region Midtjylland