Junior Marketing Consultant
Wilke

Brænder du for digital markedsføring? Så har Wilke det fedeste studiejob til dig!
I indsigts- og rådgivningshuset Wilke søger vi en ny studerende til vores marketingteam! Vi arbejder med alt der rimer på inbound marketing, både for Wilkes eget brand og vores kunder, og som en del af vores team kan du se frem til en hverdag der spænder bredt! Vi laver alt fra marketing automation, kampagneudvikling, content produktion og design, til webudvikling, social media (både organisk og paid), videoproduktion og grafisk udvikling og design.
Vi forventer ikke, at du er verdensmester i alle disciplinerne, men leder efter dig, som har en naturlig lyst til at lære, og en ambition om at udvikle en bred palette af kompetencer inden for marketing, salg og rådgivning.
Vi tilbyder et job, hvor du i høj grad vil være involveret og med til at træffe de afgørende beslutninger i alt fra scoping, design, udvikling og drift - uanset opgaven. Her er der højt til loftet med god plads til at prøve nye initiativer af. Så, er du en selvstændig og proaktiv person, som kan lede og drive processer, men samtidig sætter pris på at være en del af et team, hvor vi dagligt sparrer og udvikler i fællesskab? Så er vi et godt match!
So far so good? Lad os fortælle dig lidt mere om Wilke
Wilke er en halvstor konsulentvirksomhed, hvor du vil opleve, at vi opererer med princippet ”frihed under ansvar”. Stillingen er fleksibel, og du vil have stor indflydelse på hvornår du vil og kan løse dine opgaver, så det passer med dit studie. Alt det vi laver kan klares fra din computer, og du kan derfor i et fornuftigt omfang, arbejde fra hvor du vil. Men vi vil helst se dig på kontoret, hvor vi garanterer masser af god stemning, grin og mindst én daglig highfive, når vi laver noget fedt (…det gør vi heldigvis de fleste dage )
Du vil blive tilknyttet vores kontor på dejlige Christianshavn, hvor vi sidder ca. 35 søde, sjove og sociale kolleger, som udover at brænde for det vi laver, også elsker at hænge ud i andre sammenhænge. Vi har fredagsbarer, sommerfest, julefrokost, tema-tøjdage, spiser kage mindst en gang om måneden, holder fællesmøder hvor alle tre kontorer samles og holder nogle fede fester! I løbet af de seneste måneder har vi bl.a. holdt banko-aften med fede præmier, påskefrokost, fællesarrangement i Odense med middag og standup og i næste uge skal vi ind og quizze hos OnAir. Hos os kan du ikke kun se frem til et stærkt fagligt fællesskab, men også verdens bedste kollegaer, som næsten kun kan blive til rigtig gode venner.
Vi har desuden en stolt tradition for at fastansætte dygtige talenter, og derfor er flere af dine kommende kollegaer startet i Wilke som enten studentermedhjælpere eller praktikanter.
Sådan ser vi dig:
Du har dokumenteret erfaring med…
- Marketing automation og inbound marketing. Det er en stor fordel, hvis du tidligere har arbejdet med HubSpot, men erfaring med Salesforce, Adobe, Marketo, Dynamics eller andre tilsvarende platforme kan også være relevant. Vi forventer dog, at du har arbejdet med inbound marketing tidligere.
- B2B marketing – vi sælger vores løsninger ved at uddanne vores kunder gennem værdiskabende personaliseret content og kampagner, og derfor er det en stor fordel, hvis du forstår og kan arbejde med de dynamikker, der eksisterer mellem virksomheder, kunder og markedet.
- Æstetisk sans og storytelling – Det er et krav, at du har øje for detaljer, kan skabe ro og synergi i indhold, og samtidig finde den gode historie, i alt du producerer. Du får adgang til en lang række værktøjer til at udvikle kreativer og indhold, men vi forventer, at du på egen hånd kan sætte indhold sammen på en inspirerende og æstetisk måde.
- Hjemmesideudvikling – Erfaring med CMS’er som Squarespace (foretrukken), Wordpress, Weebly, Umbraco, Shopify eller lignende. Du behøver ikke kunne kode, men det er en fordel hvis du forstår basic html og css, og kan navigere i en drag and drop editor
Som person er du...
- Studerende på en videregående uddannelse. Hvilken, er ikke afgørende, men gerne indenfor marketing og kommunikation, digital konceptudvikling eller tilsvarende
- Selvstændig og har en ”det har jeg ikke prøvet før, men det finder jeg ud af hvordan man gør”-attitude
- Kan projektlede og afslutte dine opgaver til aftalt tid
- Ikke bange for at kaste dig ud på dybt vand
- Fuld af gode og kreative idéer - og samtidig ikke er bange for at dele dem
- Arbejdsom og har en ambition om at lave noget lækkert – hver gang!
- Modig nok til at sige, når der er noget du ikke forstår/har brug for hjælp til
- En stærk kommunikatør der kan formidle en god historie baseret på indsigter og fakta
- Typen der sætter pris på at være en del af et team og bidrager til både faglig udvikling og god stemning
Praktisk om jobbet:
- Ca. 20 timer om ugen
- Opstart hurtigst muligt
- Timeløn på 150 kr.
- Gratis frokost og snacks alle ugens dage
Hvem er Wilke?
Wilke er en dansk rådgivnings- og analysevirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst gennem værdifulde indsigter. Vi har gennem de seneste
25 år samarbejdet med nogle af Danmarks største virksomheder og fokuserer på at skabe brugbare svar, løsninger og muligheder for vores kunder, frem for rapporter der samler støv. Du kan læse mere om hvad vi laver på vores hjemmeside her www.wilke.dk og se hvad vi udkommer med her: www.wilke.dk/indsigter
Interesseret?
Har du lyst til at blive en del af holdet i København, så send din ansøgning og CV via vores jobansøgsningsportal. Har du eksempler på noget du har produceret, ser vi det meget gerne. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Emma Munk, Head of Marketing, på [email protected] eller tlf. 27 36 49 02. Samtaler afholdes løbende indtil den rigtige kandidat er fundet
Se flere job i København, Region Hovedstaden