Teknisk Projektdesigner

Bobach Stålentreprise A/S


Dato: for 1 dag siden
By: Aalborg, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Konsulenthuset ballisager søger på vegne af Bobach Stålentreprise A/S:


Teknisk projektdesigner til spændende produktionsvirksomhed, hvor drømme smedes af stål

Har du kunden som omdrejningspunkt i alle processer og beslutninger? Og drives du af at være med hele vejen – fra projektplan, design og til afsluttende montage?


Så er det måske dig vi hos Bobach Stålentreprise A/S leder efter som vores nye kollega. Der er nemlig gang i (stål)hjulene hos os, og vores projekt-team skal derfor bruge en ny kollega.


Kent deler her sine tanker om sin rolle hos os:

”Hos Bobach Stålentreprise har man fingrene med i stort set alle facer af et projekt – alt fra udformning af løsninger sammen med salgsafdelingen eller kunden, til hvordan det færdige projekt monteres. Man får helt naturligt en større ansvarsfølelse, når man inddrages i projektet fra starten af.

Selvom man får ansvar, så står man aldrig alene. Der er altid kompetente kolleger klar til at hjælpe, når der skal findes den bedste løsning”


I din nye dagligdag får du hænderne i:

  • Design, 3D-modellering og optimering. Sammen med kunden udvikler du den bedste løsning til projektet.
  • Produktionstegninger og færdigprojektering. Designe løsningen med kunden og udarbejde produktionstegninger heraf og følge projekterne helt til færdiggørelse.
  • Leverandørkontakt. Har du lyst til at forhandle priser mv med vores leverandører, har du mulighed for det i din hverdag.


Med kunden i centrum

Kundetilfredshed og kundernes oplevelse af høj kvalitet og fleksibilitet bliver dit vigtigste succeskriterie. Vores kunder vælger os ofte, fordi vi er medprojekterende og optimerer løsningerne sammen med dem.


Hos os er det ofte ikke nok at kunne tegne én gang – du skal også være indstillet på at tegne om og justere undervejs, da vi har et tæt samarbejde med vores kunder om at finde de bedste løsninger. Dette kan være udfordrende, men også meget givende, da du er med til at sikre, at vores løsninger er præcis tilpasset kundens behov.


Du er stålsat på at yde dit bedste

  • Vi regner med, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som teknisk designer, bygningskonstruktør eller lignende, og vi ser meget gerneteknisk designerar års erfaring fra byggeriet.
  • Dine IT-kompetencer er vigtige, og du har en intuitiv forståelse og nysgerrighed ift. IT og hvordan det bidrager til overblik og gode løsninger.
  • Du har helst allerede erfaring med 3D-tegninger, da du selv udarbejder en stor del af produktionstegningerne på dine projekter. Vi tegner i Inventor, men kender du ikke det program, så bliver du naturligvis oplært i det.
  • Du er kendt for din løsningsorienterede tilgang, og du kan håndtere en afvekslende hverdag.


Skal du med?

Vi bruger ikke ansøgninger i vores processer, men vil selvfølgelig gerne vide, hvad der motiverer dig til at søge stillingen. Skriv derfor din motivation direkte ind i dit CV. Du kan se, hvad det indebærer her.


Konsulenthuset ballisager deltager i ansættelsesprocessen, så hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Annette Randrup Hansen på tlf. 30 62 89 23, mail [email protected]. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Opslaget lukkes senest den 8. Juni.


Vi glæder os til at høre fra dig.


Om Bobach Stålentreprise A/S

Bobach Stålentreprise A/S er en smede- og ingeniørvirksomhed, der spænder fra små opgaver til store, avancerede stålkonstruktioner. Vi designer og projekterer ud fra specifikke kundeønsker, og er leverandør ved nybyggeri, renovering eller ombygning. Leverancerne spænder fra bærende bygningsstål til altaner, værn, trapper og tilsvarende stålkonstruktioner.


Det ligger i vores DNA at levere høj kvalitet, og vores fundament bygger på stor erfaring, kompetente medarbejdere samt en moderne maskinpark, der sikrer, at vi kan levere førsteklasses arbejde og finish.

Send et CV