Environment, Health and Safety Manager

R&D Test Systems


Dato: for 3 uger siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Bliv vores nye QHSE Manager og skab kvalitet på topniveau hos R&D Test Systems

Vi søger en QHSE Manager, der selvstændigt kan lede vores QHSE-område i R&D Test Systems. Stillingen favner både vores interne processer, koordineringen med vores hovedorganisation og sikkerheden på sites.


I rollen som QHSE Manager vil du få en alsidig hverdag, hvor du både arbejder fra kontoret og er ude på vores projekter. Vores projekter er typisk ”one-off” large scale, hvor installationen foregår hos kunden, hvilket kræver, at vi tilpasser vores sikkerhed til nye sites.


Du vil i høj grad selv være med til at planlægge din hverdag. Du får en central rolle i at koordinere og implementere arbejdsmiljø- og kvalitetsprocesser samt sikre, at de også bliver efterlevet i dagligdagen.


Du vil få reference til vores administrerende direktør.


Dine primære opgaver vil være:

  • Vedligeholdelse og videreudvikling af QHSE-ledelsessystemer
  • Planlægning og udførelse af interne og eksterne audits samt sikre vedligeholdelse af vores ISO-certificeringer i samarbejde med ledelsen
  • Gennemførelse af risikovurderinger og sikkerhedsrunderinger – på vores egne lokationer og på site hos kunden
  • Håndtering af myndighedskontakt og lovpligtig dokumentation
  • Rapportering af den samlede kvalitetspræstation til R&D Management og R&D-medarbejdere
  • Sikre relevant NCR-system og rapportering i organisationen
  • Sikre, at R&D har de relevante kvalitetsstandarder, der understøtter organisationens mål
  • Udførelse af kvalitetsrevisioner med kunder og andre relevante organisationer
  • Lede arbejdsmiljøudvalget og APV i R&D Test Systems i samarbejde med HR
  • Tæt samarbejde med ledere og medarbejdere for at sikre en stærk sikkerhedskultur
  • Udarbejdelse af KPI’er og ledelsesrapportering
  • Træning og opkvalificering af medarbejdere inden for QHSE


Vi lægger vægt på følgende faglige kompetencer:

Som vores nye QHSE Manager har du erfaring fra området, herunder en solid kvalitets- og procesforståelse. Du samarbejder professionelt med både interne og eksterne interessenter.

  • Du kan have et teknisk fundament eller anden relevant uddannelse sammen med god erfaring inden for QHSE-området
  • Vi ser gerne, at du har minimum 5 års erfaring inden for QHSE
  • Erfaring med kvalitetsstyring og auditering
  • Erfaring med relevante certificeringer, principper og normer
  • Indgående kendskab til ISO-standarder samt auditering og kvalitetsstyringssystemer
  • Evne til at udføre og drive kvalitetsændringer
  • Forståelse for vores kunders kvalitetssystemer
  • Erfaring fra industrivirksomhed – gerne fra vindbranchen


Vi lægger vægt på følgende personlige kompetencer:

Stillingen har en stor kontaktflade på tværs af vores organisation, så gode samarbejds- og kommunikationsevner (på både dansk og engelsk) er vigtige.

  • Gode analytiske evner og evnen til at arbejde datadrevet
  • Du er struktureret og målrettet
  • Du er udadvendt og har en naturlig flair for at tilgå mennesker omkring dig
  • Du kan arbejde selvstændigt og har stærke kommunikationsevner
  • Du er god til at tilegne dig ny viden – det er vigtigt for os, at du løbende får de faglige værktøjer, du har behov for på området


Bliv en del af teamet

Hos R&D Test Systems er du aldrig alene. I alle opgaver har du gode muligheder for faglig sparring med dine kompetente kolleger. Du bliver en aktiv del af teamet, hvor du byder ind med dine idéer og kompetencer og modtager input fra kollegerne.

Der vil være omkring 10 rejsedage om året til sites og vores andre kontorer.


Søg jobbet

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med en spændende rolle i en virksomhed, der er præget af et højt fagligt niveau og et godt socialt fællesskab, så send os din ansøgning.

Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.


R&D Test Systems

R&D Test Systems er en udførende og rådgivende ingeniørvirksomhed med særlig fokus på systemløsninger til industrien. Vi servicerer en lang række større kunder, hvoraf flere er med til at sætte dagsordenen i både dansk og international industri.

Vi er godt 150 medarbejdere, der drives af at udvikle innovative løsninger i tæt samarbejde med både vores kunder og kolleger.


Har du spørgsmål?

Kontakt gerne:

Betina Andersen

Head of HR

Tlf.: 81 10 32 00


Ansøgningsfrist:

Vi behandler ansøgninger løbende

Send et CV