Souschef til Rådgivningscenter Esbjerg

Danske Bank


Dato: for 3 uger siden
By: Esbjerg, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Job Description

Har du prøvet at træde ind ad døren i et rådgivningscenter, hvor du med det samme kunne mærke det effektive team-samarbejde? Stedet hvor du bare føler dig hjemme. Fordi det for os er helt grundlæggende at have interesse for hinanden, en løs omgangstone med humoren i centrum, og, hvor din og teamets læring og udvikling er et vigtigt fundament i hverdagen, og hvor du oplever, at alle arbejder engageret og har stor motivation for at assistere vores mange gode kunder. Ja… så er du lige trådt ind i vores Rådgivningscenter i Esbjerg!

Velkommen!

Forretningerne glædes vi over, dem er vi stolte af? Nye kunder er for os alle et afgørende og vigtigt omdrejningspunkt. Og det hele sker med en holistisk tilgang og med udgangspunkt i netop kundens behov.

Det kræver god og dygtig ledelse at fastholde og udvikle ovenstående. Derfor søger vi nu fremtidens leder til Danske Bank, hvor din solide forretningsforståelse og evne til at lære fra dig er helt afgørende for husets 20 dygtige og erfarne personlige rådgivere. Dertil sidder der 5 kolleger fra vores Formuecenter, som vi har et tæt og godt samarbejde med.

Som souschef får du sammen med rådgivningscentrets direktør det samlede HR-ansvar, og indgår ligeledes i Område Sydjylland og Fyns samlede ledelsesgruppe.

Skab en klar retning for vores rådgivningscenter

Som Souschef i Esbjerg Rådgivningscenter får du muligheden for at være med til at støtte udviklingen blandt fagligt dygtige og motiverede rådgivere. Vi mener det bogstaveligt, når vi rådgiver vores kunder holistisk, og vægter udvikling og træning af vores rådgivere højt, fagligt, kommunikativt som menneskeligt. Vi ved at god rådgivning starter med respekt og med udgangspunkt netop der, hvor kunden er. At baglandet bakker os op med hjælp til en lang række opgaver og med effektive digitale systemer – er for os helt naturligt.

Derudover er du:

  • Motiveret og målrettet med fokus på at opnå og indfri målsætninger
  • Forstår vigtigheden af ”Værdiskabende kundedialog” som fundamentet for den holistiske rådgivning
  • Forretningsorienteret og struktureret med evnen til at omsætte den holistiske tilgang til konkrete resultater
  • En god kollega som trives i en afdeling hvor der er stort potentiale.

Du vil i fællesskab med rådgivningscenterdirektøren skabe en klar retning for vores rådgivningscenter.

Udover vores forventninger til dig, hilser vi din motivation og dine ønsker til egen udvikling velkommen. Måske er dette skridt blot dit næste skridt i en stærk ledelsesudvikling?”

Forretningsorienteret rollemodel

Vi forestiller os, at du kommer med en solid bankfaglig baggrund og gerne ledererfaring fra et lignende job. Du fremstår som rollemodel i teamet og er forretningsorienteret. Du formår at omsætte den holistiske tilgang til konkrete resultater, på egne og teamets vegne. Derudover er det essentielt, at du er klar på at udvikle dig som person, så du bliver fremtidens leder i Danske Bank.

Dine nuværende kollegaer oplever dig som nærværende, inspirerende, engageret og samtidig formår at skabe følgeskab i din ledelsesstil. Som person er du selv forandringsparat, og nyder at tage ansvaret for de forandringer og implementeringer der løbende kommer. Du er selvstændig, har et godt overblik, trives med travlhed og mange bolde i luften og derfor arbejder du struktureret med dine indsatser.

Er du klar til din næste udfordring?

Har du spørgsmål til stillingen, så ring til rådgivningscenterdirektør Mie Skallebæk på 25 21 80 39 eller Områdedirektør Steen Møller Hansen på 29 61 34 43. Vi gør opmærksom på, at vi løbende holder samtaler, hvorfor du gerne må ansøge hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Send et CV