Studentermedhjælper til Group Finance

NIRAS


Dato: for 3 uger siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Deltid
I Group Finance søger vi en frisk studentermedhjælper til at varetage en masse spændende og udviklende opgaver i vores team.

Alle opgaver skal løses fra vores kontor i Aarhus, hvor du vil blive en del af et fagligt miljø samt en positiv og social atmosfære med flere studerende ansat.

Om jobbet

I jobbet som studentermedhjælper i Group Finance vil den forventede arbejdstid være 10-15 timer om ugen, og kan variere fra uge til uge, selvfølgelig med fleksibilitet i eksamensperioder.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Klargøring af diverse lister til opfølgning og klargøring af data til rapportering
  • Opdatering af datagrundlag til faste analyser samt opfølgende opgaver mv.
  • Ansvarlig for regnskabskørsler i forbindelse med månedsluk
  • Assistere på dokumentation af vores interne kontroller
  • Hjælpe ved revisioner
  • Fakturering
  • Ad hoc opgaver og meget andet.

Om dig

For at lykkes i rollen som studentermedhjælper, er det absolut vigtigste, at du har gå-på-mod og et godt humør. Du skal være struktureret og have interesse for økonomi, hvorfor du ønsker eller allerede er studerende på din bachelor, f.eks. HA Almen.

Vi forestiller os, at du:

  • Er god til at arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
  • Ikke er bange for at spørge
  • Flair for IT med fokus på MS Excel
  • Flydende i både dansk og engelsk, også skriftligt
  • Kan arbejde to faste dage om ugen (undtagen i eksamensperioder)

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af et stærkt team med høj faglighed og engagement. Vi lægger vægt på at give mulighed for individuel faglig og personlig udvikling.

Vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer – er udgangspunktet for, hvordan vi tænker og arbejder, og afgørende for, at vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner. Hos NIRAS sætter vi mennesket og ikke mindst, miljø og klima forrest. Vi indarbejder FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i vores projekter og tilstræber at levere rådgivning og skabe løsninger, som også gavner næste generation.

Lyder det spændende ser vi frem til at modtage din ansøgning og ved spørgsmål er du velkommen til at ringe og få en snak om mulighederne med Business Finance Director Dennis Erboe Nielsen, 6025 4939.
Send et CV