Bankrådgiver

Jyske Bank


Dato: for 3 uger siden
By: Hvidovre, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Vil du være en del af et super godt team, hvor vi hjælper hinanden og hvor vi alle motiveres af at give kunderne den bedste oplevelse, så de virkelig føler, at vi mener det når vi siger at, ”vi vil have den højeste kundetilfredshed blandt landets banker

Så står vi klar til at byde dig velkommen til en kreativ og faglig arbejdsplads, hvor du får:


  • frihed til at finde de løsninger, som hjælper dine kunder bedst på vej
  • opbakning fra et stærkt bagland og fleksibilitet i hverdagen
  • plads til at fokusere på kunder og kundetilfredshed – vi har gode systemer og et servicecenter, der bakker op om det administrative.


En hverdag med kundetilfredshed i centrum

Vores vigtigste succeskriterium er tilfredse kunder. Som rådgiver skal du ikke bare tale dine kunder efter munden, men også turde udfordre dem. Målet er, at de går fra dialogen med ro i maven og oplevelsen af kompetent rådgivning, der kom omkring elementer i økonomien, de måske ikke selv havde overvejet.

Du bliver en succes, når du:


  • yder personlig rådgivning til privatkunder
  • er opsøgende og imødekommende
  • prioriterer kontakten med kunderne højt
  • holder din kalender opdateret med kundemøder (typisk 5 om ugen)
  • sørger for, at kunderne oplever, at vi er på forkant og skaber værdi
  • skaber ambassadører blandt dine kunder


Vi har selvfølgelig sat rammerne, men du får stor fleksibilitet til selv at forme, hvordan du bedst løser opgaven. Det gælder både i forhold til at booke møder og til, hvordan du tilrettelægger din arbejdsuge.

Få hjælp fra et stærkt bagland så du kan koncentrere dig om kunderne

Dit vigtigste fokus er altså dine kunder. Derfor har vi både systemer og et servicecenter, der støtter om dit arbejde, så du kan fokusere på det, du er bedst til. Vi er ofte 2 kolleger om en opgave. På den måde kan vi komme hele vejen rundt om kunden og tilbyde den bedste rådgivning på tværs af kompetenceområder. Det betyder også, at du altid har støtte, opbakning, et godt fagligt miljø og mulighed for at udvikle dig.

Et attraktivt område med et stort markedspotentiale

Du bliver en del af vores hold i Glostrup, Herlev og Hvidovre, med placering enten i Glostrup eller Hvidovre, hvor vi har samlet over 40 dygtige kolleger. Vi har et rigtig godt sammenhold og hjælper hinanden på tværs af afdelingerne.

Vi har en klar strategi om at erobre større markedsandele i hele vores markedsområde, hvor vi ser et stort potentiale. Vi har blandt andet et tæt samarbejde med LokalBolig og Realmæglerne, og har du kompetencerne, kan du være med til at skabe nye forretningsmuligheder inden for især boligområdet.

Velkommen til en uhøjtidelig og anderledes bank

Vi blev grundlagt ud fra en ambition om at være et alternativ til de traditionelle og lidt tunge konkurrenter, og den ambition har vi stadig. Hos os er ordet derfor frit.

Kompetence, tillid og engagement er nemlig nøgleord hos os. Det betyder, at vi stoler på vores medarbejdere og giver dig stor handlefrihed. Har du evnerne, vil du hurtigt få ansvar og udfordringer, så du kan udvikle dig.

Er du klar til at ansøge?

Søg jobbet ved at klikke på nedenstående link, hvor du kan sende dit CV og et par linjer om dig selv.

Senior HR partner Sofie Ladekarl vil i samarbejde med Martin Brejner tage sig af din ansøgning.

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Vi glæder os til at møde dig!
Send et CV