Studentermedhjælper - uopfordret ansøgning

Clever


Dato: for 3 uger siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Deltid
Kan du se dig selv arbejde blandt passionerede og ansvarsfulde kolleager? Være en del af en medledende organisation, uden ledelse i den traditionelle hierakiske forstand? Og har du lyst til at sætte strøm til din karriere og bidrage til den grønne omstilling? Så tøv ikke med at sende din uopfordrede ansøgning som studentermedhjælper i Clever, allerede i dag!

Vi forestiller os

  • Du er struktureret og løsningsorienteret
  • Du er nysgerrig og fagligt ambitiøs
  • Du er ansvarsfuld og pålidelig


Vi leder efter gode mennesker til Clever – derfor forventer vi at du vil være med til at skabe god energi, være en ærlig kollega samt ser dig selv som en nærværende teamplayer. Retningen du dygtiggør dig inden for samt, hvor langt du er på din uddannelse, er uden betydning. Det betyder noget for os, at du er ansvarlig, selvstændigt handlende, fleksibel samt, at du har lyst til at udvikle dig og lære nyt. Så finder vi sammen ud af resten, og vi garanterer dig for, at dine muligheder for at gøre en forskel, for at udvikle dig og for at tage ansvar, er så godt som ubegrænsede.

Hvad er næste skridt?

Vi opfordrer dig til at skrive en ansøgning, der fremhæver, hvad du kan bidrage med, hvad du har lyst til at arbejde med, og hvorfor du tror, at netop du passer ind i Clever. Vi ansætter løbende studentermedhjælpere i hele Clever, og du hører mere fra os, hvis og når vi har en konkret stilling, som du skal vide mere om. Indtil da håber vi blot, at du kan væbne dig med tålmodighed.

Du vil derfor ikke modtage et afslag på din uopfordrede ansøgning, hvis vi ikke pt. står med en ledig stilling som studentermedhjælper. Du er i vores pulje, som vi kigger først i, når et behov en ny studenter-kollega opstår.

Clever tilbyder dig

Vores stillinger som studentermedhjælper er på 15-20 timer ugentligt. Med fuld forståelse og fleksibilitet til, at du op til travle eksamensperioder får ro og tid til dit studie.

I Clever har vi mange sociale arrangementer, som du naturligvis er en del af, hvis du har lyst. Og så er her ikke langt fra tanke til handling, selvom vi er over 350 kollegaer. Vi har en flad og uformel struktur med højt til loftet, så har du gode idéer og input, kan du være med til at implementere nye initiativer, som forbedrer hverdagen. Du vil derudover arbejde i lækre omgivelser på Teglholmen, med udsigten over vandet.

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: www.clever.dk/velkommen eller på Instagram kontoen @liveticlever.
Send et CV