eCommerce Specialist
PRO&CO A/S

Brænder du for eCommerce, og vil du være med til at drive væksten for det danske designbrand Ro Collection? Så får du her muligheden for at blive en del af en inspirerende og visionær dansk designvirksomhed med fokus på godt håndværk, kvalitet og tidløst design.
Ro Collection
Ro Collection udvikler møbler og bolig-accessories i kvalitet og designs, som kan bevares på tværs af generationer. Kollektionerne er en kombination af enkelthed, æstetik og funktion, hvor hver enkelt design er nøje udvalgt og bragt til live gennem bearbejdning af lækre kvalitetsmaterialer som for eksempel formet træ, håndlavet keramik og mundblæst glas.
Ro Collection er en del af Design Collection Denmark, som har hovedsæde i den historiske bygning Papirfabrikken i hjertet af Silkeborg, hvor du bliver en del af et professionelt og forretningsdrevet team på 20 dygtige og engagerede kolleger.
Sæt dit præg på den digitale købsrejse
Som Ro Collections nye eCommerce Specialist får du det kommercielle ansvar for salgsaktiviteterne online og bliver en del af et kompetent og dedikeret digitalt team. Du bliver drivkraften i at udvikle og optimere kundeoplevelsen på tværs af egne og partneres platforme – altid med data, design og performance for øje.
Dine ansvarsområder
Som eCommerce Specialist bliver du ansvarlig for både driften og udviklingen af www.rocollection.dk samt for samarbejdet med online-forhandlere (B2B eCommerce):
På RoCollection.dk:
- Vedligeholdelse og opdatering af produktsortiment, kampagner og indhold
- Optimering af brugeroplevelse, konverteringsrate og teknisk performance
- Løbende analyse af websitets performance via bl.a. Google Analytics og Shopify
- Initiativtager på salgsfremmende aktiviteter
Med online-forhandlere (B2B eCommerce-partnere):
- Udvikling af salgsfremmende aktiviteter og kampagner i samarbejde med partnere
- Levering og optimering af produktdata, kampagner og marketingmateriale
- Opfølgning på performance og mersalgspotentiale
Analytisk skarp eCom profil
Med din analytiske og løsningsfokuserede tilgang vil du komme langt i denne stilling. Du finder lynhurtigt frem til, hvad der virker, og hvad der kan justeres.
Herudover forstiller vi os, at du:
- Motiveres af salg og har en god forståelse for den digitale udvikling og for eCommerce trends
- Er kommunikativt stærk og har erfaring med at planlægge og eksekvere online-kampagner
- Er kunderejse-entusiast og kan analysere adfærd med henblik på optimeringer på sitet
- Har en god forståelse for tal og kan omsætte data til konkrete actions
- Taler og skriver både dansk og engelsk
Som person er du struktureret, analytisk og nysgerrig. Du trives med at tage ansvar, og du motiveres af at se dine indsatser skabe direkte effekt. Du er også en god samarbejdspartner – både internt og over for eksterne forhandlere og partnere.
Uformelt miljø, højt til loftet og 4-dages arbejdsuge
Du kan se frem til et spændende job i et miljø, hvor der er højt til loftet og en uformel tone. Hos Design Collection Denmark sætter man pris på en kultur, der er præget af trivsel og teamwork, og man tror på, at den gode balance mellem arbejdsliv og privatliv er nøglen til både produktivitet og glade medarbejdere.
Design Collection Denmark arbejder derfor med en 4-dages arbejdsuge, hvor alle medarbejdere har fri de fleste fredage under konceptet ”Recharge Friday”. Dette giver dig mulighed for at vende tilbage på arbejde mandag, fuldt genopladet og klar til at yde dit bedste.
Har vi fanget din interesse?
Så tøv ikke med at række ud! Rekruttering til stillingen foregår i samarbejde med PRO&CO. Send dit CV og gerne et par ord om, hvorfor stillingen er spændende for dig, via knappen "Ansøg".
Vi behandler de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig Kristine Axelsen på mail [email protected] eller på telefon 96 60 32 00.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ro Collection er en dansk designvirksomhed stiftet i 2013 og en del af Design Collection Denmark, som opererer i Europa, Singapore, Australien og New Zealand. Hos Design Collection Denmark forbinder man mennesker og brands og inspirerer til at skabe værdi gennem dansk design – fra brand til slutkunde. Kollektionen af eksklusive, danske brands består af Bang & Olufsen og Bolia.com. Virksomheden ejer, udvikler og forhandler selv designbrandet Ro Collection.
Se mere på www.designcollection.dk og på www.rocollection.dk.
Se flere job i Silkeborg, Region Midtjylland