Erfaren ventilationsprojektleder til pharma

Kemp & Lauritzen A/S


Dato: for 3 uger siden
By: Hvidovre, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Er du klar til at stå i spidsen for komplekse ventilationsprojekter i pharma-industrien?

Hos Kemp & Lauritzen i Hvidovre søger vi en erfaren projektleder, der vil tage ansvar, skabe overblik og levere høj kvalitet i samarbejde med kunder og kolleger.

Derfor Skal Du Søge Stillingen

  • Du bliver en betroet rådgiver for både kunder og kolleger.
  • Du får adgang til unikke udviklingsmuligheder, bl.a. vores interne projektlederuddannelse.
  • Du bliver en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed og gensidig respekt.
  • Du kommer tæt på dine projekter og samarbejder med bygherre og øvrige fagdiscipliner.
  • Du får mulighed for at gøre en reel forskel – både fagligt og menneskeligt.

Jobbeskrivelse

Vi er en dedikeret specialistafdeling, der arbejder med pharma-kunder, som stiller høje krav til kvalitet, dokumentation og tæt samarbejde. Vores projekter spænder fra mindre renoveringer til store tekniske entrepriser. Fællesskab og langvarige kunderelationer er kernen i vores tilgang, da vi tror på, at stabile teams skaber de bedste resultater.

Dine Arbejdsopgaver

  • Planlægning og styring af HVAC-projekter – fra tilbud til aflevering
  • Indkøb, ressourceplanlægning og tidsstyring
  • Ledelse af egne montører og samarbejde med tegnere, rådgivere og bygherre
  • Sikring af høj kvalitet, godt arbejdsmiljø og skarp dokumentation
  • Kundekontakt og rådgivning med blik for både teknik og forretning

Vi Forestiller Os, At Du

  • Har en teknisk baggrund som ingeniør, maskinmester eller lignende
  • Har minimum 5 års erfaring med HVAC – gerne inden for pharma
  • Trives i en udadvendt og koordinerende rolle med mange kontaktflader
  • Har sans for både detaljen og det store billede
  • Er en holdspiller, der sætter faglighed, kommunikation og samarbejde højt
  • Er selvstændig, men søger aktivt sparring og fagligt fællesskab
  • Går op i kvalitet, deadlines og ansvar – og bringer godt humør med på jobbet

Bliv en af 'Kemperne'

Kemp & Lauritzen A/S er Danmarks førende digitale og grønne teknikpartner med 3.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl – fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.

Hos Kemp & Lauritzen får du en hverdag fyldt med udfordringer, indflydelse og gode muligheder for at udvikle både faglige og personlige kompetencer. Vi tager ansvar i alt vi gør, og vi ønsker at skabe plads til forskellighed – og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.

Virksomheden er ejet af Axel Muusfeldts Fond, som investerer i vores medarbejdere og samfundet som helhed.

Hos os handler det om ordentlighed

I 2023 vandt vi prisen som 'Årets virksomhed med mere end 500 medarbejdere' ved Danish Diversity Awards, men det betyder ikke at vi er i mål. Vi arbejder aktivt med at blive Danmarks mest inkluderende arbejdsplads.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef, Brian Holse på tlf. 81 71 46 91 eller mail [email protected].

Vi afholder samtaler løbende, så søg stillingen hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Send et CV