Consultant - Operating Model

PA Consulting


Dato: for 19 timer siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Firmabeskrivelse

PA Consulting er en global konsulentvirksomhed med fokus på innovation og transformation. Hos os bliver du en del af et internationalt konsulenthus, der hjælper nogle af de største private virksomheder og offentlige organisationer med forandringsprocesser i spændingsfeltet mellem teknologi, strategi og innovation. Vi er kendt for at levere værdi fra strategi til implementering, og vi arbejder målrettet med at inspirere, udfordre og rådgive vores kunder med at realisere deres forretningsmæssige ambitioner.

I Danmark har PA Consultings rådgivning et digitalt og innovativt afsæt, og vi står særlig stærkt i den finansielle sektor, indenfor life science & health care, i transportsektoren samt i den offentlige sektor. PA beskæftiger 4.000 ansatte globalt, heraf 400 i de nordiske lande og 200+ i Portland Towers, Nordhavn, Danmark.

Stillingsbeskrivelse

Som management konsulent i vores Operating Model-team sidder du helt tæt på strategieksekvering sammen med ledelsen hos vores kunder. Vi hjælper med at designe og levere innovative forretningsmodeller og designe organisationer, der matcher nye krav indenfor bl.a. digitalisering, nye produkter og services, cirkulær økonomi, kunderorientering og agilitet. Vi rådgiver, designer og implementerer nye forretnings- og operationsmodeller for kunder i privat og offentlig sektor, så den enkelte organisation kan være på forkant og tilpasse sig ændringer i f.eks. kundernes adfærd, ny lovgivning på markedet og disruptive teknologier.

Vores arbejde er drevet af en holistisk tilgang, hvor vi altid forsøger at inddrage alle relevante nøgleelementer i udviklingen af et fremtidigt organisationsdesign, herunder organisationsstruktur, styringsmodel, teknologi, data, processer, kompetencer, kultur m.m. Vores overordnede fokus er at skabe effektive, bæredygtige og kundeorienterede organisationer, partnerskaber og strategier, der sikrer fortsat relevans i virksomhedens primære markeder eller understøtter de politiske målsætninger i offentlige institutioner.

Som en del af vores team er din hverdag præget af spændende og komplekse projekter, hvor du arbejder tæt sammen med kollegaer fra PA globalt såvel som med kundens team og øvrige leverandører. Vi tilbyder en stejl læringskurve, hvor du bliver udfordret fra første arbejdsdag. Du vil få mere end 200 af landets dygtigste management-konsulenter som dine nye kolleger, og du vil arbejde i et miljø præget af samarbejde, sparring og en uformel omgangstone. Et miljø, der konstant fordrer læring og ny viden, og hvor vi tilbyder løbende uddannelse, så vi sammen med vores kunder kan levere de bedste resultater.

Kvalifikationer

Er du strategisk tænkende, passioneret omkring organisationer og har en ambition om at bringe dine kompetencer i spil i krydsfeltet mellem strategi, forretnings- og operationsmodeller samt organisationsdesign, så er en plads i vores team lige noget for dig.

Vi søger management konsulenter på flere erfaringsniveauer, hvorfor du kan have alt fra få til mange års erfaring med at levere design- og transformationsprojekter. Det vil yderligere være en fordel, hvis du har relevant erfaring fra den specifikke brancher i en (eller flere) af vores fokussektorer: Public Services, Financial Services, Life Sciences og Consumer & Manufacturing.

Vi kigger særligt efter følgende kompetencer:


  • Du har en videregående uddannelse samt en stærk interesse for organisationsdesign og transformation
  • Du kan kommunikere på alle ledelsesniveauer hos kunden og fremstår professionelt i interaktionen
  • Du arbejder analytisk, tænker i helheder, er samarbejdsorienteret og i ’øjenhøjde’ med kunden
  • Du kan navigere og operere i komplekse stakeholder-landskaber
  • Du har en passion for at opbygge og udvikle relationer i dit netværk
  • Du har en unik teamspirit, der mærkes fra første møde, samtidig med at du til tider nyder at sidde og fordybe dig i opgaver alene
  • Du har en struktureret arbejdsform, der hjælper dig til altid at være den skarpeste version af dig selv
  • Du har konkret erfaring med opgaver og transformation i offentlige organisationer
  • Du har minimum 2 års konsulenterfaring


Yderligere oplysninger

Når du søger stillingen, beder vi dig inkludere karakterudskrifter fra din videregående uddannelse sammen med dit CV og din motiverede ansøgning.

Vi tror på, at diversitet skaber en stærkere virksomhed, og vi stræber efter at ansætte folk med forskellige idéer, stile og kompetencer. Denne diversitet stimulerer et rigt og kreativt miljø – et hvor vores folk udvikler sig, og hvor vores kunder sætter pris på de vedvarende resultater. Vi bestræber os på at rekruttere, promovere og belønne vores folk baseret udelukkende på deres evne til at bidrage til PA’s mål uden hensyntagen til køn, etnicitet, funktionsnedsættelse, religion, nationalitet, seksuel orientering, alder og civilstatus.

Send et CV