OT-analytiker til Energinets Security Operation Center

Energinet


Dato: for 2 dage siden
By: Fredericia, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
OT-analytiker til Energinets Security Operation Center

Arbejder du med drift af gas- eller elstationsnettet og har en særlig interesse og lyst til at arbejde med cybersikkerhed på elstations-nettet, så er det lige dig, vi søger.

Cyber- og informationssikkerhed Security Operation Center (SOC) leder efter den rette person, der har lyst til at arbejde som OT-analytiker.

Du er sammen med en kollega ansvarlig for det særlige omkring OT-sikkerhed, herunder at opbygge relevante kapaciteter til at kunne opdage og reagere på cybertrusler mod OT.

Du bidrager til at øge vores fokus på OT

På vores kontor i Ballerup eller Fredericia bliver du en del af Security Operations Center (SOC), som er én af tre afdelinger i koncernenheden Cyber- og Informationssikkerhed. Sammen har vi ansvar for at udvikle samt drive organisation, processer og teknologier inden for cyber- og informationssikkerhed i Energinet og koordinere it-beredskabet i el-, gas- og brintsektorerne i Danmark og i forhold til vores udlandsforbindelser.

I tæt samarbejde med en kollega, er dine opgaver i teamet:

  • At skabe forståelse i teamet for OT
  • At fokusere på OT-relevante eksterne cybertrussels-informationer
  • At arbejde for relevant OT-visibilitet i SOC
  • At oplære SOC-kolleger i det særlige ved OT
  • Være bindeled mellem stationsnettet og SOC


Du indgår på sigt i en 24/7 vagtordning, der i dag løses med tilkald.

Erfaring med drift af gas- eller elstationsnettet

Vi forestiller os, at du er automationstekniker eller tilsvarende, er vellidt blandt kolleger og brænder for at lære meget mere om OT-sikkerhed med vægt på visibilitet.

Du har måske allerede leget lidt med KALI, måske haft fat i IEC62443 eller er klar på en stejl læringskurve med udgangspunkt i din tekniske OT-viden.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.

På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse . I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-

godkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 18. maj. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til CISO, Mirela Bønløkke på tlf. 5161 1296.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele , der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.
Send et CV