Skab uforglemmelige oplevelser sammen med en eventyrlysten ung kvinde!

DUOS


Dato: for 10 timer siden
By: Hillerød, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Drømmer du om et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel og samtidig får masser af gode oplevelser? Så er dette måske jobbet for dig!

Om opgaven

Vi søger en engageret og omsorgsfuld ledsager til en livsglad 22-årig kvinde, som elsker at tage på ture og udforske verden. Hun nyder alt fra hyggelige cafébesøg, biografture og planteskole-eventyr til fester og arrangementer på sin skole.

Den unge kvinde har en diagnose med hypermobilitet, som betyder, at hendes led er ekstra fleksible og hendes muskelspænding er nedsat. Hun er en livsglad og nysgerrig person, som trives bedst med struktur, forudsigelighed og støtte fra en ledsager, der skaber tryghed og kan aflæse hendes behov.

Hun benytter både kørestol og rollator og kommunikerer non-verbalt gennem lyde, billeder og tegn til tale.

Dine Opgaver Vil Være

  • Støtte ved transport og deltagelse i aktiviteter
  • Hjælp ved toiletbesøg
  • Forberedelse og tilpasning af dagens program ud fra hendes energi og behov
  • Skabe trygge og hyggelige oplevelser sammen

Om dig

  • Har erfaring med at arbejde med børn, unge eller voksne med funktionsnedsættelser
  • Er tålmodig, nærværende og god til at skabe tryghed
  • Har kørekort og er tryg ved at køre bil
  • Måske har kendskab til billedkommunikation eller Tegn til tale (en fordel, men ikke et krav)
  • Er mødestabil, fleksibel og kan arbejde selvstændigt
  • Er ikke-ryger (eller kan møde uden lugt af cigaretrøg, da hun er meget følsom overfor dette)

Arbejdstid

Stillingen er på 10-15 timer om måneden fordelt på hverdage, aftener og weekender. Vagterne er typisk 2-3 timer og planlægges i samarbejde med kvinden og hendes familie, så der er god fleksibilitet.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Send et CV