Construction Engineer
EKJ CONSULTING ENGINEERS AS

Er du en fagligt ambitiøs konstruktionsingeniør, som motiveres af at arbejde med komplekse og tværfaglige byggeprojekter? Ønsker du at bringe din tekniske viden i spil i samarbejde med engagerede kolleger – og samtidig bidrage til at udvikle både projekter, kunderelationer og faglighed?
Så er du måske vores nye kollega.
Velkommen til EKJ – Aalborg
Som en integreret del af EKJ Rådgivende Ingeniører A/S, er vi et stærkt lokalt team med solid forankring i Nordjylland – og samtidig del af en landsdækkende rådgivningsvirksomhed med mere end 280 specialister inden for byggeri, anlæg og miljø.
Vores Aalborg-kontor har siden 1996 været en betroet rådgiver for offentlige og private bygherrer. Vi løser opgaver i alle skalaer – fra renovering af daginstitutioner til nybyggeri af avancerede industrifaciliteter og kulturbyggeri. Aktuelt arbejder vi på projekter for museer, boligselskaber, skoler og større erhvervskunder. Vores projektpipeline er solid – og rækker langt ind i 2026.
Dine faglige aftryk vil kunne mærkes
Som vores nye kollega bliver du en central aktør i projekteringen af konstruktioner i stål, beton og træ – fra de første idéer og analyser til udbud og udførelse. Du får ansvar for egne opgaver og faglig ledelse i projekter, og du vil spille en vigtig rolle i vores tværfaglige teams, hvor tæt dialog og koordination med arkitekter, ingeniører og bygherrer er en selvfølge.
Dine primære opgaver:
- Projektering af konstruktioner til et bredt spektrum af byggerier ofte med bæredygtighedsdagsordenen for øje
- Udarbejdelse af beskrivelser og udbudsmateriale
- Fagtilsyn og opfølgning i udførelsesfasen
- Rådgivning om konstruktive løsninger på baggrund af kundernes ønsker til byggeriernes brug og fleksibilitet
- Sparring og faglig vidensdeling med kolleger i konstruktions-teamet både lokalt og på de øvrige kontorer
Du får stor indflydelse på både dine egne projekter og for vores faglige udvikling – og du kan se frem til at deltage som nøglespiller i videreudviklingen af konstruktions-faget på kontoret og i samarbejde med de øvrige kontorer i vest.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en erfaren og selvstændig rådgiver, som har lyst til at tage ansvar og samtidig indgå i et ambitiøst, uformelt og samarbejdsdrevet miljø.
Vi ser gerne, at du:
- Er uddannet konstruktionsingeniør – diplom eller civil
- Har minimum 5 års erfaring – gerne fra rådgiverbranchen
- Har solid erfaring med konstruktioner (fundamenter, beton, stål, træ mv.)
- Har kendskab til FEM design, Dimension-programmerne og PolyStruc- programmerne eller bare nogle af dem
- Evner at bevare overblikket i komplekse projekter og se helheder på tværs af fag
- Trives med både fagligt fordybelse og samarbejde i projektteams
- Kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt, på dansk og gerne også på engelsk
Vi tilbyder – mere end bare et job
Hos os får du en hverdag præget af høj faglighed, stor frihedsgrad og stærke kollegiale relationer. Vi tror på, at trivsel og kvalitet hænger sammen – og derfor investerer vi i både faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder:
- En nøgleposition i en fagligt ambitiøs og velfungerende afdeling
- Et tæt samarbejde med dygtige kolleger og en flad organisationsstruktur
- En individuel karriereplan og adgang til relevante efteruddannelsestilbud mod specialist- eller projektledelsesvejen
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Konkurrencedygtig lønpakke med pension, sundhedsforsikring og frokostordning
- En social og inkluderende kultur med fokus på både trivsel og udvikling
Klar til næste skridt?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Klavs Bo Kamp, Forretningschef – tlf. 25 82 88 34 – [email protected]
Nikolaj Storgaard, fagkollega – tlf. 25 82 88 38 – [email protected]
Send din ansøgning og CV til os snarest muligt – vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat melder sig.
Sammen med resten af vores konstruktionsafdeling glæder vi os til at møde dig.
Se flere job i Aalborg, Region Nordjylland