Studiejob: Kickstart din marktingkarriere hos Novicell

Novicell


Dato: for 15 timer siden
By: Århus, Region Midtjylland
Kontrakttype: Deltid
Bliv en del af et stærkt digitalt konsulenthus: Studiejob i marketing

Vil du arbejde med digital marketing i praksis – og samtidig udvikle dine evner på tværs af platforme, systemer og kommunikation? Vi søger lige nu to engagerede studentermedhjælper til marketingteamet, der har flair for systemer, et kreativt blik og lysten til at lære!

Bliv en del af holdet

Hos Novicell er vi flinke, flittige og fagligt ambitiøse. Du bliver en del af vores interne marketing- og salgsafdeling på 15 medarbejdere, hvor vi samarbejder med stærke brands som Salling Group, Carlsberg, Flügger Group, Proshop, Kamstrup, Skechers med flere.

Her får du mulighed for både faglig udvikling, netværk med specialister og andre studerende – og en fredagsøl i vores egen bar.

Hvem er du?

  • Du har ca. 2 år tilbage af din uddannelse
  • Du har flair for systemer og en naturlig nysgerrighed efter at lære nyt
  • Du trives i at arbejde med platforme som Umbraco, HubSpot, Google Analytics og Semrush (vi lærer dig op)
  • Du har sans for detaljen, et skarpt øje for æstetik og en struktureret tilgang
  • Du er selvstændig, ansvarsbevidst og initiativrig
  • Du behersker Adobe-pakken og Office-pakken på brugerniveau
  • Du studerer fx ITKO, Information Management, Digital Business Management – eller lignende
  • Du har måske erfaring med web og CMS-systemer, men det er ikke et krav!


Hvem er vi?

Novicell er en førende digital konsulentvirksomhed, der hjælper virksomheder med at realisere deres digitale potentiale. Vi kombinerer teknisk ekspertise med kreativ innovation for at levere skræddersyede løsninger til vores kunder. Vores mangfoldige team af specialister arbejder sammen med ét mål for øje: at skabe enestående resultater og udfordre grænserne for digital udvikling.

Novicells motto, "Flink & Flittig”, indkapsler vores kerneværdier, hvor vi værdsætter ordentlighed og samarbejde. Hos os har de traditionelle, lange medarbejderhåndbøger og regler måtte vige pladsen for en kultur baseret på åben dialog og fælles ansvar. Vi tror på, at arbejdsglæde er nøglen til medarbejdertilfredshed, motivation, kreativitet og stærke teamrelationer. Her hos Novicell er det vores mål, at sjov og glæde skal være en naturlig del af hver arbejdsdag! Det betyder, at du i Novicell vil opleve:

  • En uhøjtidelig organisation
  • Et kreativt og inspirerende miljø
  • En stærk social kultur med mange aktiviteter og events
  • Muligheden for et tæt samarbejde med nogle af landets dygtigste specialister indenfor forretningsmæssig digitalisering
  • Branchens flinkeste og flittigste kollegaer!


Det praktiske:

  • Arbejdssted: Søren Nymarksvej 6, 8270 Højbjerg
  • 10-15 timer ugentligt fordelt på 2-3 dage
  • Vi søger 2 studentermedhjælpere
  • Fleksibilitet i forhold til eksamensperioder
  • Du vil referere til Pernille Lykke Jacobsen, Head of Marketing & Go to Market
  • Du er velkommen til at sende din ansøgning på dansk eller engelsk - det har ingen betydning for vores vurdering af din profil eller dine faglige kompetencer.
  • Vi behandler ansøgninger løbende og lukker processen når de rigtige kandidater er fundet.


Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning. Ræk ud til os i dag, hvis du har spørgsmål. Vi vil med glæde tage en snak om dine karrieremuligheder hos Novicell.

Læs mere om Novicell her
Send et CV