R&D Engineer
People Executive | Board Search | Executive Search | Recruitment | Assessment

- med fokus på nyudvikling af maskiner til bageriindustrien
Formår du at se, hvad der skaber værdi for kunden og forstår deres ønsker og behov? Har du en stærk mekanisk forståelse og brænder for at udvikle og konstruere innovative løsninger fra idé til færdigt produkt? Er du ildsjælen, der drives af at optimere og udvikle de smarte løsninger og simplificere det komplekse? Så er du den R&D Engineer, som vi leder efter til Danmatic med base i Viborg.
Udvikling af kundetilpassede specialmaskiner fra idé til færdigt produkt
Du får reference til Head of R&D og bliver en del af udviklingsafdelingen bestående af både ingeniører og teknikere. Din hverdag vil være varierende, men dine primære opgaver vil være:
- Nyudvikling og konstruktion af innovative specialmaskiner til bageriindustrien fra idé til færdigt produkt
- Deltagelse på kundemøder for at sikre rette produktspecifikation så kundernes ønsker og behov omsættes til konkurrencedygtige løsninger
- Kvalitetssikring samtidig med, at budgetter og tidsplaner overholdes
- Følge produktion af maskiner fra påbegyndelse til levering i tæt samarbejde med el-, montage- og installationsafdelingen
- Udarbejde og revidere salgslayout i 2D og 3D (Inventor)
- Beregne produktionskapacitet, belastningsgrader og levetid på produktionsudstyr og dets komponenter
- Agere sparringspartner og understøtte sælgere med henblik på tekniske forespørgsler og dermed sikre maskinsikkerhed og CE-mærkning
I stillingen vil du derfor få en bred kontaktflade og deltage i spændende projekter på tværs af organisationen med særligt fokus på nyudvikling - lejlighedsvist vil du også optimere de eksisterende maskiner. Du kommer til at udarbejde helhedsorienterede løsninger med fokus på optimeringspotentialer - gerne med afsæt i IoT og robotter, når det er relevant. Endvidere udarbejder du tekniske beskrivelser til kunder og sikrer dermed kyndig teknisk understøttelse i såvel internt som eksternt regi.
Du tilbydes en spændende, udviklende og krævende rolle i en ambitiøs virksomhed med kompetente kollegaer, en uformel kultur og højt til loftet. Du vil selvstændigt være med til at skabe fremtidens innovative maskiner og procesanlæg til bageri- og levnedsmiddelindustrien verden over i tæt partnerskab med kunderne.
Idérig ildsjæl med innovativt mindset og solid mekanisk forståelse
Du har en teknisk relevant uddannelse som f.eks. diplom-, maskin- eller produktionsingeniør og har solid erfaring fra en lignende rolle, hvor du både selvstændigt, og i samarbejde med andre, har ført innovative udviklingsprojekter ud i livet. Dine erfaringer har du erhvervet i en produktionsvirksomhed, hvor du formentligt har udviklet produktionsudstyr. Erfaring fra fødevarebranchen og dermed hygiejnisk design er en fordel. Du har en stærk mekanisk forståelse og er vant til at arbejde i enten Inventor eller SolidWorks, hvorfor du har indgående kendskab til både 2D og 3D-dokumentation. Du trives med at beregne produktionskapacitet og belastninger samtidig med, at du har kendskab til maskinsikkerhed og CE-mærkning. Af natur er du nysgerrig, kreativ og har et innovativt mindset, hvor du kan visualisere de produkter, du gerne vil udvikle. Du er en ildsjæl, der brænder for at finde de smarte løsninger og simplificere det komplekse. Du er selvkørende, løsningsorienteret, detaljeorienteret og dygtig til at afslutte projekter. Endelig begår du dig ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale.
Send dit cv
Rekrutteringsprocessen varetages af People Executive. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.
Om virksomheden
Danmatic beskæftiger sig med projektering, fremstilling, salg og service af procesanlæg til bageri- og levnedsmiddelindustrien verden over, og er en af de førende leverandører i Skandinavien. Danmatic drives som en selvstændig virksomhed med holdånd, og stærk lokal forankring i Viborg og omegn. Danmatic er ejet af Storskogen Group AB med i alt ca. 12.000 medarbejdere. Danmatic har hovedkontor, administration og produktionsfaciliteter i Viborg samt salgskontor i Kvistgård ved Helsingør, og beskæftiger samlet ca. 40 medarbejdere. Se mere på www.danmatic.dk og på www.storskogen.com.
Se flere job i Viborg, Region Midtjylland