Hos EDC Poul Erik Bech i Randers har vi godt gang i boligsalget og mærker en stigende efterspørgsel – derfor søger vi nu en ny kollega, der vil være med til at styrke vores position i markedet.

EDC Poul Erik Bech


Dato: for 3 dage siden
By: Randers, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Fortsæt din mæglerkarriere i et fantastisk team hos EDC Poul Erik Bech i Randers

Vi oplever en positiv vækst i salget af ejendomme og ønsker nu at intensivere vores position i markedet sammen med dig.

Som en del af landets største ejendomsmæglerkæde har EDC Poul Erik Bech et stærkt afsæt til fortsat at være blandt de førende i byen. Butikken er veldrevet, og medarbejderne oplever de bedst mulige rammer for at skabe resultater og give kunderne en optimal service.

Vi tilbyder en god mulighed for den dedikerede ejendomsmægler, der med lokalkendskab til området lykkes med tingene.

Tobias Mortensen og Jesper Adamsen, der begge er leder i butikken fortæller følgende om rollen: ’’ Stillingen giver dig mulighed for hurtigt at få gang i salget, og vi sikrer dig selvfølgelig en grundig onboarding i vores koncept. Du kommer til et succesfuldt team hvor der er struktur og overblik, trods en travl hverdag. Vi glæder os alle sammen til at byde dig velkommen ’’

Professionel med ild i øjnene og ambitioner for fremtiden

Som ny boligmægler har du allerede et stort lokalt kendskab til Randers området, eller du evner at få det hurtigt. Er du uddannet ejendomsmægler, 2. års trainee, eller har du erfaring med salg og vurdering? Så har vi en spændende mulighed til dig! For den talentfulde sælger, som er stærk i personlige relationer og har styr på sine ting, har vi landets bedste læringsprogram.

Som person er du kendt for:

  • At være stærk på især salget
  • Stort engagement og bliver motiveret af resultater
  • God teamplayer som trives med fælles mål
  • At arbejde struktureret med kundeopfølgning
  • Brænder for at yde en god service til alle typer kunder
  • Godt købmandskab og at hårdt arbejde går hånd i hånd
  • At have et højt drive

Gode kolleger og den rette sparring

Hos EDC Poul Erik Bech i Randers er der højt til loftet og et stærkt fællesskab. Vi lægger vægt på, at vores hverdag i butikken skal være god og alle hjælper hinanden. På kontoret vil du komme til at indgå i vores lille familie . Familien består af 3 uddannede ejendomsmæglere, 2 salgskoordinatorer og 2 assistenter. Afdelingen har en høj trivsel og alle i teamet bidrager og bliver hørt. Vi har til huse på Dytmærsken 18 i Randers centrum, men dækker et stort opland.

Vi har en ambitiøs strategi om at være markedsledende i Randers, og det bliver du en del af. Du får også:

  • Ansættelse i en virksomhed med et solidt økonomisk fundament
  • Tryghed/læring i opstartsfasen
  • Attraktiv garanteret minimumsgage
  • Firmabetalt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed i vækst
  • Løbende relevant efteruddannelse skræddersyet til dig

Din ansøgning

Din ansøgning bedes sendt til os via 'Søg stillingen', som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte vores Head of HR Operations & Development Lars Thellufsen på mobil 51 73 06 66.

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.

Fondsejet virksomhed

EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech Fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Vores ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk
Send et CV