Procesoperatør

Magle Chemoswed


Dato: for 6 dage siden
By: Køge, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid
Procesoperatør til Magle Biopolymers – vær med til at gøre en forskel i en voksende life science-virksomhed

Magle Biopolymers er en del af Magle Group – en international life science-koncern med stærke rødder i Dextran-teknologi. Hos os producerer vi avancerede polymerbaserede materialer til brug i bl.a. medicinske produkter. Vi søger flere engagerede procesoperatører, der har lyst til at blive en del af vores produktionsteam i Køge.

I denne rolle vil du være en del af det team, der sikrer, at vores produktionsprocesser kører effektivt, sikkert og i overensstemmelse med gældende kvalitetsstandarder. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger i både Produktion og Kvalitet, og du får en central rolle i at sikre, at vores produkter lever op til de højeste krav.

Som procesoperatør bliver du en vigtig del af Magle Group og Magle Biopolymers’ mission om at gøre en forskel for patienter – hver eneste dag.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Betjening og overvågning af produktionsudstyr og maskiner efter gældende instruktioner og standarder
  • Udførelse af procestrin og kvalitetskontrol i henhold til GMP og interne retningslinjer
  • Deltagelse i optimering af produktionsprocesser
  • Bidrage aktivt til en sikkerhedsmæssig forsvarlig adfærd og et godt arbejdsmilj

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet Industrioperatør, Procesoperatør eller lignende
  • Har erfaring fra produktionsmiljø – gerne inden for kemi, biotek, fødevarer eller farmaceutisk industri
  • Har kendskab til GMP eller er villig til at lære – du vil få en grundig oplæring hos Magle Biopolymers
  • Er omhyggelig, lærenem og har en praktisk tilgang til arbejdet
  • Trives med teamwork og kommunikerer godt med kolleger på tværs af funktioner
  • Taler og skriver dansk

Vi tilbyder:

  • En rolle i en innovativ virksomhed indenfor kemi og produktion der arbejder for at forbedre patienters liv
  • En attraktiv lønpakke, inklusiv sundhedsforsikring
  • Mulighed for kantineordning
  • Løbende opkvalificering
  • Ved ansættelse er der mulighed for enten almindeligt daghold (37t/u) eller skiftehold (32t/u)

For at trives hos os i Magle Group/Magle Biopolymers er det vigtigt, at du deler vores værdier IMPACT: Innovate, Motivate, Positive, Accountable, Customer, Teamwork. Vi lægger derfor stor vægt på at din personlighed og profil passer ind i virksomhedens kultur.

Vil du være med?

Send din ansøgning og CV via nedenstående "Ansøg"-knap. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din allerede i dag.

Grundet GDPR modtager vi ikke ansøgninger sendt via mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead Peter Grønqvist på tlf. 60660809 eller mail [email protected]

Har du spørgsmål relateret til HR, kontakt venligst HR Business Partner Rikke Tjustrup på tlf. 25972088 eller mail [email protected]

Om Magle Group:

Magle AB (grundlagt i 1995 som et rent udviklingsselskab) opkøbte Chemoswed AB (grundlagt i 1944 som et produktionsselskab) i 2016, hvorefter selskaberne blev fusioneret i 2017 og dannede Magle Chemoswed. I 2019 blev Adroit Science AB opkøbt for at styrke forretningsområdet for udviklingsservices. I 2021 blev PharmaCept GmbH opkøbt som et første skridt i opbygningen af en salgs- og marketingorganisation for DSM-produkter. Den nyeste tilføjelse til Magle Group er Magle Biopolymers – en CDMO-enhed i koncernen med fokus på Dextran-teknologi.
Send et CV