IT-operatør til drift af forsyningskritiske IT-systemer

Energinet


Dato: for 1 uge siden
By: Fredericia, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
IT-operatør til drift af forsyningskritiske IT-systemer

Vil du være med til at arbejde for den grønne omstilling? Er du serviceminded og beslutnings-

stærk? Og kan du holde det kølige overblik, når kollegerne virkelig har brug for din hjælp?

Omstillingen til et 100 % grønt energisystem stiller høje krav til Energinets IT. Du er med til at sikre dansk energiforsyning, når du som IT-operatør har ansvar for at overvåge driften af de forsyningskritiske IT-systemer.

Du sikrer sikker drift på det danske el- og gasnet

På kontoret i Fredericia bliver du en del af et nyt team i DevOps Acceleration, hvor din primære rolle vil være at varetage den eksisterende vagtfunktion som IT-operatør i kontrolcentret. Her har teamet ansvaret for applikationsovervågning og incidenthåndtering døgnet rundt - året rundt.

Som IT-operatør er din primære arbejdsopgave at understøtte vores kontrolcenter med

IT-support og fejlfinding, så særligt elnettet altid fungerer stabilt.

Dine opgaver vil primært være:

  • IT-applikationsovervågning og support i vores kontrolcenter
  • Opfølgning på incidents af forsyningskritiske systemer og processer
  • Hjælp til vedligehold af relevant driftsdokumentation
  • Single Point of Contact ved IT-relaterede problemer i kontrolcentret


Du indgår i en vagtordning - både i og udenfor almindelig kontortid - da der køres med tre-

holdsskift på hverdage og toholdsskift i weekender. På trods af den vigtige funktion kontrol-

centret har for Danmarks infrastruktur, og at det varierer, hvem man er på arbejde med, så er der en god og rummelig stemning, når man er på vagt.

Initiativrig og serviceminded IT-operatør

Vigtigst er det, at du har det rette mindset og kan holde det store overblik, overskue komplekse driftssituationer og holde hovedet koldt, når situationen spidser til. Det vil samtidig være højt værdsat, hvis du har et servicegen og tror på, at vi lykkes bedst i fællesskab.

Du har formentligt en uddannelsesbaggrund som fx data tekniker, IT-supporter eller profes-

sionsbachelor i software eller tilsvarende. Alternativt har du opnået relevant erfaring fra forsyningssektoren, hvor du har arbejdet i en lignende stilling med IT og Support. Særligt erfaring med driftsovervågning, incidenthåndtering og Grafana vil blive betragtet som en fordel.

Det primære arbejdssprog er dansk, men en del kommunikation vil foregå på engelsk. Det er derfor en forudsætning, at du kan begå dig på begge sprog – både i tale og på skrift.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.

På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse . I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-

godkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 22. maj. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 13. juni, hvor vi holder 1. samtale og 19. juni, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Agile People Leader,

Sune Poul Broström på tlf. +45 2482 6933 eller Product Owner, Nicolai Mortensen på

tlf. +45 2494 5446.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele , der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.
Send et CV