Bliv frivillig med-leder i Røde Kors' indsats for voldsudsatte kvinder Røde Kors

Ungdommens Røde Kors Aalborg


Dato: for 1 uge siden
By: Fredericia, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Det tager gennemsnitligt 7 forsøg at bryde ud af et voldeligt forhold, og en del kvinder vender tilbage til krisecentre, fordi det er svært at finde fodfæste igen. Derfor har Røde Kors Qnet, som tilbyder netværk, støtte og nærvær efter et krisecenterophold. I Qnet hjælper frivillige kvinderne med at finde netværk og fodfæste i tiden efter volden.

Lige nu mangler vi en frivilligleder, der vil samarbejde med vores nuværende leder for Qnet i Fredericia, om at drive indsatsen.

Rollen som aktivitetsleder

Som frivillig aktivitetsleder bliver du en del af kernen i aktiviteten. Du vil være med til at drive og udvikle den, samt tage ansvar for at de kvinder og frivillige, som henvender sig, kommer godt i gang.

Opgaverne Er At

  • Have den første samtale med kvinderne og finde frem til deres ønsker for et forløb
  • Have indledende samtaler med potentielle frivillige og screene dem til opgaven
  • Sætte gang i gode 1:1 forløb med fokus på kvindens behov for støtte, samt følge op på forløbene for at sikre gode match.
  • Støtte igangværende forløb og skabe gode rammer for de frivillige i form af frivilligmøder mm.
  • Løbende bidrage til udvikling af Qnet sammen med den anden ativitetsleder og fagkonsulent.

Hvorfor blive frivillig leder?

  • Du vil være med til at gøre en vigtig og konkret forskel for kvinder og børn, der står et sårbart sted
  • Du bliver en del af et lederteam og kan forme udviklingen af indsatsen
  • Du vil få unik erfaring med organisering og ledelse af frivillige
  • Du vil få masser af muligheder for personlig og faglig udvikling, samt mulighed for at deltage i Røde Kors' kurser

Vi leder efter dig, som...

  • Synes det er spændende at lede en indsats og at tage ansvar
  • Interesserer dig for at møde nye mennesker og nyder at gribe knoglen og tale med mennesker, du ikke kender
  • Arbejder struktureret, er god til at koordinere og følger tingene til dørs
  • Er fleksibel ift. at tale med frivillige og at mødes med deltagere og frivillige.

Hvad forventes der?

  • At du kan afsætte 3-5 timer om ugen
  • At du har tid til at blive onboardet godt i indsatsen
  • At du kan se dig selv som frivillig leder i minimum 1 år, gerne meget længere

Hvis det lyder som noget for dig eller du gerne vil høre mere, så kontakt os herunder og skriv lidt om dig selv. Så kontakter vi dig til en snak.

Kontakt os på knappen "Kontakt organisation"
Send et CV