Afdelingsleder for Nybyg A

ABC - Rådgivende Ingeniører


Dato: for 2 uger siden
By: Glostrup, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Med otte Gazellepriser i træk og over 170 medarbejdere er ABC Rådgivende Ingeniører i kraftig vækst. Vores DNA er bærende konstruktioner – og især trækonstruktioner, hvor vi er blandt landets frontløbere. Vi har en af Danmarks største certificeringsenheder med omkring 20 certificerede statikere og brandrådgivere i alle klasser – herunder flere KK3/4- og BK3/4-specialister – hvilket gør os til en naturlig sparringspartner på komplekse træbyggerier.

En stilling med indflydelse, ansvar og stort udviklingspotientiale

Vi søger en afdelingsleder, der udover at være fagligt kompetent, især har fokus på mennesket. Mennesker er vores fokus, og vi tror på, at stærke resultater skabes af mennesker, der trives – både fagligt og socialt. Som afdelingsleder for Nybyg får du ansvaret for et dedikeret team på 7 medarbejdere – herunder en kompetencechef inden for trækonstruktioner, certificerede statikere samt fagledere – og du vil desuden arbejde tæt sammen med vores forretningschef, Miki Kobayashi. Du får dermed en central rolle i at forme og udvikle afdelingen med et stort vækstpotentiale.

Dit primære fokus vil være at drive udviklingen af afdelingen for Nybyg med fokus på bæredygtige helhedsløsninger og trækonstruktioner. Det bliver din opgave at lede mennesker og projekter, herunder nogle af landets mest komplekse og innovative træbyggerier, og sikre, at alle leverancer er af høj kvalitet – både når det gælder tidsplaner, budget og samarbejde.

Vi har stor erfaring med ambitiøse trækonstruktioner, og vores portefølje omfatter nogle af landets mest komplekse og interessante træprojekter, herunder:


  • Fælledby boligkarreér og Fælledby Skole
  • Center for Diabetes
  • Green Solution House


Du får en nøglerolle i at sætte den strategiske retning for afdelingen og vil indgå i tæt samarbejde med den øvrige ledelse på tværs af organisationen.

Din profil og kompetencer


  • Baggrund som konstruktionsingeniør
  • Erfaring med ledelse og projektstyring, gerne inden for trækonstruktioner
  • Stærk forretningsforståelse og en kommerciel tilgang til opgaveløsningen
  • Bred brancheforståelse og et solidt netværk
  • Anerkendende og motiverende ledelsesstil
  • Stærke kommunikationsevner


Mennesker, udvikling og fælleskab i centrum

Hos ABC tror vi på, at stærke resultater skabes af mennesker, der trives – både fagligt og socialt. Derfor investerer vi i vores medarbejderes udvikling gennem ABC Academy, hvor vi har adgang til kurser, certificeringer og faglig sparring, som styrker den enkelte og teamets kompetencer. Selvom vi arbejder seriøst, tager vi os også tid til at have det sjovt. Fra årlige studieture til Amsterdam, Milano og Riga – til sommerfester, fredagshygge og spontane fejringer efter et godt projekt.

Hos os er fællesskabet ikke bare noget, vi taler om – det er en aktiv del af hverdagen. Du bliver en del af et inkluderende og socialt miljø, hvor der både er plads til nørderi og netværk – og hvor du som leder har mulighed for at forme både kultur og samarbejde. Hos ABC Rå arbejder vi aktivt for at skabe et inkluderende miljø, hvor alle føler sig velkomne.

Vil du med på rejsen?

Hvis du kan se dig selv stå i spidsen for et ambitiøst nybyg-team i en virksomhed, hvor faglighed, arbejdsglæde og bæredygtighed går hånd i hånd, så glæder vi os til at høre fra dig. Vi holder løbende samtaler, så sørg for at sende os dit CV hurtigst muligt!
Send et CV