HV Operations Operator
Eurowind Energy

Vil du være med helt tæt på nøglen til den grønne omstilling – og brænder du for elnet, højspænding og systematisk drift?
Hos Eurowind Energy søger vi en ny kollega, der trives med ansvar og tager ejerskab for koordinering, vedligehold og drift af elektriske anlæg. Du bliver en vigtig del af det hold, der sikrer stabilitet, sikkerhed og effektivitet i vores Elinfrastruktur, og din tekniske erfaring bliver sat direkte i spil for at accelerere den grønne omstilling.
Eurowind Energy er en ledende og global udvikler, ejer og operatør af vind- og solprojekter. Med base i Danmark har vi aktiviteter i 16 lande rundt i Europa og i USA, og vi vækster løbende vores projektportefølje. Vi tror på en fremtid, der består af vedvarende energi, og vi har en ambitiøs plan om at blive næste generations ”Power Major”. Med en fuld værdikæde fra udvikling af projekter og teknologier til salg af strøm og med mere end 700 dedikerede medarbejdere rundt i verden er vi med til hver dag, skridt for skridt at skabe en grønnere fremtid.
Som vores nye High-voltage Operations Operator bliver du en nøgleperson i et specialiseret team, hvor vi dagligt arbejder med driften af elektriske anlæg – både fra kontrolrum og i felten. Du vil indgå i opgaver omkring, drift, koblingsledelse, planlægning, vedligehold og fejlhåndtering i vores Elnet, hvor KLS-D, bekendtgørelse 1608 og EN50110 danner en vigtig ramme for dit arbejde.
Du bliver også en del af vores digitale rejse, hvor vi opgraderer og optimerer vores arbejdsgange og systemunderstøttelse.
Dine nøgleopgaver
- Håndtering af daglig drift
- Planlægning og koordinering af nedlukninger ifm. vedligehold og arbejde nær elektrisk anlæg
- Koblingsledelse, sikringsopgaver og håndtering af koblingsplaner
- Risikovurdering, arbejdstilladelser og sikker dokumentation i henhold til KLS-D og gældende lovgivning
- Fejlretning og driftsoptimering – du bliver go-to person, når uventede hændelser opstår
- Aktiv deltagelse i digitaliseringen af drift og systemunderstøttelse
- Udarbejdelse og vedligehold af funktionskrav til entreprenører og vores EPC afdeling
- Instruktion og teknisk sparring med interne og eksterne samarbejdspartnere
Hvem arbejder du tæt sammen med?
- EPC og tekniske projektteams
- Technical Asset Management
- Servicepartnere og netselskaber
Vi forestiller os, du har en baggrund som fx:
- Maskinmester
- Forsyningsoperatør
- Elinstallatør
… og at du har praktisk erfaring med mellem- og højspændingsanlæg, samt kendskab til drift og vedligehold. Det er en klar fordel, hvis du har arbejdet med KLS-D-dokumentation, koblingsledelse, og er bekendt med de lovmæssige krav i bek. 1608 og EN50110.
Hvem er du som person?
Du er en energisk og løsningsorienteret type, som tager ansvar og holder hovedet koldt – også når tingene går stærkt. Du er struktureret, deler gerne ud af din viden og er god til at samarbejde. Du har gennemslagskraft og tør tage styring, når det gælder.
Og så forventer vi, at du kan kommunikere ubesværet på dansk og engelsk – vi arbejder internationalt, og det gør du også.
Vedvarende energi er vores fremtid. Det samme er vores medarbejdere!
Hos Eurowind Energy gør vi vores bedste for at skabe en kultur, hvor alle føler sig anerkendt, set og hørt. Det vil du mærke i din hverdag, hvor det, du siger, bliver hørt, og hvor dine ønsker er vigtige for os. Vi ved nemlig, at når du udvikler dig, så gør vi også!
Vi har en høj arbejdsglæde, og det er vi stolte over! Vi tilbyder høj fleksibilitet og har fokus på en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du bliver en del af et internationalt miljø med mange gode og dygtige kolleger og en spændende og attraktiv branche. Du indgår desuden i firmaets bonusordning.
Lyder det som noget for dig?
Dejligt! Så send os din ansøgning og dit CV allerede i dag via linket i bunden.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Electrical Operation Manager, Ditte Uhre Larsen, på +45 60 24 43 28 og/eller email [email protected]
At udvikle, drifte og administrere vindmølle- og solcelleparker handler ikke udelukkende om forretning for os. Det er vores måde at anskue verden på. Og med dette verdenssyn følger en forpligtelse og en ambition. En ambition om at være én af de ledende udviklere i Europa. Fordi dét at skabe en fremtid drevet udelukkende af vedvarende energi betyder noget for os.
Vi forvalter vores egne porteføljer, og samtidig varetager vi både den tekniske og økonomiske administration af projekter. Vi har igennem adskillige år oplevet vækst i antallet af udviklede projekter samt selskaber under administration, og vi forventer, at det fortsætter. At udvikle er en del af vores DNA, uanset om det drejer sig om projekter, selskaber eller vores ansatte.
Se mere om Eurowind Energy på vores hjemmeside eller LinkedIn.
Se flere job i Hobro, Region Nordjylland