Chief Logistics Officer

NORMAL A/S


Dato: for 3 uger siden
By: Horsens, Region Midtjylland
Kontrakttype: Fuld tid
Vil du drive og skalere vores internationale lager- og logistikoperationer?

NORMAL søger en ambitiøs og erfaren Chief Logistics Officer der kan lede og udvikle vores logistikfunktion i takt med vores ekspansion. Vi driver i dag to lagre i Danmark, men med vores vækststrategi står vi over for etablering af nye lagre i flere lande.

Vores butikker er de vigtigste – vi er her for dem. Logistik hos os handler derfor ikke bare om effektive processer, faste og langsigtede logistikplaner, men om at sikre, at varerne er på hylderne, når kunderne har brug for dem. Vi søger derfor en profil, der sikrer smidig, fleksibel og kommercielt fokuseret logistik, samtidig med at NORMALs unikke kultur fastholdes.

Hos os arbejder vi agilt og forandringsorienteret. Vi træffer hurtige beslutninger, lærer af hinanden og navigerer i en hverdag, hvor ikke alt kan planlægges på forhånd.

Din rolle

Som Logistics Officer bliver du en del af ledergruppen og får det overordnede ansvar for en dynamisk logistikorganisation. Du skal:

  • Sikre, at vores logistik understøtter butikkerne optimalt, så de altid har de rette varer på rette tid og sted
  • Lede, motivere og udvikle en stor organisation, hvor kultur, engagement og samarbejde er afgørende
  • Optimere lagerdrift og processer for at sikre et smidigt vareflow – med høj effektivitet
  • Planlægge, etablere og sikre værdiskabende drift af nye lagre internationalt i takt med vores vækst
  • Sikre en omkostningseffektiv og skalerbar logistik samtidigt med at du understøtter en effektiv forsyningskæde på tværs af landegrænser
  • Samarbejde tæt med butikkerne, indkøb, salg og eksterne logistikpartnere for at sikre en fleksibel og effektiv forsyningskæde

Hvem er du?

  • En erfaren og inspirerende leder, med stærk logistik- og lagererfaring, gerne fra retail eller lignende dynamiske miljøer
  • Har international erfaring med vareflow og logistik på tværs af landegrænser
  • Trives i en international, agil og forandringsorienteret hverdag, hvor beslutninger tages hurtigt, og hvor sidemandsoplæring og handlekraft er vigtigere end tunge procesbeskrivelser
  • Løsningsorienteret og trives med en vis grad af uforudsigelighed
  • Strategisk skarp og med operationelt know-how - en hands-on leder, der forstår daglig drift på lageret
  • Skaber stærke relationer, tager beslutninger og bevarer overblikket – altid med energi og et glimt i øjet

Hvad tilbyder vi?

Du får en central rolle i NORMALs ledergruppe, hvor du har stor strategisk indflydelse og hvor du står i spidsen for at lede og udvikle en logistikorganisation med pt ca. 1000 medarbejdere.

Det er et job hos en virksomhed i vækst, hvor du bliver en nøglespiller i at udvikle eksisterende lagre og etablere nye internationale warehouses i en kultur, hvor agilitet, engagement, humor og fælles ambitioner driver os fremad.

Er du den rette til at tage NORMALs logistik til næste niveau? Så send din ansøgning og CV allerede i dag!

Arbejdssted: Horsens, Hedensted, Skanderborg – og der vil forekomme rejsedage.

Kontakt og ansøgning

Vi afholder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rette kandidat til stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of People Development, HQ, Warehouse and New Markets Christian Amstrup på +45 40 29 66 82 eller [email protected].
Send et CV