Customer Success Executive

dao


Dato: for 3 uger siden
By: Vejle, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid

Er du drevet af relationer, rådgivning og en hverdag i tæt kontakt med kunderne? Har du lyst til at tage ansvar for din egen kundeportefølje og samtidig være en del af et tæt og humørfyldt team? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Customer Success Executive!


Om teamet

Du bliver en del af vores Customer Success team i salgsafdelingen – et lille, stærkt team bestående af 5 kollegaer: 2 interne Customer Success Executives, 1 udekørende Customer Succes Executive, 1 elev (og én mere på vej!) samt en dedikeret leder (Customer Succes Manager).

Vi arbejder med egen kundeportefølje, hvor vi har fokus på at udvikle og fastholde kunderne gennem rådgivning, genforhandling og proaktiv service.

Her får du:

  • Højt til loftet og masser af frihed under ansvar
  • En hverdag med faglige udfordringer og spændende dialoger
  • Et støttende team med en fri tone, god humor og masser af grin
  • Gode muligheder for fleksibilitet, hvor du kan planlægge din dag så den passer til både dig og kunderne
  • Fokus på din læring og udvikling –Du kan på sigt arbejde dig op til at komme ud at køre på større kunder med en omsætning på over 500.000.


En dag i dine sko

Din dag starter med en kop kaffe og sparring med dine kollegaer. Derefter ringer du en af dine faste kunder op – enten via et serviceopkald eller et booket Teams-møde – hvor I drøfter nye muligheder og næste skridt i samarbejdet. Senere på formiddagen byder du en ny kunde velkommen i din portefølje under et overdragelsesmøde med nysalgsteamet på Teams. Det sker ikke hver dag, så det er altid en særlig oplevelse at få en ny virksomhed ind under vingerne! Efter frokost sætter du dig godt til rette for at følge op på et mersalgsforslag, du sendte i sidste uge. CRM bliver opdateret, en kundes forespørgsel bliver hurtigt løst, og du mærker energien i de mange værdifulde dialoger, du har haft i løbet af dagen. Hver 14. dag samles teamet til et møde – her deler I kundecases, erfaringer og gode grin. Kort sagt: Du trives i en hverdag præget af kunderelationer, sparring og udvikling!


Du har fast base i Vejle, men besøger også vores kontor i Rødovre efter behov – det er ikke en pendlerstilling.


Dine arbejdsopgaver

Som Customer Success Executive vil du få ansvar for din egen portefølje af brev- og pakkekunder med en omsætning på 100.000–500.000 kr. Du arbejder med:

  • Fastholdelse og udvikling af kunder
  • Proaktiv opfølgning og mersalg
  • Serviceopkald og kundesupport
  • Genforhandlinger og problemløsning
  • Opdatering af CRM
  • Support til vores udekørende Customer Success Executive
  • Deltagelse i overdragelsesmøder fra nysalgsteamet


Erfaring med breve og pakker er en fordel, men ikke et krav – vi klæder dig godt på!


Hvem er du?

Du er en positiv og nysgerrig person, der trives med ansvar og en varieret hverdag. Du er ihærdig, humørfyldt og har en naturlig lyst til at hjælpe og rådgive kunder.

Vi ser gerne, at du er:

  • Servicemindet og imødekommende
  • Struktureret og effektiv
  • Stabil og fleksibel
  • Selvsikker og selvstændig
  • Forandringsvillig og en god teamplayer


Lyder det som dig?

Så send os din ansøgning – vi glæder os til at lære dig at kende og måske byde dig velkommen til et team, hvor både hverdagen og kollegaerne gør en forskel.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customer Success Manager, Iben Trøllund Skov på [email protected] eller på tlf. 41 93 08 38.


Om dao

dao er en danskejet virksomhed, der leverer pakker, breve, aviser og magasiner direkte hjem til kunderne eller til pakkeshops. Med over 1200 medarbejdere fordelt på 2 hovedkontorer, 9 terminaler og mere end 35 distributionscentre, sørger vi for, at Danmark får sine forsendelser – 365 dage om året. Vi er i konstant udvikling, og vi glæder os til at byde dig velkommen i et team, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Send et CV