Senior udvikler søges til C2IT i Ballerup
KOLLAB

Vi synes nemlig, at livet er for kort til kedelige arbejdspladser!
Du bliver en del af en virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte, og der er stor frihed i det daglige arbejde. Omgangstonen er uformel og positiv, samarbejdsviljen er stor, og der er en høj faglig stolthed.
Du bliver en del af vores Business Central og Power Platforms-team på +90 konsulenter/udviklere med vidt forskellige erfaringsgrundlag og specialer.
Du kommer til at arbejde i et dynamisk og engageret miljø, hvor du er med til at bygge og vedligeholde IT-løsninger for en perlerække af spændende kunder, og med din servicemindede kundetilgang og høje IT-indsigt bliver du vores kunders vigtigste sparringspartner.
Vi sætter en ære i det gode samarbejde på tværs af lokationer og kompetencer – vi er én virksomhed, selvom vi sidder forskellige steder i landet og har forskellige kompetenceområder. Hele vores kultur krydrer vi med en altid veludrustet teknologisk værktøjskasse samt muligheden for at udvikle dig og din mulighed for at være med til at udvikle andre.
Og så er vi fordelt på lokationer i både Roskilde, Ballerup, Kolding, Herning, Aarhus og Aalborg – og vi har brug for dig, uanset hvor du er i Danmark.
Er du endnu en af vores nye yndlingsmedarbejdere?Chancerne er gode, hvis du har nogle af nedenstående evner:
- Flere års erfaring inden for udvikling i Dynamics 365 Business Central C/AL og AL
- Du er teknisk og analytisk stærk, og kreativitet, kvalitet og ansvar er nøgleord i din hverdag
- Du arbejder selvstændigt og er god til at “møde” vores kunder i alle situationer – vi lever efter, at ”livet er for kort til korte relationer” – og det skal vores kunder kunne mærke
- Du kan kombinere forretningsmæssige behov og systemmæssig formåen ved hjælp af kreativitet og din tekniske viden – det skaber tryghed hos dine kunder og dine kollegaer
- Du har en solid teknisk værktøjskasse
- Du tager ejerskab for opgaver og ser muligheder. Det skal dine kunder og kollegaer kunne mærke – livet er nemlig for kort til ligegyldighed!
- Vi værner om vores kunder, vores virksomhed og hinanden i det daglige, så du skal være en holdspiller. ”Vi” betyder mere end ”mig og dig” i din dagligdag – og når du læser dét, så ved du godt, hvad det betyder.
Vi er C2IT A/S, og vi er et Microsoft og Power Applikations-hus. Kernen i vores arbejde er at levere IT-projekter til tiden, i aftalt kvalitet, til aftalt pris. Vi er kendte for vores smidighed og samarbejdsvilje og ikke mindst for vores solide kompetencer.
C2IT er også en del af en større familie: KOLLAB. Her er vi ca. 150 medarbejdere fordelt på kontorer i Ballerup, København, Kolding, Herning, Aalborg og Aarhus – dette under navnene IT-kartellet, People IT, /et al., C2IT A/S, C2IT Greenhouse og C2IT Digital.
Interesseret?
Lyder det som noget for dig? Så vil vi glæde os til at høre fra dig! Kontakt Søs Syberg Verhoef, Sourcing Specialist, på [email protected] eller telefon +45 25 55 59 03.
Se flere job i Roskilde, Region Sjælland