Bladredaktør

Astma-Allergi Danmark


Dato: for 4 uger siden
By: Roskilde, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid
Erfaren bladredaktør og journalist til ambitiøs patientforening


Astma-Allergi Danmark søger en erfaren og struktureret bladredaktør med skarpe skrivekundskaber, gode samarbejdsevner og stærk visuel begavelse.


Astma-Allergi Danmark er en patientforening og et interessefællesskab, som formidler viden og varetager indsatser, der forbedrer livet for landets 1,5 danskere med astma og allergi. Foreningens arbejde bygger på strategisk medlemskommunikation og politisk interessevaretagelse i pressen, på sociale medier, gennem landsdækkende kampagner og i foreningens medlemsblad, ’Astma+Allergi’.


Astma+Allergi udkommer 4 gange om året og bliver læst af tusindvis af danskere i hele landet. Bladet henvender sig til medlemmer, der ønsker en bedre forståelse af og hjælp til livet med astma og allergi. Det sker gennem inspirerende og aktuelle artikler med vedkommende fortællinger og cases fra det virkelige liv. Bladet giver samtidig indblik i foreningens arbejde for at fremme politiske mærkesager, forskning og forbrugersikkerhed gennem allergimærket Asthma Allergy Nordic.


Om dig

Vi leder efter en erfaren, kreativ og struktureret journalist og bladredaktør for Astma+Allergi, der kan varetage hele produktionsprocessen fra idé til færdigt produkt. Det er afgørende, at du har erfaring med at være redaktør eller ansvarlig for indhold i et magasin eller andet skriftligt medie.


Arbejdet indebærer udformning af artikler, opsøgende kontakt til kilder, interview, layout, håndtering af grafiker, trykkeri, annoncebureau og distribution m.m. Du skal også være i stand til at oversætte kompleks viden til infografik og sikre et visuelt udtryk, der flugter med foreningens designprofil.

Du kommer også til sideløbende at indgå i et proaktivt presseteam, der udvikler og distribuerer artikler til en lang række medier.


Foreningen bygger på stærk evidensbaseret faglighed, så det er vigtigt, at du er i stand til og finder det spændende at oversætte både forskning og fagteknisk viden til forståelige, interessante og brugbare artikler. Det sker i tæt samarbejde med biologer, toksikologer og andre sundhedsfaglige profiler.

Du skal have en uddannelse som journalist (Cand.comm.).


En god og spændende arbejdsplads

Du bliver en del af et velfungerende og dygtigt team med forskellige kommunikationsfaglige profiler. Bladet fungerer som en central og integreret del af det daglige arbejde og artiklerne udkommer på alle foreningens platforme. Du kommer derfor også til at arbejde tæt sammen med journalister, digitale specialister og kommunikatører.


Vi er en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og arbejder tæt sammen for at nå vores fælles mål. Vi lægger vægt på et støttende og respektfuldt miljø, hvor alle bidrager til teamets succes. Hos os får du mulighed for personlig og faglig udvikling, samtidig med at du bliver en del af et positivt og engageret team.


Hvis det lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at ansøge med CV og motiveret ansøgning.


Ansøgningsfristen er den 16. april, kl. 24, og vi afholder samtaler i uge 17 og 18. Samtalerne kan indebære et testforløb.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Send et CV