Vaccinatør til vores klinik i Næstved - #392596

Vaccination UK Ltd.


Dato: for 1 uge siden
By: Næstved, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid
Er du sygeplejerske eller medicinstuderende og sætter du en ære i at give dine patienter en god oplevelse? Så er det måske dig vi mangler til at rådgive og vaccinere i vores klinik i Næstved!

Danske Lægers Vaccinations Service A/S har travlt, og derfor søger vi en vaccinatør til timelønnet arbejde i vores klinik i Næstved.

Du kommer til at have en varieret hverdag, hvor du både rådgiver og vaccinerer kunder i forbindelse med udlandsrejser samt diverse andre vacciner, fx TBE, influenzavacciner og børnevacciner.

Vi har som udgangspunkt brug for din indsats én dag om ugen (4-8 timer), men send os gerne en ansøgning hvis du har andre ønsker. Skriv i dette tilfælde et par linjer om de dage/timer, hvor du har mulighed for at arbejde.

Vi søger dig, der

  • er uddannet sygeplejerske eller er medicinstuderende (fra 8. semester)
  • har erfaring med rådgivning og at vaccinere eller har lyst til at tilegne sig dette
  • har erfaring med akutbehandling
  • er imødekommende og serviceminded
  • ønsker at tilegne dig ny viden, samt at anvende denne
  • er fortrolig med brug af IT
  • er fleksibel og gerne hjælper til ved sygdom, ferie mv.

Vi tilbyder

  • grundig oplæring i at vaccinere og den tilhørende rådgivning samt akutbehandling.
  • mulighed for at tilegne dig praktisk erfaring med rådgivning og vaccinationer
  • sygeplejersker: 225 kr./time – medicinstuderende: 180 kr./time
  • tillæg aften samt lørdag 50 kr./time
  • tillæg søndag 100 kr./time

Hvem er vi

Danske Lægers Vaccinations Service blev etableret i 1998 med det erklærede mål at forbygge sygdom gennem større udbredelse af vaccinationer.

I dag er selskabet Danmarks største udbyder af vaccinationer. Vi er ca. 250 læger og sygeplejersker der forestår vaccinationerne.

I samarbejde med kommuner, patientforeninger og virksomheder har Danske Lægers Vaccinations Service indtil videre:

  • Planlagt og gennemført mere end 20.000 vaccinationsarrangementer mod influenza.
  • Vaccineret mere end 3 mio. danske borgere.
  • Vaccineret mere end 50.000 immobile borgere i deres eget hjem.
  • Desuden servicerer vi årligt ca. 1.200 danske virksomheder, som tilbyder deres ansatte en forebyggende vaccination mod influenza.

Gennem vores landsdækkende netværk af klinikker tilbyder Danske Lægers Vaccinations Service også vaccination i forbindelse med rejse til udlandet. Vi vaccinerer årligt mere end 40.000 personer i forbindelse med rejsevaccination.

Mere end 40 af Danmarks største rejsebureauer samarbejder aktivt med Danske Lægers Vaccination Service, for at sikre at alle rejsende er ordentligt beskyttet og vaccineret inden de begiver sig ud i verden.

I 2007 etablerede vi os også i England, under navnet European Vaccination Group UK Ltd. I England servicerer vi offentlige og private virksomheder, ligesom vi i samarbejde med National Health Service (NHS) gennemfører en række vaccinationsarrangementer på skoler i flere kommuner. Desuden driver selskabet også en række klinikker hvor der blandt andet tilbydes rejsevaccination.

Danske Lægers Vaccinations Service er en del af European LifeCare Group A/S.

Spørgsmål til jobbet sendes til: [email protected]

Vil du gerne søge jobbet, så send et par linjer om hvorfor du gerne vil være vaccinatør hos os samt dit CV via "ansøg her" knappen (vi modtager ikke ansøgninger via e-mail).

Lignende job

Delikatesseelev - Næstved

Salling Group, Næstved, Region Sjælland
for 4 dage siden
DelikatesseelevHar du viljen til at blive den dygtigste gourmetslagter med speciale i delikatesse?Råvarer og lækre delikatesser er noget de fleste kunder forbinder vores varehuse med – og det er en madoplevelse og et kvalitetsstempel, vi er meget stolte af. Derfor får du, som gourmetslagter med speciale i delikatesse, en vigtig rolle i dit arbejde med at tilberede råvarer og lækre...

Is- & Grillhuset ved Borgnakkeskoven søger sæsonmedarbejdere

MU Security, Næstved, Region Sjælland
for 5 dage siden
Arbejdsopgaver:-Kundebetjening i både Grill og ishus.-Tilberedning af grillmad-Servicering af kunder og kassebetjening.-Forberedelse af råvarer, herunder snitning, hakning osv.-Lettere rengøring og vedligeholdelse.Kvalifikationer:-Minimum engelskkundskaber til tale og forståelse.-Villighed til at lære, motivation og ærlighed.-Præsentabel fremtoning, mødestabilitet og serviceminded holdning.-Evne til at stå og gå i længere perioder.-Erfaring med at arbejde i travle miljøer.-Mulighed for at arbejde minimum 4-5 timer pr. fremmødedag.-Gerne erfaring...

Vi søger en Business Financial Controller - Har du sans for økonomi og regnskab? Så læs mere her

Næstved Bedemandsforretning, Næstved, Region Sjælland
for 2 uger siden
Motiveres du af et meningsfuldt arbejde, hvor kvalitet i arbejdet, er i højsædet? Lægger du stor vægt på, at de efterladte får en værdig og smuk afsked – og det er dit arbejde, som gør forskellen? Længes du efter et job, hvor du sætter et positivt aftryk på menneskers farvel til deres kære?Så har vi måske jobbet til dig. Mithiof...