Social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent som "springer aftenvagt" søges til Plejecenteret Søkilden, Ærø – Genopslag - #392387

Ærø Kommune - Ældre- og sundhedsområdet


Dato: for 1 uge siden
By: Ærøskøbing, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid

Plejecentret Søkilden søger pr. 1. juli 2024 eller snarest muligt en social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent i aftenvagt, 21 timer pr. uge. Der vil som udgangspunkt være weekendvagter hver anden weekend.

Om Søkilden
Søkilden er et ordinært plejecenter med specialenheder, hvor der blandt andet er beboere med demens og andre neurologiske udfordringer. Samlet er der 32 lejligheder på plejecentret, der ligger tæt på strand og havn med smukt udsigt til ø-havet.

Aktiviteter er en naturlig del af hverdagen, og opstår spontant og helt afhængigt af beboerens lyst og ressourcer. Hvis du vil være med til at skabe rammerne for et værdigt ældreliv for beboere med mange forskellige behov, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi kan tilbyde
På Søkilden er der ansat social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere med forskelligt erfaringsniveau. Der er fokus på sparring og vidensdeling i gruppen, og der arbejdes aktivt med tværfaglighed for derved at opnå den bedste behandling, pleje og omsorg for Søkildens beboere.

Søkilden er en arbejdsplads med fokus på livslang læring, og der er løbende mulighed for kompetenceudvikling. Vi deltager også ofte i nationale udviklingsprojekter.

Vi søger kollegaer som har:  

  • Fagligt engagement  
  • Beboeren i centrum 
  • En rehabiliterende tilgang 
  • Evner at arbejde målrettet, selvstændigt og har overblik 
  • Humoristisk sans 

Du kan læse meget mere om Ældre- og Sundhedsområdet i Ærø Kommune og om Søkilden på: www.aeroekommune.dk 

Ansøgningsfrist 21. maj 2024 kl. 12.00.  

Ansættelsessamtaler afholdes 25. maj 2024

Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte: Daglig leder Lissi Anneberg på tlf. nr. 63525521 eller mail [email protected]

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst efter regler om ny løn. Der skal medsendes autorisationsbevis i ansøgningen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b9b3bfa0)

Lignende job

Social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent søges til dagvagt på Plejecenteret Søkilden, Ærø – Genopslag

Ærø Kommune - Ældre- og sundhedsområdet, Ærøskøbing, Region Syddanmark
for 1 uge siden
Plejecentret Søkilden søger pr. 1. juli 2024 eller snart muligt 2 social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent i dagvagt, 37 timer pr. uge eller det timetal som ønskes. Der vil som udgangspunkt være 4 weekendvagter fordelt over 10 uger. Om Søkilden Søkilden er et ordinært plejecenter med specialenheder, hvor der blandt andet er beboere med demens og andre neurologiske udfordringer....

Børn- og ungerådgivere til børn og ungeafdelingen

Ærø Kommune - Børn og unge området, Ærøskøbing, Region Syddanmark
for 2 uger siden
Børn- og ungeafdelingen søger to børn- og ungerådgivere. Den ene på 37 timer til ansættelse 1. juni og den anden på 32 timer til ansættelse 1. august. De to nye børn- og ungerådgivere vil indgå i team med de tre øvrige børn- og ungerådgivere på området. De fem udgør, sammen med en familiekonsulent, en SSP-medarbejder og en administrativ medarbejder, børn-...

De Gamles Hjem i Rise, Ærø Kommune, søger social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til fast nattevagt

Ærø Kommune - Ældre- og sundhedsområdet, Ærøskøbing, Region Syddanmark
for 2 uger siden
Stillingen er på 28 timer ugentligt, hvor du arbejder 7 dage og har 7 dage fri. Vi er et lille plejehjem smukt beliggende i Rise med udsigt over Østersøen, vi har 15 stuer fordelt på 2 afdelinger.   Vi er et plejehjem i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med kvalitet og forbedring, for at sikre at vores beboer får den...