El-teknisk profil med interesse for højspændingsteknologi - #392292

Energinet


Dato: for 1 uge siden
By: Fredericia, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
El-teknisk profil med interesse for højspændingsteknologi

Vil du arbejde med højspændingsteknologi på et fagligt højt niveau? Og søger du ansvar for egne opgaver og erfarne kolleger, der venter med sparring og videndeling?

Så er der mulighed for en spændende stilling, både til dig som gerne vil have en seniorrolle med ansvar fra dag 1, eller til dig som har få års erfaring og gerne vil tillære dig mere viden i et godt fagmiljø.

Velkommen til Stationer

På kontoret enten i Ballerup eller Fredericia bliver du del af afdelingen Stationer, hvor du

vil indgå i et team på 18 kolleger. Sammen med dem skal du være med til sikre op- og ombygningen af vores højspændingsstationer, som er et vigtigt bindeled i den grønne

omstilling af elnettet.

Du kommer til at arbejde med komplekse tekniske udfordringer og bidrager direkte til at sikre de rigtige tekniske løsninger for Energinet og det danske samfund. Du bliver en del af et projekt-

orienteret miljø med gode muligheder for sparring med dygtige kolleger i vores fagmiljøer og i vores store gruppe af internationale interessenter.

Det vil også være muligt, at du skal lede mindre grupper af kolleger i projekterne. Som el-teknisk ingeniør deltager du i projekter fra start til slut, og du får ansvaret for egne opgaver i projekterne.

Dine opgaveområder indeholder blandt andet at:

  • være med til at udvikle og modne tekniske løsninger
  • udfærdige tekniske specifikationer
  • være teknisk ansvarlig for højspændingsanlæggene i de enkelte projekter
  • skrive udbudsmateriale
  • deltage i forhandlinger
  • gennemføre, teste, overdrage og afslutte projekterne
  • styre og sikre tekniske leverancer fra samarbejdspartnere


Du er desuden med til at opbygge vores standarder for, hvordan vi specificerer vores hovedkomponenter til brug på højspændingsstationerne. Du får en bred kontaktflade med interne og eksterne aktører – både nationalt og internationalt.

”Som senioringeniør eller ingeniør får du mulighed for at sætte din erfaring i spil, og vi tilpasser projekterne til dit erfaringsniveau. Du bliver en del af et godt team, hvor der er en høj faglighed, plads til sparring og nysger-righed på nye tiltag” , siger Christian Hauge Svendsen, afdelingsleder for Stationer.

Ingeniør eller elinstallatør med solid el-teknisk erfaring

Du er uddannet stærkstrømsingeniør eller har en baggrund med solid el-teknisk erfaring, fx fra din uddannelse som elinstallatør. Derudover har du et teoretisk kendskab inden for teknologi eller viden om opbygning af højspændingsstationer.

Som person er du ikke bange for at kaste dig ud i analytiske opgaver samt identificere og håndtere komplekse problemstillinger og udtænke løsninger, der kan udfordre vanetænkning.

Det falder dig naturligt at bruge den store regnemaskine, åbne fagbogen og følge med i den nyeste viden for at finde de rigtige tekniske løsninger i alle faser af vores projekter. Du trives med samarbejde på tværs af forskellige fagligheder, og din ansvarsbevidste og strukturerede tilgang gør dig til en dygtig kollega, som forstår vigtigheden af gode relationer.

Da der vil være kørsel til vores anlæg, er det nødvendigt, at du har kørekort til personbil.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 3. juni 2024. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 7. juni 2024, hvor vi holder 1. samtale, og 13. juni 2024, hvor vi holder 2. samtale, begge i Fredericia.

Er du nysgerrig efter at vide mere om din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet?

Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder Christian Hauge Svendsen på tlf. +45 6148 9917.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele , der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.

Lignende job

Elektriker søges til alt almen elarbejde på Ringe statsfængsel

Viktech P/S - Fredericia, Fredericia, Region Syddanmark
for 4 dage siden
Vi søger en elektriker som kan arbejde selvstændig og kan læse og forstå tegninger. Der skal laves, føringsveje, tilslutninger, lys installation, pds, 230V/400V udtag. Opstart gerne 6. maj eller 13 maj. Kvalifikationer: Du er uddannet elektriker Er selvstændig og praktisk orienteret Du er god til at læse tegninger Du taler dansk Er struktureret i dit arbejde Er mødestabil

HR Advisor

Lely, Fredericia, Region Syddanmark
for 1 uge siden
What is your role?Will you become the local Human Resources hero? Do you have broad HR knowledge, and can you offer professional Human Resource support to local management and organize, pick up and further professionalize various HR tasks and processes? Then we will roll out the red carpet for you!.Lely is growing fast and expanding internationally. Our regional offices, which...

Erfaren regnskabsmedarbejder

JB Bogføring & Skat v/Johnny Borgvardt, Fredericia, Region Syddanmark
for 1 uge siden
Vi har travlt og søger derfor en dygtig medarbejder som kan bestride en stilling, hvor kunden og det udførte arbejde er i centrum.  Der er tale om et selvstændigt job der i starten vil ligge på 20 timer pr. uge. Efter gensidig aftale kan timeantallet øges. Alle timer foregår på kontoret i Fredericia. Din dagligdag vil blandt andet bestå af...