Klinisk udviklingssygeplejerske til Neurologisk Sengeafsnit - #391820

Region Sjælland


Dato: for 1 uge siden
By: Sorø, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid

Vil du være med til at udvikle, forbedre og styrke den neurologiske sygepleje … så har vi lige stillingen til dig her på Afsnit for hjerne- og nervesygdomme i Slagelse

Som udviklingssygeplejerske få du mulighed for at sætte præg på, hvordan neurologisk afsnit skal arbejde med sygepleje, kvalitet og udvikling.

Du vil, som ny udviklingssygeplejerske, arbejde tæt sammen med afsnittets anden udviklingssygeplejerske. I fællesskab skal I løfte introduktion af nye medarbejdere, løbende undervise, kompetenceudvikle medarbejderne og forestå forbedrings- og udviklingstiltag i neurosygeplejen i afsnittet. Du vil her have mulighed for at præge den sygeplejefaglige kultur og den standard, som afsnittet skal stå for.

Vi arbejder med struktureret introduktionsprogram og kompetencekort til generelle og neurologiske kompetencer. Vi er ved at udvikle et struktureret tværfagligt introduktionsprogram til alle nyansatte i neurologisk afdeling på Slagelse og Næstved Sygehuse. Som udviklingssygeplejerske vil du være en del af det tværfaglige undervisningsteam og du vil få muligheden for at præge indhold, form og struktur med dine ideer.

Som udviklingssygeplejerske bliver du en del af regionens skills station koncept. Du vil få mulighed for at blive træner på en skills station eller få opgaver af mere administrative karakter ved for eksempel planlægning, evaluering, bygning af nye stationer mm.

Som udviklingssygeplejerske hos os, vil du blive en del af vores netværk for udviklingssygeplejersker i medicinsk blok. Et højt specialiseret team, hvor du har mulighed for sparring, udvikling og inspiration til opgaveløsningen i hverdagen. Vi arbejder målrettet med udvikling og forskning i sygeplejen og der vil også være mulighed for at deltage i relevante konferencer inden for kvalitet og udvikling både i Danmark og i udlandet.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.

  • Facilitering af afdelingens mødeforum for kvalitet og udvikling
  • Opdatere, vedligeholde, udarbejde og implementere instrukser i D4., læringsmateriale og introduktionsmateriale
  • Arbejde med forbedringsprojekter ud fra forbedringsmodellen
  • Være faglig sparringspartner for afdelingsledelsen/afsnitsledelsen, kvalitetskoordinator, diverse netværk i forhold til udviklings- og kvalitetsarbejde
  • Implementere, fastholde og monitorere kvalitets-, udviklings- og forbedringstiltag
  • Inddrage patienttilfredshedsundersøgelser (LUP) og utilsigtet hændelser (UTH) i forbedringstiltagene for at sikre det optimale patientforløb
  • Introducere, undervise og kompetenceudvikle personalet
  • Bedsite undervisning af personale

Du er den

  • Der har minimum to års klinisk erfaring
  • Erfaring med det neurologiske speciale er en forudsætning
  • Der har en relevant uddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau
  • Der har erfaring med projekt- og udviklingsarbejde
  • Der har gode relationelle og kommunikative egenskaber, er i stand til at arbejde målrettet og brænder for forandrings-, vejlednings- og udviklingsprocesser
  • Der går til udfordringer med en positiv indstilling, er problemløsende og reflekterende og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Der er igangsætteren, der selvstændigt initierer, koordinerer og understøtter udviklingstiltag og forandringsprocesser relateret til klinisk praksis
  • Der kan anvende evidensbaseret viden og ajourføre sig i ny viden.

I introduktionsperioden vil du i de første 14 dage deltage i en fælles introduktion på sygehuset og introduktion til det medicinske område og vi vil på afdelingen introducere dig til specialet og arbejdsgangene. Hvis vi vurderer, at der er behov for det, så aftaler vi studiedage ude af huset for dig i andre neurologiske specialer. Du vil få tilknyttet en udviklingssygeplejerske som mentor.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er kliniknær. Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse og opgavebeskrivelse. Der vil være tid fordelt til klinisk arbejde og tid dedikeret til udviklingsarbejde. Der er mulighed for arbejdstelefon og bærbar PC. Vores samarbejde starter hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.

Kom forbi
Er du blevet nysgerrig på vores stilling, så tag endelig kontakt og kom meget gerne forbi. Vi vil gerne invitere til en kop kaffe, så du kan høre mere om os – og vi om dig. Ring til oversygeplejerske Tanja Østergaard Gram på tlf. 93 57 00 80, så finder vi et tidspunkt.

Ansøgningsfrist 05.05.24

Samtaler: afholdes løbende indtil ansøgningsfrist

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Lignende job

Magdalene Havens vuggestue søger 3 pædagoger

Sorø Kommune, Sorø, Region Sjælland
for 10 timer siden
Trives du i arbejdet med 0-3-årige børn? Vil du være en del af et fantastisk dagtilbud? Har du mod på at indgå i et team som stuepædagog i tæt samarbejde med dine kollegaer? Og kan du måske se dig selv være sprog- eller motorikansvarlig for vuggestuen eller praktikansvarlig for Magdalene Havens pædagogstuderende?                                                            Så kan du blive en del af: en integreret institution...

Vi søger obstetriske overlæger og afdelingslæger til Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital

Region Sjælland, Sorø, Region Sjælland
for 13 timer siden
Vi søger obstetriske overlæger og afdelingslæger til Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Har du flair for og interesse for obstetrik? Er du erfaren speciallæge i obstetrik, eller vil du gerne uddanne dig inden for subspecialet? Drømmer du om et bæredygtigt arbejdsliv, hjælpsomme kolleger og et lærende miljø, så søg job på Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Sjællands Universitetshospital (SUH). Du kan nu blive...

Erfarne sygeplejesker til Region Sjællands lægevagt, Det nære Sundhedsvæsen

Region Sjælland, Sorø, Region Sjælland
for 4 dage siden
Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne? Vil du være med til at sikre borgerne den bedste behandling i Region Sjællands lægevagt i et sygeplejefagligt, anderledes og spændende job? Så er du måske en af vores nye sygeplejersker i lægevagten i Region Sjælland. Velkommen til dit team Vi har...