Bofællesskab Vest - Frederikshavn søger sosu´er og pædagogisk personale - #391812

Frederikshavn Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: Frederikshavn, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Drømmer du om et ansvarsfuldt og udfordrende job, hvor du er en vigtig medspiller, til at præge både fagligheden og et godt arbejdsmiljø, så er det dig vi mangler på holdet!

Har du erfaring i at arbejde med borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne? Er du interesseret i at arbejde tværfagligt?

Bofællesskab Vest - Frederikshavn søger sosu´er og pædagogisk personale til disse stillinger:

Stilling 1: Weekendarbejde 7 timer ugentligt. 

Stilling 2: Kombineret weekend og morgenvagt 10 timer ugentligt i flexjob.  

Stilling 3: Morgenvagt 10 timer ugentligt fra kl. 7-9 i flexjob.

Bofællesskab Vest er et botilbud under Center for Handicap og Psykiatri i Frederikshavn Kommune og har adresse på Odinsvej 169-177 og Toftegårdsvej 50.

Vi er et botilbud for voksne borgere over 18 år med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, der som udgangspunkt har et højt støttebehov - enten i form af kompenserende eller aktiverende støtte. 

Den kompenserende støtte kan bestå af hjælp til toiletbesøg/personlig hygiejne, forflytninger, medicin mm. 

Den aktiverende støtte består af f.eks. støtte til ADL - Almindelig Daglig Livsførelse – herunder støtte til praktiske opgaver i hjemmet, støtte i sociale sammenhænge, konfliktnedtrapning og støtte borgerne med at finde konstruktive mestringsstrategier mm. 

Som ansat i Center for Handicap og Psykiatri kommer du til at arbejde målrettet ud fra et formuleret arbejdsgrundlag og kerneopgaven ”Vi styrker og udvikler”, samt med den bestilling vi får fra myndighed. Nøgleordene er samarbejde og faglig sparring omkring teamet som helhed, samt en åben dialog og løsningsorienteret tilgang til opgaverne. 

Fælles for alle stillinger er, at du bliver en del af en spændende arbejdsplads med høj faglighed og nærværende ledelse.

Du bliver ansat til hele bofællesskabet, men du tilknyttes et primært hus. Den første tid vil vi prioritere, at du får skabt relationer til borgerne og pårørende, samt kendskab til organisationen og dets opbygning. 

Derfor søger vi dig der har følgende faglige kompetencer:

  • Har en anerkendende og inkluderende tilgang
  • Kan strukturere en meningsfuld hverdag for borgerne, med blandt andet kendskab til metoder som visualisering og NUZO
  • Er vant til daglig dokumentation i CURA og med interesse i at skabe faglig rød tråd mellem systemet og praksis
  • Har gode skriftlige egenskaber og god til IT
  • Kan arbejde didaktisk med borgernes mål
  • Har kendskab til og arbejder ud fra serviceloven og sundhedsloven

Vi søger samtidig dig der har følgende personlige kompetencer: 

  • Er empatisk og tydelig i kontakten til borgerne 
  • Har en høj selvindsigt, samt humoristisk sans
  • Kan bevare ro og overblik, når tingene tilspidses
  • Er faglig nysgerrig og opsøgende, samt kan reflektere over egen såvel som andres praksis
  • Har gode samarbejdsevner – både når det gælder borgere, pårørende og kollegaer
  • Kan arbejde alene, da vi ofte er alene på vagt i hvert hus
  • Har praktisk sans, kan lave mad og strukturere borgernes deltagelse i dette ud fra deres funktionsniveau
  • Har kørekort

Vi arbejder hver anden weekend samt på helligedage. 

Bliver du nysgerrig på stillingsopslaget, så hold dig ikke tilbage med at tage kontakt for at få yderligere oplysninger:

Leder Susanne Talbot på tlf.: 23604294

Ansøgningsfrist er d. 10. maj 2024

Vi inviterer til jobsamtale i uge 20 2024 og bliver det dig vi vælger som ny kollega, vil vi indhente straffeattest og reference.

Stillingerne er med tiltrædelse snarest derefter, eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

Lignende job

Maskinfaglært marinekonstabel til søværnets minerydningsenhed, MCM Danmark

Flådestation Frederikshavn, Frederikshavn, Region Nordjylland
for 13 timer siden
Er du konstabel med en maskinteknisk baggrund og har lyst til et attraktivt og meningsfuldt job på en imødekommende arbejdsplads, hvor der også er plads til familie - så er jobbet som maskingast ved MCM DNK noget for dig! Om osMCM DNK (Mine Counter Measures Danmark) er Søværnets minerydningsenhed, hjemhørende i Frederikshavn. Vores primære opgave er at være klar til...

Medarbejdere til afformning og udkørsel af betonelementer

thomas praefab Østervrå A/S, Frederikshavn, Region Nordjylland
for 4 dage siden
Medarbejdere til afformning og udkørsel af betonelementer thomas praefab Østervrå A/S søger medarbejdere til betonelementproduktion, hvor arbejdet vil omfatte afformning og udkørsel af betonelementer. Du vil komme til at indgå i et team, hvor du sammen med dine kollegaer afmonterer diverse formdele, og udkører de færdige betonelementer til lager ved brug af traverskran. Det er en fordel at du har...

Jord og Beton arbejder til Frederikshavn i Nordjylland

MARTIN PAPE ApS AUT. KLOAKMESTER & ENTREPRENØR, Frederikshavn, Region Nordjylland
for 2 uger siden
Martin Pape ApS Aut. Kloakmester og Entreprenør er beliggende i udkanten af Frederikshavn (Ravnshøj) Vi søger en ny medarbejder til vores lille team, vi er 3 kolleger som arbejder tæt sammen. Vi beskæftiger os med belægningsopgaver, kloakering, sokler/støbning af gulv, flamingo, rivenet, nedsivningsanlæg mv. Vi tilbyder: Fuldtidsstilling 37 timer Løn efter kvalifikationer, mulighed for sundhedssikring mv. Mulighed for firma bil...