Pædagog eller lærer med erfaring i autismespektrumforstyrrelser - #390246

Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse (Su


Dato: for 1 uge siden
By: Slagelse, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid
Pædagog eller lærer med erfaring i autismespektrumforstyrrelser til STU Slagelse
Stillingen er et barselsvikariat på 35 timer med mulighed for forlængelse på STU ved Enheden for Specialundervisning og Beskæftigelse, Slagelse kommune, med tiltrædelse 1. august 2024.

Du vil specifikt blive tilknyttet vores C-team, der har en målgruppe af elever med svær autisme og andre beslægtede diagnoser. Fælles for eleverne er, at de har brug for et skærmet tilbud, hvor hverdagen er struktureret og visuelt understøttet. Enkelte elever kan være udadreagerende.

For elever som har svært ved at indgå i undervisning med andre, vil undervisningen foregå i et skærmet lokale.

Vi har fokus på elevens helhedsorienterede vanskeligheder, ved bl.a. også at arbejde med elevernes individuelle sansemotoriske udvikling, som en fast del af tilbuddet. Vi tager afsæt i den enkelte unges sansemotoriske vanskeligheder, både i forhold til under- og/eller overreguleret sansebearbejdning.

C-teamets undervisning varetages af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Der er også tilknyttet en ergoterapeut i afdelingen.

Dit ansvarsområde og opgaver
  • tilrettelæggelse og udførelse af undervisning af elever på stamhold C
  • sansemotorisk træning og individuelle sansestimuli
  • faglig sparring med kollegaer i STU-afdelingen
  • vejledning af kollegaer i understøttelsen af at vedligeholde/udvikle elevens fysiske og sansemæssige behov
  • understøtter elevernes kognitive udviklingsforstyrrelser, ved at visualisere dagen ved brug af piktogrammer og Boardmaker
  • kontaktelever og afholdelse af uu-møder.

Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog eller lærer med erfaring i forhold til målgruppen
  • har erfaring med kommunikationsredskaber til nonverbale elever
  • har kendskab til tegn til tale og digitale kommunikationshjælpemidler
  • kan arbejde med mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser
  • kan arbejde i et tæt tværfagligt team
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • har erfaring i at udarbejde pædagogiske handleplaner
  • er omstillingsparat.

Personlige kompetencer
  • gode relationelle kompetencer til elever og kolleger
  • lyttende og åben i samarbejdsrelationer
  • er udviklings- og løsningsorienteret
  • kan arbejde selvstændigt og er helhedsorienteret
  • er god til at organisere og strukturere arbejdet.

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads, der præges af høj faglighed og et godt arbejdsmiljø
  • engagerede, ansvarsfulde og ambitiøse kollegaer
  • en organisation med fokus på udvikling af vores STU-tilbud.

Løn og ansættelse
Stillingen et barselsvikariat på 35 timer med lønindplacering efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. august.

Flere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • afdelingsleder Henrik Grum på telefon 51 56 36 90

Frist for ansøgning
Ansøgning og bilag skal fremsendes elektronisk og være Slagelse kommune i hænde senest
  • mandag den 3. juni kl. 8.00

Samtaler afholdes umiddelbart derefter. Der vil blive indhentet referencer samt straffe- og børneattest.

 

Lignende job

Vi søger flere kokke til

La Viva Slagelse ApS, Slagelse, Region Sjælland
for 5 timer siden
Vi søger 5-10 kokke til vores cafeer på forskellige lokalitter i landet. Vi har foskillige cafer under navnet Cafe La Viva, Cafe de flore og Ferdinands bøfhus Slagelse.  Det er en beitngelse at, du er faglært i form af relevant kokkeuddannelse, eller nogle års erfaring inden for gastronomi og restauration.  Du skal kunne arbejde selvstændigt og i teams uden problemer....

Backoffice supporter til indkøbsafdeling

KINGS & QUEENS APS, Slagelse, Region Sjælland
for 1 uge siden
Kings & Queens Headquarter søger backoffice supporter til vores indkøbsteam Har du interesse og evner inden for tal og statistikker ? Er du den nye talentfulde og talstærke indkøbssupporter som vi mangler på den administrative side? Så har vi Danmarks mest spændende stilling til dig, på en arbejdsplads med stærke værdier, et super sammenhold og en uformel omgangstone. Som en...

Varepakker til BilkaToGo - Slagelse

Salling Group, Slagelse, Region Sjælland
for 1 uge siden
Varepakker til BilkaToGoVil du være med på teamet bag Bilkas ToGo-platform, hvor vores kunder handler via internettet og henter deres varer i drive-in? Vi søger endnu en frisk kollega, der kan arbejde selvstændigt og struktureret.Jobbet Du skal pakke ordrer med varer til vores kunder, og det stiller krav til detalje- og kvalitetssans, så vi kan levere det bedste produkt og...