Videojournalist og visuel formidler søges til Udenrigsministeriet - #388318

Udenrigsministeriet


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Udenrigsministeriet søger globalt orienterede økonomispecialister til god tilskudsforvaltning Vi søger Økonomispecialister til Udenrigsministeriet. Drømmer du om en spændende karriere i en global organisation og er du interesseret i økonomistyring og tilskudsforvaltning. Så er det måske dig vi leder efter.

Udenrigsministeriet søger økonomispecialister med god talforståelse, erfaring med tilskudsforvaltning, veludviklet analytisk sans, indblik i god forvaltningspraksis og evnen til at arbejde i en politisk organisation. Vi forvalter et tilskudsbudget på godt 18 mia. kr. og skal løbende levere solide resultater i Danmark og internationalt i forhold til en bred vifte af udfordrende opgaver. Vi har samtidig stort fokus på at udføre og skabe løsninger, der gør en positiv forskel for vores koncern og bidrager til faglig udvikling af vores medarbejdere.

Se mere om ministeriet som arbejdsplads her.

Opgaver og ansvar

Som økonomispecialist i Udenrigsministeriet vil du varetage en bred og varieret opgaveportefølje relateret til tilskudsforvaltning og økonomistyring. Der lægges vægt på stor faglighed og selvstændighed i opgavevaretagelsen. Opgaverne består bl.a. af økonomistyring af udviklingssamarbejdet, herunder kvalitetssikring og gennemgang af tilskudsaftaler, regnskaber og budgetstyring. Hertil kommer rådgivning af kolleger både hjemme og på ambassaderne i forskellige emner relateret til bl.a. forvaltning og økonomistyring af udviklingsprojekter, håndtering af svindelsager, gennemførelse af tilsynsbesøg hos Udenrigsministeriets partnere, kompetenceudvikling af kolleger m.v.

Eksempler på økonomispecialist arbejdsområder i Udenrigsministeriet:

  • Forvaltning af Danmarks multilaterale bistand. Danmark giver årligt ca. 10 mia. kr. i bistand gennem multilaterale organisationer. Det nødvendiggør bl.a., at der er veletablerede retningslinjer og ensartet aftalegrundlag, som sikrer en forsvarlig forvaltning af midlerne.
  • Håndtering af sager om misbrug i udviklingsbistanden. Danmark har nul-tolerance over for korruption og arbejder systematisk med at håndtere al mistanke om misbrug og svindel af danske bistandsmidler med det formål at forbedre vores partneres forvaltningskapacitet og minimere tab af danske midler.
  • Struktureret og forsvarlig nedlukning af afsluttede bistandsengagementer i eksempelvis Tanzania, i tæt samarbejde med ambassaden og eksterne partnere.
  • Rapportering til OECD-DAC. Den årlige rapportering af den danske udviklingsbistand til OECD-DAC er baseret på nøje vurderinger af de enkelte initiativer baseret på OECD-DACs regler for, hvad der kan opgøres som udviklingsbistand.
Den endelige opgaveportefølje vil tilrettelægges på baggrund af Udenrigsministeriets konkrete behov og dine kompetencer.

Du vil som økonomispecialist have mulighed for at deltage i support-, tilsyns- og kapacitetsopbygningsbesøg i danske partnerlande. På sigt kan der være mulighed for udsendelse til udvalgte danske ambassader mhp. at forvalte og administrere Danmarks udviklingssamarbejde med det pågældende land. Dette vil dog være forbundet med forflyttelsespligt.

Hvem er du?

Du er cand.polit./oecon., cand.scient.pol., cand.merc.aud eller tilsvarende uddannelse, og har lyst til at arbejde med økonomistyring og tilskudsforvaltning i et stort departement med fokus på det danske udviklingssamarbejde. Derudover har du erfaring med økonomistyring og forvaltning i praksis evt. fra lignende stilling. Forståelse for dynamikkerne, kulturen og arbejdet i en politisk og global organisation vil være en fordel. Endelig har du et godt kendskab til og erfaring med brugen af forskellige it-værktøjer (MS Office, Excel etc).

Du vil få et stort selvstændigt ansvar, og vi forventer, at du ønsker at videreudvikle dine kompetencer inden for regnskab, forvaltning og økonomistyring.

Vi lægger særlig vægt på, at du har følgende faglige og personlige kompetencer:

Veludviklet analytisk sans, god forståelse for økonomi- og tilskudsforvaltning.

Er innovativ og har blik for nye og anderledes løsninger.

Er selvstændig, engageret og initiativrig med et stort gå-på mod og handleevne

Teamspiller med gode samarbejdsevner - på tværs af fagskel og kulturer.

Gode kommunikations- og formidlingsevner - mundtligt og skriftligt (på dansk, engelsk og gerne fransk).

Organisatorisk placering

Afhængig af kompetencematch kan du indplaceres i en række tilskudsadministrerende kontorer i Udenrigsministeriet, herunder kontoret for Finansiel Forvaltning og Rådgivning vedrørende Udviklingssamarbejdet, kontoret for Afrika, udviklingspolitik og finansiering, kontoret for Grønt Diplomati og Klima, kontoret for Europæisk Naboskab og sekretariatet for Myndighedssamarbejde.



Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil i udgangspunktet være som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. I særlige tilfælde kan der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Du vil på sigt få mulighed for at søge i Udenrigsministeriets interne stillingsopslag relateret til økonomistyringsstillingerne i Udenrigsministeriet, herunder som teamleder og chefkonsulent.

Du ansættes i udgangspunktet uden forflyttelsespligt, mens det vil være muligt at opnå forflyttelsespligt på sigt. Ved forflyttelsespligt forpligter du dig til igennem hele din karriere i ministeriet at skifte mellem tjeneste i Danmark og på udvalgte danske repræsentationer i udlandet, primært i udviklingslande. Der oppebæres et særligt tillæg herfor.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse

Snarest muligt efter sikkerhedsgodkendelsen.

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er søndag den 5. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler kort herefter. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte souschef i FRU Refika Hayta, e-mail [email protected], tlf. 33920576 og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Mette Brink, e-mail [email protected], tlf. 33920288.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.



Om os

Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

Lignende job

Bygningsstyrelsen søger juridisk teamleder til Udbud og Kontrakter i København

Bygningsstyrelsen, København, Region Hovedstaden
for 7 timer siden
Har du lyst til at arbejde med udbuds- og entrepriseret, og kan du motivere og udvikle et team af dygtige jurister på vores kontor i København? Så er du måske den teamleder, vi søger. Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed på universitets- og kontorområdet. Vi er inddelt i tre kerneforretninger: Byggeri, Udlejning og Facility Management. Til vores Center for Byggeri søger vi...

Business Development Representative (BDR)

The Hub, København, Region Hovedstaden
for 7 timer siden
Please only apply if you're an existing outbound focused SaaS BDR / SDR wanting to move up the ranks + make more Minimum 1 year full time BDR / SDR experience is a must-have to apply.Job Title: Business Development Representative (BDR)Experience: Minimum +1 years experience in outbound BDR / SDR roleCompany: FullviewLocation: Copenhagen OfficeAbout FullviewFullview is a rapidly growing venture-backed...

Økonomiassistenter til PET’s Regnskabssektion

Politiets Efterretningstjeneste, København, Region Hovedstaden
for 9 timer siden
Søborg, Politiets Efterretningstjeneste Brænder du for regnskab og administration? Har du lyst til at yde en ekstra service og være en del af et team hvor udvikling med sikker drift er i højsædet? Så er du måske en af vores nye kollegaer i Center for Kapacitetsstyring i Politiets Efterretningstjeneste.Vi tilbyder dig en rolle som økonomiassistent i en sektion, hvor du bidrager...