Næstkommanderende til KNUD RASMUSSEN-klassen - #388310

Forsvaret


Dato: for 1 uge siden
By: Frederikshavn, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid

Kunne du tænke dig et udfordrende job som næstkommanderende på et inspektionsfartøj, hvor du udvikler dine ledelsesmæssige kompetencer samtidig med, at du vedligeholder og udvikler dine navigatoriske og sømandskabsmæssige færdigheder i et af verdens mest udfordrende miljøer?
Så er du måske vores nye næstkommanderende.

Om os

KNUD-klassen opererer hovedsageligt i Arktisk Kommandos operationsområde, der omfatter farvandene ved Grønland, Færøerne og Island, men enhederne er også designet til og vil kunne indsættes i operationer andre steder i verden. I vinterperioden opererer inspektionsfartøjerne typisk i det sydvestlige Grønland og i sommerperioden forskydes enhederne ofte nordpå til Thule-området eller til Grønlands Østkyst og af og til afløsning af inspektionsskibe ved Færøerne.

Enhederne opererer i et arktisk miljø, der stiller store krav til skib og besætning med de udfordringer som farvandets beskaffenhed stiller i form af vejr og geografi. I Division 19 er vi ambitiøse omkring opgaveløsningen og sætter en ære i altid at være professionelle. Det betyder, at vi aktivt søger at udfordre og udvikle os selv og vores enheders formåen. Den sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis vil sammen med udviklingen af Søværnet og Forsvarets generelle udvikling også påvirke KNUD-KL. Der ligger derfor flere spændende udfordringer forude. Opgaverne er varierede og omfatter bl.a. suverænitetshævdelse, støtte til det grønlandske samfund herunder fiskeriinspektion og isbrydningsassistance, redningsoperationer, søopmåling samt støtte til forskere.

Livet om bord i et inspektionsfartøj er meget forskelligt fra livet om bord i en enhed med en større besætning. Besætningerne i KNUD RASMUSSEN-klassen udgøres af meget erfarne og fagligt kompetente personer, som du skal være i stand til at lede selvstændigt gennem din personlige autoritet, samtidig med at dine menneskelige egenskaber skal kunne rumme en besætning, som er sammensat af meget forskellige medarbejdere.

Om stillingen

Som næstkommanderende er du chefens stedfortræder og fungerer endvidere som forvaltningsofficer, operationsofficer og vagtchef. Derudover er næstkommanderende ansvarlig for skibet hospital, Flight Deck Officer under operationer med helikopter, våbenofficer og sikkerhedsofficer.

Som næstkommanderende kommer du til at have en helt central rolle i driften og udviklingen af både skib og besætning.

Sejladsmønsteret er som udgangspunkt to måneder ude og to måneder hjemme. Besætningen skifter dråbevis, så du vil gøre tjeneste med medarbejdere fra de to besætninger, der er tilknyttet enheden. Udskiftningsdatoerne for kommende år bliver fastlagt midt på året, og din sejlplan udarbejdes i samarbejde med skibets anden næstkommanderende. Det betyder, at du selv har indflydelse på sejladsmønstret, og at du ved, hvornår du skal sejle op til et helt år ud i fremtiden.

Om dig

Du er kaptajnløjtnant, taktisk officer i Søværnet. Det er endvidere et krav, at du har gennemført Taktisk Officerskursus samt i øvrigt bestrider solide navigations og sømandskabsmæssige kundskaber.
Er du erfaren premierløjtnant, har du mulighed for at søge stillingen på uddannelsesaftale. Du har solide navigations- og sømandskabsmæssige kundskaber og gerne sejladserfaring fra Nordatlanten samt kendskab til indenskærssejlads på f.eks. Grønlands vestkyst. Det falder dig naturligt at agere som chefens stedfortræder, og du har ambitioner om MMS og chefvirke i Division 19 på sigt.

Du er i stand til at arbejde selvstændig, og du har gode ledelsesmæssige kompetencer i forhold til en mindre organisation, hvor alle udfylder nøglefunktioner om bord. Det er vigtigt, at du er motiveret og i stand til at arbejde i et miljø, hvor hele besætningen skal få hverdagen til at fungere langt væk fra familien i længere perioder.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med de fravigelse og tilføjelser, der fremgår af protokollat af 19. maj 2014 om officerer, beredskabsofficerer, auditørfuldmægtige, elever på grundlæggende officersuddannelse, elever på sprog- og reserveofficersuddannelserne samt officersaspiranter ved Beredskabsstyrelsen.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret inden for hovedfunktionsniveauet (sekondløjtnant til og med major/orlogskaptajn), kan du vælge at bibeholde denne ansættelsesform. Du vil da fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarets Personeltjeneste (nu Forsvarsministeriets Personalestyrelse) og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Fast tjenestested vil være Frederikshavn.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, seksualitet, politisk overbevisning, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til divisionschefen, Chef for LAUGE KOCH, OK Per Skov på tlf. 4130 9892, eller e-mail: [email protected]. Alternativt kan kontaktes: Chef for 1. Eskadres bemandingssektion, KL Camilla Juncker, tlf. 4130 9704, e-mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er den 5. maj 2024 og ansættelsessamtaler vil blive afholdt umiddelbart derefter. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.

Stillingen er til besættelse fra 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende operationer.

OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

GENEREL INFORMATION


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Indrykningsdato 19.04.2024

Lignende job

Rengøringsmedhjælper søges til Aalbæk Badehotel

AALBÆK BADEHOTEL A/S, Frederikshavn, Region Nordjylland
for 3 dage siden
Vi søger personale til hjælp i rengøringen og morgenmadsservering med opstart hurtigst muligt. Dine primære arbejdsopgaver vil være rengøring af vores værelser samt fællesområder. Derudover skal du være med til at servere morgenmad for vores gæster. Arbejdstiden kan være alle ugens dage fra 6.45 – 15.00.  Stillingen som rengøringsassistent vil i vores lavsæson (oktober til april være på ca. 15-20...

Pædagogisk assistent til - barselsvikariat

Municipality of Frederikshavn, Frederikshavn, Region Nordjylland
for 1 uge siden
Børnehuset Abildvej søger en uddannet pædagogisk assistent til et barselsvikariat i vuggestuen. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer - de 30 timer er i barselsvikariatet og de sidste 7 timer som vikar. Hvis du ønsker et andet timetal kan du enten skrive det i ansøgningen eller gøre opmærksom på det ved en eventuel samtale.Om Børnehuset AbildvejBørnehuset Abildvej er en...

Medarbejder til købmanden på Skagen Sydstrand Camping.

Skagen Sydstrand Camping Bunken, Frederikshavn, Region Nordjylland
for 1 uge siden
Skagen Sydstrand Camping tæt på Skagen søger en medarbejder til at hjælpe hos købmanden - så kan du li sommer, glade gæster og gerne vil tjene penge i sommerferien har du her muligheden i perioden juli og august, fuld tid. Vagtperioden forventes at blive, som følgende: Skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 06:30 til 22:00 (06:30 – 15:00 og 15:00 –...