Kommunikations- og marketingsansvarlig til Kronborg Slot - #387798

Nationalmuseet


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Vil du være med til at gøre Kronborg Slot kendt i hele verden, og har du evnerne til at få gæster fra nær og fjern til at besøge Helsingør og købe billetter til en oplevelse på slottet? Så er det måske dig, vi leder efter. Du er vant til at arbejde målrettet med kommunikation, data og marketing på tværs af mange kanaler. Du er god til at omsætte strategier til budskaber og gøre indholdet attraktivt for vores målgrupper.


Kronborg er en helt unik arbejdsplads og et af de mest kendte og ikoniske steder i Danmark. Kronborg bliver hvert år besøgt af ca. 300.000 gæster fra hele verden. Vores fornemmeste opgave er at dele vores passion for slottet med gæsterne og give dem uforglemmelige oplevelser med hjem, uanset om de kommer for at opleve UNESCO verdensarv, livet på slottet, historien om Hamlet eller hilse på Holger Danske i kasematterne.


Vi er midt i en ambitiøs udviklingsplan, som frem mod 2030 skal løfte Kronborgs årlige besøgstal til 750.000 gæster. For at kunne håndtere de mange gæster og give dem en oplevelse, de aldrig glemmer, er vi i gang med en målrettet professionalisering og udvikling af gæsterejsen, oplevelsen og ikke mindst af vores kommunikationen og marketing.


Du kommer til at blive tovholder i vores kommunikations- og marketingsteam i en nyoprettet stilling. Holdet består i forvejen af en indholdsproducent og en webredaktør. Teamet refererer til slotschefen, og dets arbejde tager udgangspunkt i data og insights om vores gæster og potentielle målgrupper. Teamets rolle er at sørge for kommunikation via Kronborgs egne kanaler, partnerskaber, PR, indkøb og tilrettelæggelse af annoncer med det overordnede formål at gøre Kronborg meget mere attraktivt for både danske og udenlandske gæster. Teamet arbejder tæt sammen med de øvrige afdelinger på Kronborg omkring udvikling af produkter og optimering af gæsterejsen samt sparrer med museets centrale marketingsfunktion omkring strategi og visioner.


Du har et godt overblik og er god til at planlægge og eksekvere de indsatser der skaber trafik og interesse for de mange forskellige aktiviteter på Kronborg. Du er god til at samarbejde og sørge for at der sammenhæng mellem budskab, indhold og målgruppe. Du er god til at opsøge partnerskaber og trække på andres erfaringer både internt på Nationalmuseet og uden for organisationen.


Vi har året rundt et højt aktivitetsniveau, og vi lægger derfor stor vægt på planlægning, klare beslutninger og tydelig kommunikation. Vi arbejder fokuseret med målgrupper og tests, og vi lægger stor vægt på, at vores oplevelser og kommunikation er inddragende og sætter gæsten i centrum. Vi har etablerede partnerskaber med medieindkøbere, ekstern SEO optimering og løbende brandtracking.


Kronborgs superkraft er et umådeligt passioneret personale, der er eminente til at dele deres begejstring, historier og slottets magi med gæsterne.



Arbejdsopgaver

Som kommunikations- og marketingsansvarlig vil dine primære opgaver være:

  • At planlægge og være tovholder på årets kommunikations- og marketingsindsatser
  • Styre marketingsbudget og eksekvering
  • Være bindeled til medieindkøb, marketingspartnere og indholdsproducenter
  • Bidrage til produktion af materiale og kampagner
  • Bidrage med input og sparring til udvikling af Kronborgs aktiviteter og formidling
  • Koordinere content og kampagner med teamet
  • Koordination og sparring med øvrige marketingsfunktioner på museet


Kvalifikationer

Vi vil lægge vægt på, at du

  • Har en lang videregående akademisk uddannelse inden for kommunikation eller marketing f.eks. cand.comm. cand. merc. eller tilsvarende
  • Har dokumenteret erfaringer med kommunikations- og marketingsarbejde
  • Er en god kommunikatør og vant til at arbejde datadrevent
  • Har et skarpt overblik og evne til at tænke kampagner og indsatser langt frem i tiden
  • Har solid erfaring med strategisk/taktisk kommunikation og markedsføring
  • Er god til at levere og overholde deadlines
  • Er velformuleret på dansk og engelsk i skrift og tale
Det er en desuden en fordel, hvis du har erfaring fra turisme, oplevelser eller attraktioner.


Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdsstedet er Kronborg Slot i Helsingør. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Vi har flekstid. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med særlige arrangementer og events på slottet. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten.


Stillingen ønskes besat den 1. august 2024 eller snarest muligt.


Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest mandag den 6. maj 2024.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte slotschef Christian Struckmann Irgens på telefon 4120 6090 eller mail: [email protected]






Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk







Lignende job

Salgsassistent til Østerport Station DSB 7-Eleven (15-25 timer om ugen)

Kort & Godt A/S, Østerport, København, Region Hovedstaden
for 3 timer siden
Er det vigtigt for dig at have gode kollegaer, som du kan have det sjovt med imens du arbejder? Og kan du lide at sælge og yde god kundeservice? Så har vi det helt ideelle job til dig! DSB 7-Eleven butikkerne ligger i forbindelse med togstationer i hele landet. Vores kunder pendler til og fra arbejde og skal skynde sig...

B2B Partner - IKEA Erhverv, IKEA Taastrup (hovedkontor)

IKEA, København, Region Hovedstaden
for 4 timer siden
HVEM ER DU? Brænder du for at levere fremragende service til B2B-kunder, så er du måske den kommende, professionelle partner for vores mange erhvervskunder i forbindelse med aftersales.For mindre end et år siden sammenlagde vi vores tidligere individuelle erhvervs-afdelinger rundt i landet til ét samlet IKEA Erhverv Danmark. Målet var at strømline og ensarte hele kundens møde med os, og...

Servicemedarbejder U18, SuperBrugsen Godthåbsvej

SuperBrugsen, København, Region Hovedstaden
for 4 timer siden
SuperBrugsen GodthåbsvejDu bliver en del af en butik med 45 medarbejdere. Butikken har sin placering på Godthåbsvej i Vanløse. Vejen er en indfaldsvej til Frederiksberg og er derfor godt trafikeret. Vi har egen stor parkerings plads bag butikken. Butikspersonalet har et godt sammenhold og supplere hinanden godt. Butikken har været gennem et større vækst brud og har derfor fået en...