SenhjerneskadeCenter Nord søger 2 ergoterapeuter på fuld tid - #386523

Frederikshavn Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: Frederikshavn, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid

SenhjerneskadeCenter Nord (SCN) søger fra 1. juli eller snarest muligt 2 ergoterapeuter.

Drømmer du om at arbejde et sted, hvor kerneopgaven centreres om det fælles arbejde. Et sted hvor der arbejdes målrettet for at imødekomme borgernes ønsker og drømme, og hvor den fælles faglige indsats forstås som afgørende for borgernes trivsel. Så skal du læse videre her. 

Som vores kommende kollega på SCN, er det vigtigt at du kan arbejde med personlig pleje og er villig til at forflytte borgerne. 

Vi forventer at du kan arbejde selvstændigt i et fagteam.

SCN er et botilbud, som har personaledækning døgnet rundt. Det betyder at du skal være indstillet på at arbejde i dag og aftenvagter, hver anden weekend samt på helligdage På SCN arbejder vi i blandede vagter.

SCN er et botilbud for voksne mennesker med en moderat til meget svær erhvervet hjerneskade. Vi er beliggende på Anholtvej i Frederikshavn – tæt ved byen, skov og vand. 

SCN er opdelt i to huse, og midt i bygningen er fælleslokaler, fysioterapi og frokoststue. SCN har desuden eget aktivitetstilbud, hvor borgerne deltager i forskellige aktiviteter og arrangementer. 

På SCN ser vi mange fagligheder som en styrke. Derfor kommer du til at samarbejde med socialpædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social-og sundhedsassistenter, social-og sundhedshjælpere og husassistenter mfl. Dette indebærer, at du skal have en god og velfunderet faglig indsigt og evnen til at formidle din egen faglighed på en konstruktiv måde. Vi er en lærende organisation, hvor vi er optaget af at spille hinanden gode via læring, refleksion og sparring. 

Der er tale om et botilbud i specialområdet, hvor det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde skal gå hånd i hånd, så derfor skal du som pædagog også kunne varetage sundhedsfaglige opgaver. 

Vi tilbyder derfor grundig onboarding – med introvagter sammen med en erfaren kollega, herunder oplæring i de sundhedsfaglige opgaver. 

Vi tilbyder: 

  • Ansættelse i gode fysiske rammer på Anholtvej i Frederikshavn.
  • Engagerede og kompetente kollegaer. 
  • Et stærkt tværfagligt kollegialt fællesskab med respekt for hinandens forskellige kompetencer og faglighed.
  • Muligheden for faglig udvikling i et innovativt, tværfagligt og udviklingsorienteret miljø.
  • En arbejdsplads hvor arbejdsmiljø og samarbejde vægtes meget højt.
  • Faglig udvikling med fokus på neuropædagogik og neuropsykologi.
  • Godt humør og følgeskab i opgaver som en naturlig del af dagligdagen. 
  • Løbende supervision.

Vi søger 2 ergoterapeuter der:

  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med borgere med en erhvervet hjerneskade. 
  • Har erfaring eller interesse for neuropædagogik og neuropsykologi.
  • Har erfaring i at dokumentere og arbejde målrettet med indsatsmål og sundhedsydelser. Gerne i Cura.
  • Har gode IT-kundskaber samt gode kommunikative evne både på skrift og i tale.
  • Kan bevare roen og overblikket i tilspidsede situationer. 
  • Er imødekommende, anerkendende og ordentlig. 
  • Kan reflektere over praksis samt give og modtage faglig feedback. 
  • Kan arbejde professionelt og dermed er i stand til at fralægge sig personlige normer i arbejdet. 
  • Aktivt deltager i at skabe et fagligt og udviklende arbejdsmiljø. 
  • Arbejde sammen med alle os andre om at SCN er et godt sted at bo, et godt sted at være ansat og et godt sted at være pårørende. 

 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte faglig leder Tina Hjermitslev Rishøj på tlf. 20 31 46 66 eller Leder Pia Drejer Nielsen 29 47 30 66. Gerne mellem 8 – 9 på hverdage. 

Der tages reference i forbindelse med ansættelse og der indhentes straffeattest. 

Der forventes samtaler i uge 21. 

Lignende job

administrativ medarbejder med god IT-kunskaber

Frederikshavn Boligforening, Frederikshavn, Region Nordjylland
for 5 dage siden
Brænder du for IT, procesoptimering, kundeservice og teamwork, så er du måske vores nye medarbejder i Frederikshavn Boligforenings Udviklingsafdeling? Du har nu en enestående mulighed for at tage del i vores digitalisering og fremtidige udviklingsprojekter. Du bliver en afgørende faktor til at understøtte fremdriften i hele organisationen i forhold til digitale processer, opfølgning og projektporteføljen. Hvem er vi Frederikshavn Boligforening...

Centerchef med mange samarbejdsflader

Frederikshavn Kommune, Frederikshavn, Region Nordjylland
for 1 uge siden
Kunne du tænke dig at stå i spidsen for et fagcenter, hvor du som centerchef skal sætte retning og får mulighederne for at skabe samdrift, udvikling og sammenhæng?Centerchef med mange samarbejdsfladerDer er tale om en yderst attraktiv stilling for dig, der søger ansvar og indflydelse, og som ser værdi i det tværgående samarbejde:Du bliver ansvarlig for ca. 270 medarbejdere inden...

Ny kollega til Elektronisk Krigsførelsescenter (EKC)

Forsvaret, Frederikshavn, Region Nordjylland
for 1 uge siden
Har du lyst til at blive Subject Matter Expert (SME), så tilbyder EKC et spændende og alsidig job, hvor du er med til at sætte rammerne for din dagligdag. Om os EKC er underlagt Søværnets Center for Dataanalyse (SCD), placeret på Flådestation Frederikshavn. EKC er specialiseret inden for Elektronisk Krigsførelse (Radar). Vores dagligdag består i forberedelse til kommende operationer/øvelser, støtte...