Hyltebjerg Kirke søger ny kirketjener (fuldtid) - #386436

HYLTEBJERG SOGNS MENIGHEDSRÅD


Dato: for 1 uge siden
By: Vanløse, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Hyltebjerg Kirke søger ny kirketjener (fuldtid)

Er du imødekommende og serviceminded, har du praktisk sans, og kan du indgå i samarbejde i mange forskellige sammenhænge og vise forståelse for kirkens arbejde? Så er du måske Hyltebjerg Kirkes nye kirketjener.

Om jobbet:

Arbejdsopgaverne som kirketjener består i at:

  • Medvirke ved kirkelige handlinger såsom gudstjenester, bryllupper og begravelser og bisættelser.
  • Stå for klargøring, opsyn og oprydning i forbindelse med møder, koncerter, undervisning m.v.
  • Udføre lettere rengøring.
  • Have kontakt til håndværkere.
  • Stå for løbende indkøb.
  • Have kontakt med og koordinere frivillige, særligt i tilknytning til kirkens menighedspleje.


Om vores forventninger til dig:

  • Du er i stand til at yde vejledning og hjælp til kirkegængere og være kirkens ansigt ud ad til.
  • Du er åben, rummelig og imødekommende over for både voksne, unge og børn.
  • Du er initiativrig, fleksibel, struktureret og god til at planlægge din arbejdsdag.
  • Du er i stand til i visse sammenhænge at udføre fysisk krævende arbejde.
  • Du er mødestabil.
  • Du har humor, og du bidrager aktivt til et godt samarbejde i kirken.
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os, men du skal være villig til at deltage i relevant og obligatorisk uddannelse, såfremt du ikke opfylder alle krav (se nedenfor).

Om Hyltebjerg Kirke:
Hyltebjerg Kirke er levende kirke med en bred vifte af aktiviteter hele ugen igennem. Vi har en god og stabil menighed og en lang tradition for diakonalt arbejde. I menighedsrådet foregår en åben og livlig dialog om kirkens værdier og strategier.

Der er ansat tre præster, en kirke-kulturmedarbejder, en kordegn, en organist og en kirkemusikalsk medarbejder.

Som du måske allerede véd, er Hyltebjerg Kirke stadig under opbygning, efter at en voldsom brand ramte kirken den 21. marts 2022. Vi er i skrivende stund stadig i Vanløse Kirke, men rykker ind i vores midlertidige kirkepavillon i sommeren 2024 og har gudstjenester dér fra 8. september 2024 og frem til at kirken står færdig ultimo 2026.

Du kan læse mere om Hyltebjerg Kirke på vores hjemmeside: http://hyltebjergkirke.dk/ og på Facebook eller Instagram.

Øvrige oplysninger:
Ansættelse sker ved Hyltebjerg Sogns Menighedsråd, Ålekistevej 91, 2720 Vanløse. Der er en del aften- og weekendarbejde, samt naturligvis søndage og helligdage.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk . Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens begyndelse.

Årslønnen aftales inden for intervallet 288.669 kr. – 372.232 kr. for en fuldtidsstilling. Fikspunktet er 288.669 kr. pr. år for en fuldtidsstilling. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget for en fuldtidsstilling udgør årligt 27.241,13 kr. Alle tal er oplyst i nutidskroner. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Der er 3 måneders prøvetid.

Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer herunder børneattest.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontaktperson Anne Olofson 25468807 eller sognepræst og daglig leder Anders Larsen 21777333.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til: [email protected].

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 3. maj 2024 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler finder sted den 13. og 15. maj 2024 om eftermiddagen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Lignende job

Salgselev, SuperBrugsen Godthåbsvej, Vanløse

SuperBrugsen, Vanløse, Region Hovedstaden
for 3 minutter siden
Er du SuperBrugsens næste salgselev superstar? Vil du have løn for at lære en masse om butik og salg og få venner for livet? Nu har du mulighed for at blande praktisk arbejde med korte, fede skolehold i en 2-årig elevperiode. Lær alt om at arbejde i butik Som salgselev arbejder du fuldtid i SuperBrugsen Godthåbsvej. I butikken kommer du...

Hyltebjerg Kirke søger ny kirketjener (fuldtid)

HYLTEBJERG SOGNS MENIGHEDSRÅD, Vanløse, Region Hovedstaden
for 1 uge siden
Hyltebjerg Kirke søger ny kirketjener (fuldtid)  Er du imødekommende og serviceminded, har du praktisk sans, og kan du indgå i samarbejde i mange forskellige sammenhænge og vise forståelse for kirkens arbejde? Så er du måske Hyltebjerg Kirkes nye kirketjener.   Om jobbet:  Arbejdsopgaverne som kirketjener består i at:  Medvirke ved kirkelige handlinger såsom gudstjenester, bryllupper og begravelser og bisættelser.  Stå for...

Medarbejder til delikatessen - Vanløse

Salling Group, Vanløse, Region Hovedstaden
for 3 uger siden
Medarbejder til delikatessen Vil du have et job med fleksible arbejdstider og gode udviklingsmuligheder? Så er en stilling i føtex måske lige noget for dig. Her bliver du en del af et ungt og socialt miljø. Vi sørger for, at du får den rette oplæring til jobbet, og hvis du er klar på mere, er der masser af veje, du...