Studentermedhjælper til Udbud & Kontraktstyring i Borgmesterforvaltningen - #386081

Odense Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: Odense, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid
Er du nysgerrig på arbejdet som jurist eller erhvervsjurist, og ønsker du at udvikle dine kompetencer og afprøve dine teoretiske færdigheder i praksis, så søger Odense Kommune, Udbud & Kontraktstyring lige nu en dygtig og engageret studentermedhjælper der læser jura eller HA(Jur.)/Cand.merc.(jur.)

Om os

I Udbud & Kontraktstyring har vi det overordnede ansvar for koordinering af Odense Kommunes udbud og indkøb, og vi er rådgivende for hele kommunen vedrørende indkøbs-, udbuds- og kontraktspørgsmål

Udbud & Kontraktstyrings opgaver spænder bredt; lige fra tilbudsindhentninger i forbindelse med mindre konsulentydelser til EU-udbud af store byggeprojekter. Vi gennemfører egne udbud, udbud i indkøbsfællesskaber samt yder konsulentbistand i forbindelse med indkøb, der gennemføres i kommunens øvrige forvaltninger. Fælles for vores opgaver er, at vi tilrettelægger eller bistår med at tilrettelægge en proces, der fører frem til køb af den rigtige ydelse til den rigtige pris. Vi har ansvaret for at sikre, at denne proces ligger inden for rammerne af udbudsloven, øvrig offentligretlig regulering samt kommunens politiske beslutninger

Vi har stort fokus at arbejde værdibaseret med fire bæredygtige bundlinjer; økonomi, bæredygtighed, etik og Co-work. Det betyder at når vi laver udbud eller andre opgaver, så er det ikke kun pris og økonomi der er i fokus. Vi har også stor fokus på at købe bæredygtigt ind, at de serviceydelser vi køber, leveres af folk der har ordentlig arbejds- og lønvilkår, samt at vi indtænker innovation og samarbejde

Vi er ca. 35 medarbejdere, der med energi, humor og høj faglighed brænder for udbudsområdet. Afdelingen er på nuværende tidspunkt opdelt i forskellige funktioner og består af en stabsenhed, Green Team, Kategori- og Kontraktstyring, Team IT, Team Bygge og Anlæg, Compliance og Controlling og en Kontrolenhed. Du vil blive en del af en spændende arbejdsplads med stort fokus på medarbejdernes udvikling og generelle trivsel

Om arbejdsopgaverne

Du vil være tilknyttet en jurist, men der er god mulighed for sparring på tværs af kontoret. Du vil også skulle understøtte de forskellige teams i afdelingen og indgå i kontorets daglige arbejde

Som studentermedhjælper hos os får du en bred vifte af arbejdsopgaver, der bl.a. kan omfatte:
  • Konkurrenceudsættelse af mindre opgaver (tilbudsindhentninger)
  • Udarbejdelse af udkast til udbudsretlige vurderinger
  • Kontraktkoncipering
  • Vurdering af kontraktvilkår
  • Sagsbehandling i forbindelse med aktindsigt
  • Litteratursøgning og udarbejdelse af juridiske notater
  • Forfaldne opgaver af administrativ karakter
Stillingen forudsætter ikke, at du har gennemført faget udbudsret, men det vil være en fordel. En del af arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med kollegaer eller fagpersoner, mens andre opgaver stiller krav til, at du kan arbejde selvstændigt

Om dig

  • Du læser cand.jur. eller cand.merc.jur. eller er sidst på din bachelor
  • Du har et højt fagligt niveau og er interesseret i udbudsret og kontrakter
  • Du har gode skriftlige formuleringsevner
  • Du er fleksibel, engageret og serviceorienteret og i stand til at arbejde selvstændigt med forskellige problemstillinger
  • Du er i stand til at behandle oplysninger fortroligt
  • Du har et godt humør og kan bidrage til det sociale sammenhold på kontoret

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen ønskes besat snarest muligt

Arbejdstiden vil være 15 timer pr. uge. Du kan i høj grad selv tilrettelægge dine arbejdsdage, og i eksamensperioder er der stor fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdstid

Dit ansættelsessted vil være på Odense Rådhus

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Trine Lind på [email protected] eller på tlf.: 21 36 86 15 eller Chefkonsulent Michael Buch Kristensen på [email protected] eller på tlf.: 29 80 36 88

Det praktiske

Ansøgningsfristen er den 10. maj 2024. Der vil blive afholdt samtaler løbende og de sidste samtaler vil blive afholdt den 17. maj 2024

CV, karakterudskrift og evt. andre relevante bilag bedes vedhæftet ansøgningen

For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse

SØG STILLING

Fakta Jobområde Studerende Ansøgningsfrist 10-05-2024 Arbejdstid Deltid Varighed Tidsbegrænset periode Tiltrædelse 1. juni 2024 Kontaktperson Trine Lind 21 36 86 15 Michael Buch Kristensen 29 80 36 88

Lignende job

Vuggestuepædagog til til Børneinstitution Holluf Pile - Tingkær, Børnehuset Svanen

Odense Kommune, Odense, Region Syddanmark
for 3 dage siden
Vi har alle lige været ude og vaske finger, for nu er der samling i vuggestuen. Alle børnene er nu på plads ved bordene og ser forventningsfuldt på de voksne, for de ved at nu skal der synges og er spændt på hvem, der får lov til at vælge sangen i dag. Guitaren kommer frem og et barn vælger ”navnesangen”.  Her...

Caterelev

KOMPAN Global, Odense, Region Syddanmark
for 4 dage siden
Ønsker du at tilbringe din elevtid i Danmarks bedste kantine? Som elev i KOMPANs kantine vil du opbygge erfaring med madlavning til ca. 200 madglade medarbejdere. Lav god mad sammen med dine kolleger Du vil indgå i den daglige drift og planlægning sammen med vores faglærte personale.Din dagligdag vil bestå af:Planlægning og tilberedning af hhv. det varme køkken, kolde køkken...

Tenor i Fredens Kirkes Kor

FREDENS SOGNS MENIGHEDSRÅD, Odense, Region Syddanmark
for 4 dage siden
Fredens Kirke på Skibhusvej har en stilling ledig som  Korsanger - tenor I Fredens Kirke på Skibhusvej synger koret motet hver søndag og helligdage. Koret består af SSATTB. Vi mødes en time før tjenesten og tager os tid til, at motetten bliver god i udtrykket og at vi er godt inde i musikken. Niveauet er f.eks. Rutter ”For The Beauty...