Projektleder til Fundraising & Medlemmer - barselsvikariat - #385960

Kræftens Bekæmpelse


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid

Er du en struktureret og energisk projektleder? Har du et stærkt personligt drive? Og ønsker du at gøre en forskel for mennesker, der rammes af kræft?

Så har du chancen nu. I Fundraising & Medlemmer (Markedsteam Privat) søger vi en barselsvikar til at projektlede områderne Mindegaver & Mærkedage samt Donationer. Lyder det som noget for dig, og vil du gerne være del af et godt og erfarent team, hvor du kan få masser af kvalificeret sparring, så skal du læse videre nu.


Om jobbet

Dine primære opgaver bliver dels på området Mindegaver og Mærkedage, hvor vi giver danskerne mulighed for at støtte kræftsagen ved begravelser/bisættelser eller særlige mærkedage som runde fødselsdage, jubilæer mv. Her forestiller vi os, at:

  • Der skal udvikles og testes nye tiltag og idéer for at øge omsætningen på området
  • Du projektleder området Mindegaver og Mærkedage, herunder markedsførings- og kommunikationstiltag, opfølgning på økonomi, løbende sparring mv. med relevante kollegaer
  • Du afrapporterer løbende på resultater til kerneteam og ledelse.

Derudover har du opgaver på området Donationer, hvor du:

  • Projektleder indsatsen på leadgenerering (vi kører ca. 8-10 leadgenereringskampagner om året)
  • Løbende optimerer de forskellige indsatser på området i samarbejde med teamet omkring Donationer
  • Bidrager til udarbejdelsen af årsplaner, budgetter mv.

Om dig

Vi leder efter dig, der har overbilkket og en god kommerciel forståelse. Du er en god projektleder, der ved, hvordan man sikrer fokus, fremdrift og resultater i samspil med andre, og du kan få ting til at ske med lige stort engagement, uanset om der er tale om en mindre rutineopgave eller et større projekt. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring som projektleder. Det vigtigste er, at du er initiativrig, struktureret og tager ansvar for egne projekter.


Om os - dit nye team

Du bliver del af vores Markedsteam Privat, hvor du får 5 gode kollegaer. Teamet arbejder med private givere og er en del af afdelingen ’Fundraising & Medlemmer’, som har ansvaret for at fundraise størstedelen af de penge, som skal finansiere arbejdet inden for vores tre hovedområder: Forskning, forebyggelse og patientstøtte. Kræftens Bekæmpelse modtager kun 3 % af indtægterne fra det offentlige, så fundraising er afgørende for, vi kan blive ved med at sikre kræftforskning i verdensklasse, gennemføre vigtige forebyggelsesindsatser og sikre støtte til kræftpatienterne og deres pårørende over hele landet.


Vi tilbyder dig

Et spændende job på en dynamisk arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og muligheder for at udvikle sig fagligt. Du får engagerede og dygtige kollegaer, frihed under ansvar og stor mangfoldighed i arbejdsopgaverne. Din nye arbejdsplads er på Østerbro i København, selvfølgelig med masser af rum for fleksibilitet, hjemmearbejde og rigtig gode benefits i øvrigt.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost. Løn efter overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset fra 1. august 2024 til 31. marts 2025.


Mere information

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamchef Lene Mikkelsen på [email protected] eller på tlf. 23 95 32 30.


Ansøgning og ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 15. maj 2024. Vi forventer at holde 1. samtale den 23.-24. maj og 2. samtale den 28. maj.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansøgningsfrist 15-05-2024
Tiltrædelsesdato 01-08-2024
Arbejdssted Hovedstaden
Hjemmeside cancer.dk
Kontakt Lene Mikkelsen

Lignende job

Pædagoger til botilbud Thorupgården i Center for Unge og Midlertidige Botilbud

Københavns Kommune, København, Region Hovedstaden
for 1 time siden
Får du energi af de mere akutte sundhedsfaglige opgaver? Og brænder du for at gøre en forskel for borgere med komplekse psykiske vanskeligheder, der samtidig har misbrugsproblematikker? Så er du måske vores nye kollega. Thorupgården er inddelt i fire afdelinger. Vores afdeling, 3. sal, er kendetegnet ved, at der bor borgere med dobbeltdiagnoser dvs. både psykiatriske problemstillinger og en misbrugsproblematik....

SÆLGER - ANSVAR FOR ACCESSORIES

BAHNE SØRENSEN A/S Fisketorvets Shopping Center, København, Region Hovedstaden
for 2 timer siden
Bahne i Roskilde søger en dygtig og erfaren sælger til afdelingen for modetøj og accessories snarest muligt. Din primære opgave bliver ansvaret for vores flotte acces-afdeling.   Du brænder for SALG generelt og kender vigtigheden af GOD SERVICE - og du drømmer om at blive en del af Bahnes familievirksomhed, hvor salg og professionel kundeservice er i fokus.   Vi...

Reservelægestilling i Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, medicinsk søjle, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet

Rigshospitalet, København, Region Hovedstaden
for 12 timer siden
I Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, medicinsk søjle, har vi en ledig stilling som uklassificeret reservelæge til besættelse pr 1. juni 2024 eller senere efter aftale. Afdelingen er højtspecialiseret indenfor det medicinsk gastroenterologiske og hepatologi. Vi varetager udredning og behandling af patienter med tarmsvigt/korttarmssyndrom og har ca. 250 patienter i hjemmeparenteral ernæring. Afdelingen har desuden en kohorte af...