Tove Ditlevsens Skole søger lærere til kommende skoleår - #384837

Københavns Kommune


Dato: for 1 uge siden
By: København, Region Hovedstaden
Kontrakttype: Fuld tid
Har du lyst til at blive en del af en spændende og udviklingsorienteret skole, som har fokus på udeskole og forpligtende elevteams? Brænder du for at give de yngste elever et godt afsæt til et langt skoleliv? Så er du måske vores nye kollega?

Vi søger til kommende skoleår lærere til:

  • 4 lærere til indskolingen med linjefag eller undervisningskompetence dansk, matematik, natur og teknik, engelsk og idræt
  • 1 lærer til 5. klasse med linjefag eller undervisningskompetence dansk, engelsk og håndværk og design
  • 1 lærer til 8. kl med linjefag eller undervisningskompetence matematik, naturfag, håndværk og design og idræt
  • 1 lærer til 9. kl med linjefag eller undervisningskompetence matematik og biologi
Tove Ditlevsens Skole er en velfungerende og velsøgt skole med ca. 900 elever. Vi har en dygtig personalegruppe, en engageret forældregruppe og skønne børn fra forskellige miljøer.

Tove Ditlevsens Skole og KKFO er placeret på flere matrikler i et levende og mangfoldigt Vesterbro. Indskoling og KKFO er placeret på Enghave Plads, mellemtrin og udskoling i Frederiksstadsgade og yderligere tre KKFO-matrikler i gåafstand fra skolen.

Vi er en skole, der går aktivt ind i skoleudvikling, og som sætter faglighed og trivsel højt. Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteam, og der er et tæt samarbejde mellem indskoling og KKFO. Dansk- og matematiklærere har skemalagt fælles forberedelse med tid til didaktisk fordybelse og sparring en gang om ugen. Skolen har desuden et veluddannet ressourcestærkt vejlederteam, som har afsæt i skolens pædagogiske lærings- og ressourcecenter. Vi arbejder systemisk og er anerkendt for vores evne til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Vi prioriterer samarbejdet og god kommunikation med forældre højt.

På Tove Ditlevsens Skole arbejder vi med ”Forpligtende elevteams”, som tager udgangspunkt i – at alle børn lærer i fællesskab. Fællesskab og tryghed er bærende elementer for læring og læringsmiljøer. Rammen for undervisningen er, at alle elever har et tilhørsforhold til et team, hvor eleverne samarbejder om det faglige og benytter sig af hinandens kompetencer. Dette genspejles i skole/hjem-samarbejdet – hvor alle forældre inviteres til dannelsessamtaler. Her fremlægger elevteamet en opgave, som de har forberedt sammen, forældrene ser børnene i samspil og oplever fællesskabet igennem elevteamet.

En del af skolens værdigrundlag handler om faglig kreativitet, det betyder i praksis, at alle årgange er på udeskole en gang om ugen. Her undervises eleverne i byrummet, i skoven, på museum eller lignende.

Gældende for stillingerne er, at du

  • med overskud og engagement vil bidrage til såvel den enkelte elevs samt klassens sociale og faglige udvikling
  • formår at praktisere god og tydelig klasseledelse med udgangspunkt i den enkelte elev
  • kan se fordelene ved at arbejde med udeskole
  • vil indgå i et forpligtende samarbejde med kollegaer, forældre, elever og ledelse
  • har en anerkendende tilgang til andre mennesker og er god til at bruge dialogen som redskab
  • ser muligheder i et tæt samarbejde med andre faglærere omkring årgangene med målet at gøre vores elever så dygtige som muligt
  • er åben og rummelig og er indstillet på inklusionsopgaven
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Der bliver indhentet straffe- og børneattest som et led i ansættelsesprocessen. Stillingerne er med opstart den 1. august 2024.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside https://tds.aula.dk/, hvor du også finder skolens værdigrundlag. Har du spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Jeanne Jacobsen på 3326 7810.

Hvis Tove Ditlevsens Skole lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning, hvor du tydeligt fortæller, hvad du kan bidrage med til vores skole. Det er vigtigt at du tydeligt angiver i overskriften, hvilken en af stillingerne du søger.

Søg via linket senest torsdag den 23. maj 2024
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 22 og 23.

Lignende job

Timelærer i Music Performance til Rytmisk Musikkonservatorium

Rytmisk Musikkonservatorium, København, Region Hovedstaden
for 48 minutter siden
Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) søger til studieåret 2024/2025 timelærere inden for en række fagområder. Kontraktansatte timelærere udgør en relativt stor andel af konservatoriets undervisere og deres bidrag er afgørende for uddannelsernes undervisningskvalitet. RMC ønsker fremover at knytte kontraktansatte timelærere tættere til den fortløbende udvikling af undervisningens faglige og pædagogiske kvalitet, dels gennem styrket inddragelse af timelærere i de respektive faggruppers arbejde,...

German Enterprise Business Development Representative (Full Time)

The Hub, København, Region Hovedstaden
for 2 timer siden
Do you find business development and technology sales exciting?If you would like to be an integral part of scaling Go Autonomous and be a change maker by bringing Autonomous Commerce to the world's top B2B companies - then join our commercial team as our new Enterprise Business Development Representative!We trust that you are a strategic communicator, self-driven, and a true...

Game Engineering Intern

The Hub, København, Region Hovedstaden
for 3 timer siden
SYBO is growing. We’re releasing new games, building on the massive success of Subway Surfers as the most downloaded game of all time (4 billion downloads and counting!) and continuing to excite and surprise the most important people in the world: Our players!You will have an opportunity to join a game team operating a live game played by millions of...