Næstkommanderende for Jægerkorpset - #384607

Forsvaret


Dato: for 1 uge siden
By: Aalborg, Region Nordjylland
Kontrakttype: Fuld tid

”Jeg søger min nye næstkommanderende. Du skal, såfremt du får jobbet, indgå i min nære daglige ledelsesgruppe, og kunne varetage rollen som min stedfortræder i såvel det daglige i forhold til driften som Niveau III enhed, som det operative i forhold til fx opstilling af en Special Operations Land Task Group.

Det er vigtigt for mig, at du er et ordentligt menneske, der kan skabe følgeskab, arbejdsglæde og gode samarbejdsrelationer såvel internt i Jægerkorpset som eksternt med fx Specialoperationskommandoen og Operationsstaben.
Du skal være min sparringspartner i mange meget forskelligartede problemstillinger, og sikre dig, at jeg altid er på sikker grund i forhold til fx forvaltningsgrundlaget.

Har du de rigtige ledelsesværktøjer i bagagen, så du kan bidrage til ledelsen af en af Danmarks specialoperationsstyrkeenheder, og vil du have en spændende og udfordrende hverdag med alsidige arbejdsopgaver, stort ansvar og personlig udvikling?

Så er du måske den kommende næstkommanderende til Jægerkorpset.” - citat Jens Blomqvist, Chef for Jægerkorpset.

Om os

Jægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrkeenheder, der begge indgår som selvstændige myndigheder i Forsvarets Specialoperationskommando.

Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i såvel ind- som udland i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.

Jægerkorpsets personel er særligt udvalgt, uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af geografiske og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens varme. Tyngden er i det landmilitære domæne med anvendelse af køretøjer, faldskærmsteknikker, fly og helikoptere.

Jægerkorpset har base på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau med alt fra spændende alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i nogle af verdens brændpunkter.

Jægerkorpset er som specialoperationsenhed kendt for, at levere en stor effekt med et lille fodaftryk.

Om stillingen Som næstkommanderende for Jægerkorpset bliver du ansvarlig for en lang række operative, forvaltnings- og ledelsesmæssige ansvarsområder, og du vil virke som stedfortræder til Chefen for Jægerkorpset.

Du indgår i Jægerkorpsets ledelse, hvor du i det daglige vil være i tæt dialog og sparring med chefen, stabschefen og korpsbefalingsmanden omkring operative opgaver, større aktiviteter, personeltjeneste og daglig drift.

Du vil, over for Chefen for Jægerkorpset, blandt andet være ansvarlig for:
  • Kontakt til foresatte og sideordnede myndigheder samt internationale partnere
  • Deltagelse i møder og arbejdsgrupper med foresatte, sideordnede, eksterne og internationale myndigheder samt internt i Jægerkorpset
  • Opgaver i forhold til personel, materiel, økonomi, etablissement, rejser og arbejdstid herunder disponentroller
  • Koordination og ledelse af forskellige aktiviteter
- Støtte til staben i planlægning af aktivitets- og uddannelsesvirke
  • foretage uddannelseskontrol
  • Rådgivning i forhold til prioritering af Jægerkorpsets opgaver
  • At lede og fordele Jægerkorpsets ressourcer jf. chefens direktiv
  • Diverse ad hoc sagsbehandling
  • Udarbejdelse af forslag til policy og bestemmelser for Jægerkorpset

Endvidere er du taktisk chef for Jægerkorpsets Special Operations Land Task Group, såfremt chefen ikke selv varetager denne rolle i forbindelse med en indsættelse

Du vil kunne blive udsendt i internationale operationer med Jægerkorpset eller anden enhed opstillet af Specialoperationskommandoen

Funktionen er tillige formand for Jægerkorpsets Arbejdsmiljøudvalg

Dine arbejdstider kan skifte fra uge til uge, og du skal forvente at jobbet som næstkommanderende i perioder vil kræve lange arbejdsdage, øvelsesaktivitet og tjenesterejser, og du må være forberedt på at skulle indgå i diverse beredskaber

Samtidigt giver tjenesten som næstkommanderende også en høj grad af frihed til, at kunne planlægge dine arbejdsopgaver således at såvel tjenesten som privatlivet kan tilgodeses Om dig

Du er en erfaren major/orlogskaptajn (M331) med relevante akademiske og operative forudsætninger, herunder gerne med erfaring fra stabstjeneste ved en niveau II eller III myndighed eller en operativ stab. Vi ser gerne, at du har operativ erfaring fra Jægerkorpset eller inden for specialoperationsmiljøet.

Du er analytisk stærk og evner at skifte fokus mellem mange forskelligartede opgaver.

Du har helhedsforståelse i forhold til opgaveløsningen i rammen af Forsvarets mission og vision. Du er ansvarsbevidst, struktureret, løsningsorienteret og selvmotiveret. Du fremmer godt samarbejde og har et højt fagligt niveau, som du anvender aktivt i opgaveløsningen, og du har fokus på udviklingen af såvel egne som dine medarbejderes kompetencer.

Du har anlæg for kommunikation, herunder skriftlig og mundtlig engelsk, og du fremstår som en stærk formidler med gennemslagskraft.

Du formår at skabe struktur, herunder sætte de nødvendige rammer og mål, samt holde et højt professionelt niveau i opgaveløsningen, således at du bidrager til effektive beslutninger.

Du forstår at være en medspiller og deltager på alle niveauer. Du fremstår som et eksempel til efterfølgelse, idet du samtidig formår at holde den nødvendige distance og tilpasse ledelsesstilen efter, hvad situationen kræver.

Du kan håndtere udfordrende opgaver i alsidige miljøer, og du kan arbejde under stort pres og til tider med korte tidsfrister. Du er fleksibel i forhold til arbejdstider og omstillingsparat i forhold til arbejdsopgaver, der kræver umiddelbar handling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Til denne stilling minimum til COSMIC TOP SECRET.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer samt blåt bevis.

Afhængig af kvalifikationer, vil der mulighed for forhandling af et personligt kvalifikationstillæg.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Jægerkorpset på telefon 7283 9001 eller den nuværende stillingsindehaver, på telefon 2212 7515.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Camilla Boye, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 7281 9192 eller på mail [email protected].

Ansøgningsfristen er 5. maj 2024 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 20.

Stillingen er til besættelse den 1. juli 2024 eller snarest mulig derefter.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

GENEREL INFORMATION


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

05.05.2024

Indrykningsdato 15.04.2024

Lignende job

Lagerchef søges

JobTeam A/S, Aalborg, Region Nordjylland
for 58 minutter siden
Vi søger en medarbejdende Lagerchef til for vores samarbejdspartner i Aalborg. Er du klar til en spændende udfordring? Vi leder efter en energisk og dedikeret Lagerchef til en nyoprettet stilling i virksomheden. Som Lagerchef vil du være ansvarlig for at lede og optimere vores lagerfunktioner samt sikre en effektiv og problemfri drift af vores lager. Arbejdsopgaver Arbejdsopgaverne er mange, men...

Døgntilbuddet Sonjavej søger en weekendmedarbejder og to ferieafløsere

www.aalborg.dk, Aalborg, Region Nordjylland
for 2 dage siden
Vil du gøre en forskel for beboere med forskellige udviklingshandicaps? Kan du arbejde inden for det pædagogiske og sundhedsfaglige felt? Har du blik for det enkelte menneske, og har du samtidig hjertet med? Så er det måske dig, vi søger.Døgntilbuddet Sonjavej søger en fast weekendmedarbejder med en gennemsnitlig arbejdstid på 10 timer om ugen, og to ferieafløsere med en gennemsnitlig arbejdstid...

Moment Construction søger en CNC-operatør til en virksomhed i Slagelse

Moment Construction, Aalborg, Region Nordjylland
for 4 dage siden
Jobbet På vegne af en samarbejdspartner søger Moment Construction en CNC-operatør/industritekniker til fremstilling af akser på en stor maskine. Ydermere skal der programmeres på drejebænke og på fræsere.  Din profil Du er CNC-operatør eller industritekniker  Erfaring med ovenstående opgaver er en fordel men ikke et krav  Det praktiske 37 timer om ugen med opstart på daghold. På sigt arbejdes der...