Overlæge eller afdelingslæge til idrætssektionen, Center for Planlagt Ortopædkirurgi, Næstved Sygehus. - #405249

Region Sjælland


Dato: for 1 uge siden
By: Sorø, Region Sjælland
Kontrakttype: Fuld tid

Idrætssektionens to overlæger søger en ny kollega til hjælp med varetagelsen af de idrætskirurgiske patienter. Der modtages årligt omkring 2.500 nye henviste patienter og foretages 500 operationer.

Har du lyst til at være en del af teamet, så søger idrætssektionen på Næstved Sygehus en overlæge eller afdelingslæge pr. 1. august 2024 eller snarest derefter.

Idrætssektionen er et lille men velfungerende og kollegialt team. For den yngre speciallæge er der rig mulighed for at blive oplært i afdelingens ambulante og kirurgiske rutiner. Det relative store antal patienter og sidemands oplæringen gør at man relativt hurtigt kan komme til at arbejde helt selvstændigt.

Idrætsektionen foretager kirurgi på hovedfunktionsniveau – ACL rekonstruktion med flere teknikker, moderne meniskkirurgi, patellofemoral stabilisering, rotator cuff patologi og Achillessenekirurgi.

Afdelingen deltager i den lægelige videreuddannelse, og du vil derfor møde læger i introduktions- og hoveduddannelsesstillinger samt læge i uklassificeret ansættelse, som en del af din hverdag. Herudover deltager du i undervisning af ambulatorie og operationspersonale.

Afdelingen arbejder med vælg klogt, fælles beslutningstagning, Beslutningsrådets anbefalinger og lignende tiltag. Patientsikkerhed og kvalitet vægtes højt, og der er løbende undervisning i kvalitet og utilsigtede hændelser.

Center for Planlagt Ortopædi Næstved Sygehus er en ren elektiv afdeling med ambulatorie, to operationsgange samt et fem-døgns sengeafsnit. Afdelingen består endvidere af en fod- og håndsektion samt en stor alloplastiksektion

Om arbejdet

Det daglige arbejde består af

  • Ambulatoriefunktion på hverdage. Aftenambulatorie tilbydes
  • Operation i SDK mandag til fredag fra 8.00 til 15.30. Der er omtrent 2 operationsdage per uge.
  • Alt efter kvalifikation varetagelse af patienter indenfor afdelingens øvrige fagområder.
  • Stillingen er vagtfri

Vi tilbyder dig

  • En spændende og inspirerende arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø, humor og godt kollegialt samarbejde prioriteres højt.
  • Erfarne og fagligt kvalificerede kolleger.
  • Mulighed for deltagelse i og udvikling af forskningsprojekter.
  • Oplæring i idrætssektionens portefølje af patienttyper og operationer.
  • Betragteligt operationsvolumen.
  • Individuelt uddannelsesprogram for afdelingslæger.
  • Mulighed for fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.
  • Veludstyrede rammer, opdateret instrumentarium inklusiv ultralydsscannere til rådighed.

Dine kvalifikationer

  • Uddannet speciallæge i ortopædkirurgi.
  • Erfaring med eller interesse for idrætskirurgi.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og tværfagligt.
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Fagligt inspirerende og initiativrig.

Ansøgningen skal være motiveret og de 7 kompetenceområder adresseres relevant i CV’et.

Ortopædkirurgisk afdeling NSR er en stor afdeling med aktiviteter fordelt på to matrikler i henholdsvis Slagelse og Næstved.
Næstved Sygehus er elektivt sygehus med et 5-dages sengeafsnit, ambulatorie, ambulant og stationært operationsafsnit. Der udføres kirurgi på hovedfunktionsniveau indenfor håndkirurgi, fodkirurgi, idrætskirurgi og alloplastikkirurgi.

Slagelse Sygehus er akut sygehus med ortopædisk traumatologi, regionsfunktion i håndkirurgi og danner rammen om et stort tværfagligt sårcenter, som har samarbejde med Steno Diabetes Center.


Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget eller afdelingen, kan yderligere oplysninger fås ved henvendelse til konstitueret ledende overlæge Manuel Bieder eller cheflæge Henrik Vilsner.

Samtaler forventes afholdt i uge 25.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Send et CV

Lignende job

Vi gør en forskel for vores patienter og deres pårørende – vil du være med?

Region Sjælland, Sorø, Region Sjælland
for 4 timer siden
Vi vil have det bedste hold, til at skabe de bedste forløb for patienterne på ’Afsnit for ældresygdomme G2’, Slagelse sygehus, og derfor søger vi DIG! Du er en faglig stærk sygeplejerske, hvis hjerte banker for ældre medicinske patienter. Har du lyst til kompetenceudvikling og videreuddannelse på Diplom niveau? - Gode kollegaer og tværfagligt samarbejde På ’Afsnit for ældresygdomme G2’...

Anlægsstruktør til søges til samarbejdspartner

JobTeam A/S, Sorø, Region Sjælland
for 15 timer siden
Vores samarbejdspartner har travlt og ønsler derfor at mande op. Virksomheden er en mellemstor entreprenørvirksomhed. De har snart 20 års erfaring indenfor entreprenørbranchen og beskæftiger over 50 medarbejdere. De arbejder med alle former for entreprenørarbejde, men er særligt kendt for deres store og komplekse bygningsværker, samt deres arbejde på div. betonbroer rundt om i landet.  Det er en virksomhed som...

Koordinator med ledelsesfunktion

Region Sjælland, Sorø, Region Sjælland
for 6 dage siden
Vil du være med til at lede en af Kofoedsmindes afdelinger? Kofoedsminde er en landsdækkende sikret døgninstitution for voksne udviklingshæmmede, som er domsanbragt. Kofoedsminde har 16 sikrede afdelinger, 1 åben afdeling samt et beskæftigelses- og aktivitetstilbud beliggende i Rødbyhavn. Derudover har Kofoedsminde 2 sikrede afdelinger samt et beskæftigelses- og aktivitetstilbud beliggende på Rødvig Stevns. Kofoedsminde er derudover et socialpædagogisk tilbud...