Buyer - #405236

HR navigator DK


Dato: for 2 uger siden
By: Odense, Region Syddanmark
Kontrakttype: Fuld tid

Indkøber med supplychain forståelse

I takt med Nordisk Microfiber Danmarks fortsatte vækst oprettes nu en spændende ny stilling for en Indkøber, som vil spille en central rolle i virksomhedens fremtid. Som ansvarlig for indkøb og supply chain flowet, vil du få mulighed for at forme og optimere processerne, så de understøtter virksomhedens høje ambitioner indenfor levering til tiden og høj forsyningssikkerhed.

Den ideelle kandidat medbringer solid erfaring fra indkøb, logistik, spedition eller shipping, kombineret med en stærk forståelse for de udfordringer og muligheder, der følger med styringen af komplekse forsyningskæder. Med et markant fokus på certificerede og svanemærkede produkter står Nordisk Microfiber i en unik position på markedet, hvilket stiller krav om innovation og fremadrettet tænkning for at understøtte og videreudvikle virksomhedens profil.

Denne stilling byder på en chance for at gøre en mærkbar forskel i en virksomhed i vækst og blive en nøgleperson i arbejdet med at videreføre virksomhedens styrkeposition. Er du klar til at tage ansvaret og lede vejen for at sætte en ny standard i branchen, så er dette din chance. Stillingen kan være 30 timer eller fuld tid således den kan tilpasses til dit privatliv i det omfang du ønsker.

Beskrivelse af jobbet

I denne centrale rolle hos Nordisk Microfiber vil den rette kandidat være ansvarlig for at styre og optimere hele supply chain flowet. Dette indebærer en dybdegående analyse og overvågning af indkøb, lagermængder, cross border leverancer og valg af rette logistikløsninger. Ansvarsområderne inkluderer:

  • Indkøb og indkøbsstrategi: Ansvar for strategisk planlægning og gennemførelse af indkøb, herunder forhandling af priser og leveringsbetingelser, for at sikre optimal forsyning og omkostningseffektivitet.
  • Helhedsansvar for supply chain: Sikre en effektiv håndtering af produktionsplanlægning og stor ordrehåndtering til centrale, udvalgte key accounts.
  • Transportansvar: Screening og valg af logistikløsninger, der understøtter NMF’s forpligtelse til effektivitet og bæredygtighed.
  • Masterdata vedligeholdelse: Garantere at masterdata for alle produkter altid er opdateret og korrekt, herunder arbejdet med forecast analyser.
  • Kundedialog: Fastholde en stærk kommunikation og opbygge relationer med B2B-partnere, hvilket kræver fremragende kommunikative færdigheder og kundeforståelse.
  • Leverandørsamarbejde: Udvikling og implementering af effektive indkøbs- og produktionsplaner med leverandører for at vedligeholde optimale lagerbeholdninger.

Om dig og din baggrund

Den ideelle kandidat til stillingen er en person, der bringer skarpe analytiske evner og en metodisk tilgang til opgaveløsning. Din baggrund vidner om din evne til at balancere forsyningssikkerhed med omkostningseffektivitet. Du er proaktiv og kan træffe velovervejede beslutninger baseret på komplekse datasæt, hvilket gør dig i stand til at manøvrere effektivt i et dynamisk miljø.

Til denne rolle søger vi en kandidat, der:

  • Er fagligt uddannet: Har en uddannelse indenfor shipping, logistik eller supply chain management.
  • Er handlekraftig og struktureret: Ønsker at sætte dit præg på stillingen fra første dag og drive udviklingen fremad via en analytisk tilgang.
  • Forstår opbygning af systemer: Ser mulighederne ved at være den første i en nyoprettet stilling, med mulighed for at opbygge systemer fra bunden.
  • Har avanceret Excel-kendskab: Er fan af Excel og fordelagtigt har kendskab til Microsoft Dynamics.

Om virksomheden

Nordisk Microfiber blev etableret i 1998 og har siden etableret sig som en markant spiller på det danske marked med en markedsandel på 40 til 45 procent. Virksomheden kan med stolthed sige, at mere end 95 procent af deres tekstilprodukter er miljømærket, og de producerer over 1000 tons svanemærkede produkter årligt. Med et stigende eksporttal, der i 2024 udgør 20 procent, positionerer NMF sig som en ambitiøs aktør på både lokale og globale markeder. Med et engageret team på 8 medarbejdere og 2 bestyrelsesmedlemmer, er alle hos NMF dedikeret til fælles succes.

NMF vægter medarbejdertrivsel højt, hvilket afspejles i deres tilbud om frokostordning, pensionsbidrag, og månedlig massage, samt et budget øremærket til kompetenceudvikling. Dette illustrerer deres overbevisning om, at medarbejdernes udvikling er essentiel for at holde trit med virksomhedens vækst. Som den niende kollega i et team med høj faglighed vil man blive en del af et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og global produktion er nøgleordene.

Virksomhedens vision

Vi gør det nemt at købe og bruge professionelle rengøringsrekvisitter.

Deres 4 principper:

  • Markedsorienteret
  • Faglig og professionel
  • Samarbejde
  • Do whatever it takes

Rekrutteringsprocessen

HR Navigator varetager rekrutteringen for denne stilling, hvor vi lægger vægt på at finde den ideelle kandidat, der matcher både stillingens krav og virksomhedens kultur.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner Lars Hovgaard, HR Navigator, på telefon 5214 1200 eller via e-mail på [email protected]. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Send et CV

Lignende job

Arkil søger erfaren maskinfører til spændende anlægsopgaver på Fyn

Arkil A/S, Odense, Region Syddanmark
for 58 minutter siden
Har du erfaring med at betjene gummihjulsgravemaskiner og sætter du en ære i at udføre og levere kvalitetsarbejde?Til vores anlægsafdeling i Odense søger vi en erfaren og kompetent maskinfører, til vores Volvo EWR150 gummihjulsgravemaskine med GPS og vogn. Da vi arbejder på det meste af Fyn, skal du være fleksibel i forhold til arbejdstider.At være fører af vores gravemaskine kræver,...

Folk til el- og fibergravning på Fyn

Munck Forsyningsledninger Odense, Odense, Region Syddanmark
for 1 dag siden
Kunne du tænke dig et spændende job med gode fremtidsmuligheder og kolleger i en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder? Kan du lide at arbejde fysisk i den friske luft og trives du med frihed under ansvar? Lige nu søger Munck Forsyningsledninger engagerede medarbejdere til at grave el og fiber rundt omkring på Fyn. Vi ser gerne at du har erfaring inde...

Specialister med fokus på spildevand og miljøfarlige

MILJØSTYRELSEN, Odense, Region Syddanmark
for 3 dage siden
Er du vores nye specialist på projekter om samfundsvigtige dagsordner som for eksempel håndtering af miljøfarlige stoffer og udvikling af tilsynet med vores spildevand? Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og...